B-sag: Administrative afslag fra Udviklingspuljen for børn og unge
Indstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
- at Folkeoplysningsudvalget tager de administrative afslag til efterretning.
Problemstilling
1. Brønshøj Basket
Brønshøj Basket har søgt om tilskud på 46.250 kr. til projekt "Copenhagen Future".
Projektet har til formål at fastholde piger i alderen 12 - 16 år i foreningslivet. Projektet var igangsat inden ansøgning om støtte fra Udviklingspuljen. Herudover søger foreningen midler til bl.a. spilledragter, forplejning, transport og andre udgifter, der ikke kan afholdes af Udviklingspuljen for børn og unge.
Kultur- og Fritidsforvaltningen har på denne baggrund meddelt foreningen afslag.
2. Copenhagen Floorball Club
Copenhagen Floorball Club har søgt om tilskud på 13.807 kr. til projekt "ISA på Kirsebærhavens Skole".
Projektet er en del af ISA-Kirsebærhaven, hvor børn fra Kirsebærhavens Skole tilbydes floorball undervisning på skolen.
Aktiviteten er identisk med foreningens igangværende aktiviteter, hvorfor forvaltningen ikke vurderer at der er udviklingspotentiale i projektet.
Kultur- og Fritidsforvaltningen har på denne baggrund meddelt foreningen afslag.
3. Spejderne på Holmen
Spejderne på Holmen har søgt om tilskud på 49.910 kr. til projekt "Opstarte foreningsarbejdet i Spejderne på Holmen".
Projektet indeholder ikke udviklingsaktiviteter og indeholder budgetmæssigt udelukkende indkøb af materialer til foreningens start.
Kultur- og Fritidsforvaltningen har på denne baggrund meddelt foreningen afslag.
4. Damforening
Damforening har søgt om tilskud på 48.496 kr. til projekt "Styrke etablering af DAM forening".
Projektets formål er at styrke foreningen, skaffe tilstrækkeligt med holdansvarlige og bevare aktiviteter for børn og unge, som foreningen allerede tilbyder.
Der er ikke forbundet nye aktiviteter med projektet og størstedelen af projektets udgifter er forbundet med foreningens drift.
Kultur- og Fritidsforvaltningen har på denne baggrund meddelt foreningen afslag.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Mads Kamp Hansen
/Marianne Kruckow
Beslutning
Folkeoplysningsudvalgets beslutning på mødet den 5. november 2019:
Punktet blev behandlet umiddelbart efter dagsordenens punkt 1.
Indstillingen blev godkendt.