Mødedato: 05.04.2006, kl. 15:00

Valg af repræsentanter til DGI-byens Brugerudvalg og delegation af kompetence til fordeling af tider

Se alle bilag

Valg af repræsentanter til DGI-byens Brugerudvalg og delegation af kompetence til fordeling af tider

Folkeoplysningsudvalget

 

DAGSORDEN

for ekstraordinært møde onsdag den 5. april 2006

 

 

5.      Valg af repræsentanter til DGI-byens Brugerudvalg og delegation af kompetence til fordeling af tider

(FOU  29/2006)

 

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Folkeoplysningsudvalget vælger 2 repræsentanter og 2 suppleanter til DGI-byens brugerudvalg

at Folkeoplysningsudvalget delegerer kompetencen til at fordele den kommunale andel af tiden i DGI-byen til Kultur- og Fritidsforvaltningen.

 

 

RESUME

Ifølge kommissoriet for Brugerudvalget i DGI-byen vælges/udpeges medlemmerne i alle lige år for en 2-årig periode. Folkeoplysningsudvalget har 2 pladser i Brugerudvalget.

***

Samtidig indstilles det, at Folkeoplysningsudvalget delegerer kompetencen til at fordele den offentlige tid i DGI-byen til Kultur- og Fritidsforvaltningen. Med en delegation af udførelsen af opgaven til Kultur- og Fritidsforvaltningen vil tiden i DGI-byen blive fordelt på samme måde som offentlig tid på skoler og idrætsanlæg. Delegationen gælder fra og med fordelingen i sæson 2006.

 

 

 

SAGSBESKRIVELSE

Valg af repræsentanter til DGI-byens brugerudvalg

I DGI-byen er nedsat et brugerudvalg med formålet "gennem brugerinddragelse – at sikre en optimal benyttelse af den offentlige tid i DGI-byen – samt medvirke til udvikling af nye måder – og rammer for idrætsudøvelse – herunder undervisning og aktiviteter, der forudsætter vand."

Brugerudvalget består af 13 medlemmer: 5 valgt blandt brugerne, 1 repræsentant udpeget af hhv. DGI-Storkøbenhavn, Vesterbro Idrætssamvirke, DGI-byen, Vesterbro Lokalråd, Børne- og Ungeudvalget og Folkeoplysningssekretariatet samt 2 fra Folkeoplysningsudvalget.

De 5 brugerrepræsentanter er valgt på et valgmøde den 30. november 2004 blandt de brugere, der har fået tildelt tid i DGI-byen og/eller Vandkulturhuset i indeværende sæson.

Jeanne Eistrup og Per Vandrup har i den forgangne valgperiode repræsenteret Folkeoplysningsudvalget. Som suppleanter var valgt Karin Lukowski og Simon Juhl Pedersen.

***

Delegation af kompetencen til at fordele tiden i DGI-byen

Københavns Kommune har i henhold til aftale af 2. november 1995 dispositionsret over 50 % af DGI- byens facilitetstimer i idrætshallerne/skydebanerne (bilag 1). Hertil kommer, at kommunen disponerer over en andel af tiden i Vandkulturhuset.

Facilitetstimerne stilles til rådighed for folkeoplysende foreninger efter samme principper som dem, der anvendes ved fordelingen af kommunens øvrige faciliteter - og i overensstemmelse med folkeoplysningslovens regler og prioriteringer.. Her henvises til indstillingen om fordelingsmodel for tider i offentlige faciliteter, som Borgerrepræsentationen behandlede den 26. januar 2006 (BR 28/06). 

Kommunen har overdraget indstillingsretten vedrørende den offentlige del af timerne til et brugerudvalg. Hidtil har brugerudvalget indstillet fordeling af offentlige tid til Folkeoplysningsudvalget, der har truffet den endelige beslutning.

I indstillingen foreslås, at Folkeoplysningsudvalget delegerer kompetencen til at fordele tiden i DGI-byen til Kultur- og Fritidsforvaltningen. Delegationen indebærer, at Folkeoplysningsudvalget - i stedet for en indstilling med selve fordelingen af tiden i DGI-byen - får et oversigtsnotat med status på antal af ansøgninger, fordelingen af ansøgninger mellem f.eks. børne- og ungeforeninger og andre foreninger m.m.

Formålet er at understøtte, at Folkeoplysningsudvalget alene forholder sig principielt og overordnet til udviklingen i antallet af ansøgninger m.m. Dette for at undgå, at udvalget skal tage stilling til den konkrete fordeling af tider til i størrelsesordenens 70 foreningers brug af i alt 11.000 timer i DGI-byen fordelt på en hel sæson. Delegationen vil være gældende fra og med sæson 2006.

Med en delegation af udførelsen af opgaven til Kultur- og Fritidsforvaltningen vil tiden i DGI-byen blive fordelt på samme måde som offentlig tid på skoler og idrætsanlæg. På alle disse faciliteter fordeler Kultur- og Fritidsudvalget tiden efter delegation fra Folkeoplysningsudvalget.

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Kultur- og Fritidsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

ØKONOMI

Ingen økonomiske konsekvenser

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

 

HØRING

Nej

 

BILAG

Bilag 1. Kommissorium for Brugerudvalget i DGI-byen.

 

                                           

                                            Mads Kamp Hansen

                             /   Pernille Vange

 

 


 

Bilag

Til top