Mødedato: 05.12.2016, kl. 15:30
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

Orientering om klager ved fordeling af indendørstider 2016-18

Forvaltningen orienterer Folkeoplysningsudvalget om klagehenvendelser i forbindelse med ansøgningsrunde for indendørsfaciliteter 2016-2018.

Indstilling

Kultur og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at Folkeoplysningsudvalget tager orienteringen til efterretning.

Problemstilling

Ved ansøgningsfristen for søgning af indendørstider i sæson 2016-18 var der indkommet 6.748 ansøgninger fra 887 foreninger.

Der findes ikke en formel klageadgang for lokalefordelingen, men der har alligevel været en række henvendelser fra foreninger, der ønsker at klage over sæsonfordelingen.

Løsning

Der er pr. 31. oktober 2016 indkommet i alt 15 skriftlige klager.

Klagerne fordeler sig således:

  • 5 foreninger er ikke tildelt samme tider, som foreningen har haft i tidligere sæsoner,

  • 4 foreninger er tildelt færre tider end ansøgt,

  • 2 foreninger er tildelt andre tider end ansøgt,

  • 2 foreninger er tildelt for få tider i primetime,

  • 1 forening er ikke tildelt nogen tider,

  • 1 forening mener, at en anden forening ikke vil udnytte en tildelt tid optimalt.

Der er kun konstateret fejl i sagsbehandlingen i ét af de 15 tilfælde. I dette tilfælde har Kultur- og Fritidsforvaltningen indgået en aftale med de involverede foreninger om en ny fordeling.

I de øvrige 14 tilfælde er fordelingen sket i henhold til Retningslinjer for støtte til folkeoplysning i København. Her er sagsgangen, at forvaltningen svarer den enkelte forening med en uddybning af retningslinjernes prioritering.

Der har desuden været en række telefoniske henvendelser, som er afklaret uden egentlig skriftlig sagsbehandling. Disse er ikke medtaget i opgørelsen.

De 15 foreninger, der har klaget over fordelingen, svarer til mindre end 0,02 % af de foreninger, der har ansøgt ved ansøgningsrunden. Forvaltningen vurderer på den baggrund, at de indkomne klager ikke giver grundlag for at ændre gældende praksis.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Forvaltningen fortsætter det igangværende arbejde med at revurdere de 2-årige ansøgningsrunder med henblik på at forbedre foreningers muligheder for tildeling af tider i indendørsfaciliteter.

 

Mads Kamp Hansen

                                    /Eva Kartholm     

Beslutning

Folkeoplysningsudvalgets beslutning på mødet den 5. december 2016:

Orienteringen blev taget til efterretning.

Til top