Bedre udnyttelse af indendørs idrætsfaciliteter
Bedre udnyttelse af indendørs idrætsfaciliteter
Folkeoplysningsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 4. september 2007
11. Bedre udnyttelse af indendørs idrætsfaciliteter(FOU 63/2007)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Kultur-
og Fritidsforvaltningen har udarbejdet en projektrapport, der undersøger
muligheder, barrierer m.v. i forbindelse med en bedre udnyttelse af Københavns
Kommunes indendørs idrætsfaciliteter.
INDSTILLING OG Beslutning
Kultur- og Fritidsforvaltningen
indstiller, 1. at Folkeoplysningsudvalget tilslutter sig projektrapportens anbefalinger. Folkeoplysningsudvalgets
beslutning i mødet den 4. september 2007: Udvalget godkendte
indstillingen. |
Problemstilling
Der er overefterspørgsel på Københavns
Kommunes indendørs idrætsfaciliteter. Det medfører blandt andet ventelister for
frivillige foreninger, samt at flere brugere enten slet ikke kan få haltider
eller så mange haltider, som de ønsker.
Løsning
Forvaltningen har udarbejdet en
projektrapport, hvori mulighederne for en bedre udnyttelse af kommunens
indendørs idrætsfaciliteter er analyseret (bilag 1). Analysen er foretaget som
opfølgning på erfaringer med fordelingen af idrætsfaciliteter efter
kommunaliseringen af Københavns Idrætsanlæg (KI) sammenholdt med det store
brugerpres på de indendørs idrætsfaciliteter i København, som ses i dag.
I projektrapporten er
nedenstående 4 fokuspunkter blevet analyseret. På baggrund af analysen har
forvaltningen følgende bemærkninger og anbefalinger (for uddybning af disse
henvises til bilag
1):
1. Sammenligning af tildelt og anbefalet træningsmængde for børne- og
ungdomshold
En stikprøvevis undersøgelse af,
om der tildeles uforholdsmæssig meget træningstid til visse hold eller
idrætsgrene med henblik på en overvejelse af, om det vil være hensigts-mæssigt
at indføre en form for kvotesystem.
Anbefaling: Der indføres ikke et
kvotesystem, idet gevinsterne herved anses for mini-male, og ulemperne vil i
form af blandt andet en mindre fleksibilitet for klubberne og i planlægningen
generelt risikere at blive større end i dag.
Det anbefales, at Fritid &
Idræt udarbejder en vejledning til brugerbestyrelser og klubber med
retningslinjer, vejledende træningstider og holdstørrelser m.v. for at sikre en
harmonisk opfattelse i brugerbestyrelserne overalt i kommunen af, hvad der som
tommelfingerregel er ret og rimeligt.
2. Rekvisitskifte og samling af idrætsgrene
En stikprøvevis undersøgelse af,
om der vil kunne skabes ekstra tid til flere hold ved at minimere antallet af
rekvisitskifter.
Anbefaling: At punktet "Samling
af idrætsgrene" indarbejdes som et kriterium for facilitetsfordelingen ved
næste revision af retningslinjerne.
3. Brugermobilitet
Opsamling af viden fra
eksisterende forskning med henblik på overvejelser om, hvor-vidt visse
idrætsgrene kan samles på færre anlæg og derved eventuelt skabe en bedre
udnyttelse af faciliteterne i forlængelse af overvejelserne under pkt. 2.
Anbefaling: Samling af
idrætsgrene på færre anlæg bør kun finde sted, hvor der er klart dokumenterede
gevinster og kun for hold med langt overvejende voksne medlemmer.
4. Forhold på skoler
Stikprøvevis inspektion af
gymnastiksale og omklædningsrum med henblik på at under-søge, om to forskellige
hold vil kunne anvende omklædningsrummene samtidig for der-ved at undgå, at
selve gymnastiksalen står ubenyttet hen før og efter selve aktiviteten.
Anbefaling: At Fritid & Idræt
i dialog med Børne- og Ungdomsforvaltningen forbedrer omklædningsforholdene
tilknyttet skolernes gymnastiksale ved blandt andet at etablere aflåselige
skabe til salenes brugere. Skabene kan effektivisere selve træningstiden, fordi
de muliggør, at holdene klæder om m.v. uden for den tildelte træningstid.
Kultur- og Fritidsforvaltningens bemærkninger
Behovet for flere haltider til
indendørs idræt og motion kan som sagt imødekommes ved blandt andet at forbedre
udnyttelsen af de eksisterende indendørs idrætsfaciliteter.
De 4 analyserede fokuspunkter vil
muligvis kunne forbedre udnyttelsen af de indendørs idrætsfaciliteter med en
begrænset forlænget reel træningsmængde til følge. Tiltagene vil ikke kunne
bidrage væsentligt til en decideret nedbringelse af ventelisterne.
Tiltagene vil først og fremmest
være serviceforbedrende tiltag for nuværende og kom-mende brugere. De vil i
mindre grad kunne nedbringe ventelister til gavn for hold, der ikke har fået
tildelt den ønskede haltid.
Behovet for flere haltider og
nedbringelse af ventelister til indendørs idræt og motion kan derfor næsten
udelukkende kun imødekommes ved at bygge nye idrætsfaciliteter.
Rapporten henviser dog også til,
at man i fremtiden bør undersøge, hvorvidt de eksiste-rende idrætsfaciliteter
kan udnyttes bedre ved en ombygning deraf. Som eksempel herpå nævnes Club
Danmark Hallen i Valby.
Økonomi
Indstillingen har ingen
umiddelbare økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Sagen vil blive forelagt
Folkeoplysningsudvalget den 4. september 2007.
Bilag
1. Projektrapport - bedre
udnyttelse af indendørs idrætsfaciliteter
/