Mødedato: 05.05.2015, kl. 15:30
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87
Opfølgning på Folkeoplysningsudvalgets seminar
Folkeoplysningsudvalget skal drøfte opfølgningen på seminaret.
Indstilling og beslutning
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
- at Folkeoplysningsudvalget tager opfølgning på udvalgets seminar til efterretning.
Problemstilling
Folkeoplysningsudvalget afholdt det årlige seminar den 10. - 11. april 2015, hvor en række emner blev diskuteret. Forvaltningen har samlet op fra de to dages oplæg og diskussioner til den videre behandling.
Løsning
På Folkeoplysningsudvalgets seminar blev det besluttet, at nedenstående tiltag skal sættes i værk af forvaltningen:
- Kultur- og Fritidsudvalgets bidrag til Budget 2016 bliver behandlet på udvalgets møde den 5. maj.
- Revision af retningslinjer for de to udviklingspuljer. Udkast vil blive behandlet på udvalgets møde i september.
- Forvaltningen kontakter øvrige forvaltninger med henblik på at få oprettet en pulje til partnerskaber.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Forvaltningen vil arbejde videre med de besluttede tiltag.
Mads Kamp Hansen
/Marianne Kruckow
Mads Kamp Hansen
/Marianne Kruckow
Beslutning
Indstillingen blev godkendt.