Medlemsforslag om støtte fra Udviklingspuljen for børn og unge til projekter der lever op til Samarbejdspuljens kriterier
Indstilling
Peter Kjøller har anmodet om, at følgende medlemsforslag optages på dagsordenen for Folkeoplysningsudvalgets møde den 5. december 2016:
- at Folkeoplysningsudvalget beslutter at bidrage til finansieringen af projekter, der lever op til Samarbejdspuljens kriterier, med i alt op til 750.000 kr. fra Udviklingspuljen for børn og unge. Kun projekter, der igangsættes i december 2016, kan støttes.
Motivering
Af oplysninger fra Børne- og Ungdomsforvaltningen fremgår, at Samarbejdspuljen i årene 2015-2016 med en beløbsramme på i alt 4 mio. kr. finansierede 350 skoleforløb, at 50 idrætsgrene/kulturaktiviteter var repræsenteret, at 70 folkeoplysende foreninger har været involveret, og at puljen blev opbrugt medio august 2016.
Der er på Budget 2017 afsat 1 mio. kr. til finansiering af Samarbejdspuljen fra 1. januar 2017. Der er imidlertid allerede nu projekter, der kan sættes i gang i indeværende år, men der er ikke finansiering hertil.
Beslutning
Folkeoplysningsudvalgets beslutning på mødet den 5. december 2016:
Medlemsforslaget blev godkendt.