Evaluering af indendørs- og udendørsfordeling
Indstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
- at udvalget godkender, at evalueringen udvides til også at omfatte udendørsfordelingen,
- at udvalget tager orientering om disposition for evalueringen til efterretning, og
- at udvalget udpeger yderligere et medlem til Referencegruppe booking blandt udvalgets repræsentanter for voksenundervisningsområdet.
Problemstilling
Folkeoplysningsudvalget besluttede på sit møde den 3. september 2019 indholdet af Kultur- og Fritidsforvaltningens evaluering af fordelingen af indendørsfaciliteter.
Referencegruppen og forvaltningen har den 23. oktober 2019 drøftet disposition for evalueringen.
Løsning
De hidtidige drøftelser i referencegruppen har vist, at der kan være forskellige opmærksomhedspunkter for indendørs og udendørs fordeling. Referencegruppen og forvaltningen er på den baggrund enige om, at den netop overståede fordeling af udendørs faciliteter bør indgå i evalueringen.
Forvaltningen har på baggrund af drøftelserne med referencegruppen udarbejdet disposition for evalueringen (bilag 1).
Referencegruppen består på nuværende tidspunkt af 4 repræsentanter for foreningsområdet og én repræsentant for voksenundervisningsområdet. Referencegruppen finder, at gruppen bør tilføjes yderligere en repræsentant for voksenundervisningsområdet.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Forvaltningen fortsætter arbejdet med evaluering af indendørs- og udendørsfordelingerne.
Mads Kamp Hansen
/Marianne Kruckow
Beslutning
Anders Berner foreslog, at forvaltningen - for eksempel gennem fokusgruppeinterviews - inddrager foreningernes motivation for at søge de tider, de søger, i evalueringen, hvis det er muligt.
Udvalget udpegede Torben Engberg til at deltage i referencegruppen.
Folkeoplysningsudvalgets beslutning på mødet den 5. november 2019:
Indstillingen blev godkendt.