Mødedato: 05.11.2019, kl. 16:30
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

Forenings- og Aftenskolepakke 2018-21 - Investeringsønske modtaget rettidigt

Se alle bilag
Folkeoplysningsudvalget skal tage stilling til yderligere et investeringsønske til Forenings- og Aftenskolepakken 2018-21.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at Folkeoplysningsudvalget godkender ønske til investering fra Kultur V til Forenings- og Aftenskolepakken 2018-21.

Problemstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen modtog den 30. august 2019 et investeringsønske til Forenings- og Aftenskolepakken 2018-21 fra Kultur V. Grundet en fejl blev ansøgningen ikke medtaget i oversigten over indkomne ønsker, som blev behandlet på udvalgets møde den 3. september 2019.

Løsning

Kultur- og Fritidsforvaltningen modtog ansøgningen fra Kultur V rettidigt, og ansøgningen overholder kriterierne vedtaget af Folkeoplysningsudvalget den 18. juni 2019.  

Investeringsønsket omhandler forbedring af faciliteterne i Katrinedalshallen, Vanløse Idrætspark og Vanløsehallerne til gavn for diverse foreninger. Der ansøges om i alt 265.000 kr. til forbedring af faciliteterne.

Kultur- og Fritidsforvaltningen foreslår, at Folkeoplysningsudvalget vurderer ansøgningen på lige fod med de hidtidige indkomne investeringsønsker, som blev behandlet på Folkeoplysningsudvalgets møde den 3. september 2019. Ansøgningen kan ses nederst i bilag 1, række 65-68.

Økonomi

Udgifterne til ansøgningen dækkes af Forenings- og Aftenskolepakken 2018-21.

Videre proces

På baggrund af Folkeoplysningsudvalgets beslutning arbejder Kultur- og Fritidsforvaltningen videre med at sagsbehandle investeringsønsker til Forenings- og Aftenskolepakken 2018-21.

 

Mads Kamp Hansen

                                                /Marianne Kruckow

Beslutning

Folkeoplysningsudvalgets beslutning på mødet den 5. november 2019:

Indstillingen blev godkendt.

Til top