B-sag: Administrative afslag fra Udviklingspuljen for børn og unge
Indstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
- at Folkeoplysningsudvalget tager de administrative afslag til efterretning.
Problemstilling
1. Goldschmidts Musikakademi
Goldschmidts musikakademi har søgt om 6.000 kr. til projekt "Præsentationsfilm".
Projektets formål er at få en filmdokumentarist til at fremstille en præsentationsfilm for foreningen.
Kultur- og Fritidsforvaltningen har meddelt foreningen afslag, da projektet ikke indeholder direkte rekruttering eller udvikling af aktiviteter.
2. Øens Frie Fiskeforening
Øens Frie Fiskeforening har søgt om 15.498 kr. til projekt "Øens Frie Fiskeforening - En forening der bringer børn og unge tættere på naturen og deres nærmiljø gennem fiskeri".
Projektets formål er at indkøbe nyt udstyr, da det "gamle" er blevet stjålet.
Kultur - og Fritidsforvaltningen har meddelt foreningen afslag, da indkøb af nyt fiskeudstyr er en driftsomkostning eller i dette tilfælde en forsikringssag.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Mads Kamp Hansen
/Marianne Kruckow
Beslutning
Punktet blev behandlet umiddelbart efter dagsordenens punkt 1.
Indstillingen blev godkendt.