Udviklings- og aktivitetspuljen for aftenskoler
Indstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
- at Folkeoplysningsudvalget giver tilsagn til ansøgningen, bilag 1.
Problemstilling
LOF København (Familieskolen) søger Folkeoplysningsudvalget om midler fra Udviklings- og aktivitetspuljen for aftenskoler til 1. år af et 2-årigt projekt.
Løsning
Familieskolen søger en bevilling på 139.510 kr. fra Udviklings- og aktivitetspuljen til 1. år af det 2-årige projekt "Integration og sprogindlæring gennem rytmik".
Til projektets 2. år vil Familieskolen søge yderligere 159.510 kr.
Undervisningen vil blive ledet af en rytmikpædagog, der har mange års erfaring med målgruppen. Herudover vil der blive tilknyttet en læreruddannet udviklingskonsulent med erfaring i at arbejde med tosprogede børn og deres familier.
Aktiviteterne skal i projektets opstart foregå på Ottiliavej eller andre steder i byen, hvor flygtningefamilierne bor. Der vil blive afviklet to ugentlige hold, hvor børnene vil blive aldersopdelt. Senere i projektet, når familierne er flyttet til egne boliger, vil projektleder, udviklingskonsulent og underviser, arbejde på at sluse familierne ind på Familieskolens almene hold forskellige steder i København.
Familieskolen har haft kontakt til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, der ser aktiviteterne som et godt afsæt i forhold til integration af familierne og hilser derfor tiltaget velkomment.
Projektets udgifter søges dækket gennem ansøgninger til Kulturministeriet, Frederiksberg Kommune og Udviklings- og aktivitetspuljen for aftenskoler. Ansøgningen til Udviklingspuljen omfatter projektledelse, udviklingskonsulent, administration og løn til underviser 2.
Familieskolen forventer svar på deres ansøgninger til Frederiksberg Kommune og Kulturministeriet henholdsvis i december 2016 og januar 2017. Familieskolen vil gennemføre projektet i en ændret udgave, hvis den søgte finansiering ikke opnås.
Succeskriterier
Familieskolen forventer, at:
- skabe en sikker udslusning af flygtningefamilier til Familieskolens almene aktiviteter
- ca. 20 familier kommer i kontakt med Familieskolens aktiviteter i løbet af projektet
- skabe vedvarende samarbejde med BIF og frivillige omkring aktiviteter for flygtninge
- sikre økonomisk grundlag for familiernes fortsatte deltagelse, frem til at de selv kan løfte den økonomiske byrde ved at deltage i aktiviteterne
Varighed
Projektperioden er 1. januar 2017 - 31. december 2018.
Økonomi
Udviklingspuljen for aftenskoler har i 2016 et budget på 800.000 kr.
Indstillet til dette møde |
139.510 kr. |
Rest på budget |
660.490 kr. |
Videre proces
Kultur- og Fritidsforvaltningen meddeler ansøgeren Folkeoplysningsudvalgets beslutning.
Mads Kamp Hansen
/Rikke Thielcke
Beslutning
Peter Holbaum-Hansen forlod mødet under behandlingen af punktet grundet inhabilitet.
Folkeoplysningsudvalgets beslutning på mødet den 5. december 2016:
Indstillingen blev godkendt.