Mødedato: 05.04.2019, kl. 16:30
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 102

Godkendelse af ny aftenskole Kulturviften

Se alle bilag
Folkeoplysningsudvalget skal tage stilling til en ansøgning om godkendelse af ny aftenskole.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at Folkeoplysningsudvalget godkender en ny folkeoplysende voksenundervisningsforening, Aftenskolen Kulturviften, samt godkender et tilskud på 49.222,08 kr. for perioden 1. maj  - 31. december 2019 med et foreløbigt tilsagn på 15.000 kr. (bilag 1 og 2).

Problemstilling

Aftenskolen Kulturviften søger om godkendelse som folkeoplysende voksenundervisningsforening (aftenskole) pr. 1. maj 2019.

Løsning

Aftenskolen Kulturviftens primære formål er at forestå voksenundervisning, foredrag og debat i sprogfag og musiske fag. Kulturviften søger om tilskud til 144 almene undervisningstimer, 96 instrumentaltimer og 8 foredrag. Kulturviften lever op til de i folkeoplysningsloven og Retningslinjer for støtte til folkeoplysning i København fastsatte krav til folkeoplysende foreninger, der vil udbyde voksenundervisning og indstilles derfor til godkendelse.

Aftenskolen Kulturviften indstilles til et foreløbigt tilskudstilsagn på 15.000 kr. til løntilskud inklusiv tilskud til debatskabende aktiviteter. Derudover indstilles, at det resterende tilskud for perioden 1. maj - 31. december 2019 på 34.222,08 kr. samt PEA-tilskud efter regning udbetales, når foreningen har dokumenteret forbruget af de 15.000 kr.

Økonomi

Der udbetales 15.000 kr. til aftenskolen ved godkendelsen. Herefter udbetales 34.222,08 kr. i rater efter samme retningslinjer som for kendte aftenskoler. Raterne udbetales, når aftenskolen har aflagt regnskab for forbruget af det foreløbige tilskud.

Beløbene tages fra den afsatte buffer til nye aftenskoler på 800.000 kr.

Videre proces

Forvaltningen meddeler foreningen Folkeoplysningsudvalgets beslutning samt tilbyder foreningen rådgivningsmøde for nye foreninger.

 

Mads Kamp Hansen

                                           /Marianne Kruckow

Beslutning

Folkeoplysningsudvalgets beslutning på mødet den 5. april 2019:

Indstillingen blev godkendt.
Til top