Mødedato: 04.09.2007, kl. 15:00

Bedre udnyttelse af indendørs idrætsfaciliteter

Se alle bilag

Bedre udnyttelse af indendørs idrætsfaciliteter

Folkeoplysningsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 4. september 2007

 

 

11.      Bedre udnyttelse af indendørs idrætsfaciliteter(FOU  63/2007)

 

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen har udarbejdet en projektrapport, der undersøger muligheder, barrierer m.v. i forbindelse med en bedre udnyttelse af Københavns Kommunes indendørs idrætsfaciliteter.

 

INDSTILLING OG Beslutning

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. at Folkeoplysningsudvalget tilslutter sig projektrapportens anbefalinger.

 

 

Problemstilling

Der er overefterspørgsel på Københavns Kommunes indendørs idrætsfaciliteter. Det medfører blandt andet ventelister for frivillige foreninger, samt at flere brugere enten slet ikke kan få haltider eller så mange haltider, som de ønsker.

 

Løsning

Forvaltningen har udarbejdet en projektrapport, hvori mulighederne for en bedre udnyttelse af kommunens indendørs idrætsfaciliteter er analyseret (bilag 1). Analysen er foretaget som opfølgning på erfaringer med fordelingen af idrætsfaciliteter efter kommunaliseringen af Københavns Idrætsanlæg (KI) sammenholdt med det store brugerpres på de indendørs idrætsfaciliteter i København, som ses i dag.

 

I projektrapporten er nedenstående 4 fokuspunkter blevet analyseret. På baggrund af analysen har forvaltningen følgende bemærkninger og anbefalinger (for uddybning af disse henvises til bilag 1):

 

1. Sammenligning af tildelt og anbefalet træningsmængde for børne- og ungdomshold

En stikprøvevis undersøgelse af, om der tildeles uforholdsmæssig meget træningstid til visse hold eller idrætsgrene med henblik på en overvejelse af, om det vil være hensigts-mæssigt at indføre en form for kvotesystem.

 

Anbefaling: Der indføres ikke et kvotesystem, idet gevinsterne herved anses for mini-male, og ulemperne vil i form af blandt andet en mindre fleksibilitet for klubberne og i planlægningen generelt risikere at blive større end i dag.

 

Det anbefales, at Fritid & Idræt udarbejder en vejledning til brugerbestyrelser og klubber med retningslinjer, vejledende træningstider og holdstørrelser m.v. for at sikre en harmonisk opfattelse i brugerbestyrelserne overalt i kommunen af, hvad der som tommelfingerregel er ret og rimeligt.

 

2. Rekvisitskifte og samling af idrætsgrene

En stikprøvevis undersøgelse af, om der vil kunne skabes ekstra tid til flere hold ved at minimere antallet af rekvisitskifter.

 

Anbefaling: At punktet "Samling af idrætsgrene" indarbejdes som et kriterium for facilitetsfordelingen ved næste revision af retningslinjerne.

 

3. Brugermobilitet

Opsamling af viden fra eksisterende forskning med henblik på overvejelser om, hvor-vidt visse idrætsgrene kan samles på færre anlæg og derved eventuelt skabe en bedre udnyttelse af faciliteterne i forlængelse af overvejelserne under pkt. 2.

 

Anbefaling: Samling af idrætsgrene på færre anlæg bør kun finde sted, hvor der er klart dokumenterede gevinster og kun for hold med langt overvejende voksne medlemmer.

 

4. Forhold på skoler

Stikprøvevis inspektion af gymnastiksale og omklædningsrum med henblik på at under-søge, om to forskellige hold vil kunne anvende omklædningsrummene samtidig for der-ved at undgå, at selve gymnastiksalen står ubenyttet hen før og efter selve aktiviteten.

 

Anbefaling: At Fritid & Idræt i dialog med Børne- og Ungdomsforvaltningen forbedrer omklædningsforholdene tilknyttet skolernes gymnastiksale ved blandt andet at etablere aflåselige skabe til salenes brugere. Skabene kan effektivisere selve træningstiden, fordi de muliggør, at holdene klæder om m.v. uden for den tildelte træningstid. 

 

Kultur- og Fritidsforvaltningens bemærkninger

Behovet for flere haltider til indendørs idræt og motion kan som sagt imødekommes ved blandt andet at forbedre udnyttelsen af de eksisterende indendørs idrætsfaciliteter.

 

De 4 analyserede fokuspunkter vil muligvis kunne forbedre udnyttelsen af de indendørs idrætsfaciliteter med en begrænset forlænget reel træningsmængde til følge. Tiltagene vil ikke kunne bidrage væsentligt til en decideret nedbringelse af ventelisterne.

 

Tiltagene vil først og fremmest være serviceforbedrende tiltag for nuværende og kom-mende brugere. De vil i mindre grad kunne nedbringe ventelister til gavn for hold, der ikke har fået tildelt den ønskede haltid.

 

Behovet for flere haltider og nedbringelse af ventelister til indendørs idræt og motion kan derfor næsten udelukkende kun imødekommes ved at bygge nye idrætsfaciliteter. 

 

Rapporten henviser dog også til, at man i fremtiden bør undersøge, hvorvidt de eksiste-rende idrætsfaciliteter kan udnyttes bedre ved en ombygning deraf. Som eksempel herpå nævnes Club Danmark Hallen i Valby.

 

Økonomi

Indstillingen har ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser.

 

Videre proces

Sagen vil blive forelagt Folkeoplysningsudvalget den 4. september 2007.

 

Bilag

1. Projektrapport - bedre udnyttelse af indendørs idrætsfaciliteter

 

 

             Mads Kamp Hansen

                                                     /Anders Christensen

 

 


 

Bilag

Til top