Mødedato: 04.12.2017, kl. 15:30
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

B-sag: Administrativ bevilling fra Udviklings- og Aktivitetspuljen for Aftenskoler

Folkeoplysningsudvalget skal orienteres om administrative bevillinger fra Udviklings- og Aktivitetspuljen for Aftenskoler.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at Folkeoplysningsudvalget tager den administrative bevilling til efterretning.

Problemstilling

Folkeoplysningsudvalget har delegeret afgørelser under 100.000 kr. til Kultur- og Fritidsforvaltningen.

Løsning

AOF Frederiksberg - København har fået en bevilling på 88.125 kr. til projektet "Aftenskole tæt på".

Formål og målgruppe

Projektets formål er at udvikle et koncept for afholdelse af aftenskole i udsatte boligområder, hvor der traditionelt er mange borgere, der ikke deltager i folkeoplysende aktiviteter eller på anden måde er aktive i deres fritid.
Aktiviteterne sættes i gang i 3B's afdeling i Folehaven. Boligorganisationen har tilkendegivet, at de ønsker at samarbejde om projektet, der forventes at fungere som "skabelon" for lignende oprettelser af satellit-hold i andre udsatte boligområder.
Beboerne får mulighed for at byde ind og vælge aktiviteter ud fra AOF's udbud, der bl.a. omfatter foredrag, sprogundervisning, korsang, madlavning m.v.
Aftenskole undervisningen skal foregå på den lokale folkeskole, biblioteket eller i boligafdelingens lokaler.
Foreningen forventer at kunne gennemføre 8 forskellige aktiviteter med deltagelse af 80 beboere fra boligområdet. Heraf forventes tre af aktiviteterne at blive forankret.

Projektperioden er 1. januar 2018 - 30. juni 2018.

Økonomi

Udviklings- og Aktivitetspuljen for Aftenskoler har i 2017 et budget på 800.000 kr.

Der er til dette møde meddelt en administrativ bevilling med et forbrug på 88.125 kr.

Resterende midler efter FOU 24. oktober 2017                  381.375 kr.
Administrativ bevilling   88.125 kr.
Rest på budget 2017 293.250 kr.

Der er af Udviklings- og Aktivitetspuljens budget for 2018 forhåndsgodkendt følgende flerårige projekter:

Singin Body projekt "Musikdramatisk platform"                   221.250 kr.

Pas på hovedet projekt "Digitalisering af

folkeoplysning om hjernerystelse"

 

133.625 kr.

Forhåndsgodkendte midler 2018 354.875 kr.

 

Mads Kamp Hansen

                                  /Rikke Thielcke

Beslutning

Folkeoplysningsudvalgets beslutning på mødet den 4. december 2017:

Punktet blev godkendt umiddelbart efter dagsordenens punkt 1.

Indstillingen blev godkendt.

Til top