Mødedato: 04.02.2020, kl. 16:30
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

Revision af Retningslinjer for støtte til folkeoplysning i København

Se alle bilag
Folkeoplysningsudvalget skal tage stilling til forslag om ændringer af Retningslinjer for støtte til folkeoplysning i København.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at Folkeoplysningsudvalget godkender ændringer af Retningslinjer for støtte til folkeoplysning i København som følge af anbefalinger fra Intern Revision, Københavns Kommune (bilag 1), og at ændringerne træder i kraft fra offentliggørelsen.

Problemstilling

På baggrund af Intern Revisions anbefalinger foreslog Forvaltningen på udvalgets møde den 17. december 2019, at en forening højst kan få tilskud til medlemmer, der bor i andre kommuner, svarende til 49 % af foreningens samlede medlemstal under 25 år. Udvalget ønskede, at forvaltningen udarbejdede nyt forslag til konkretisering af Retningslinjerne på dette punkt.

Løsning

Udvalgets holdning på mødet den 17. december 2019 var, at foreninger hjemmehørende i København skal kunne få tilskud til alle deres medlemmer under 25 år.

Forvaltningen har på den baggrund udarbejdet nyt forslag til ændring af Retningslinjer for støtte til folkeoplysning i København, jf. bilag 1, så Retningslinjerne efter forvaltningens vurdering lever op til Intern Revisions anbefaling.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

De ændrede Retningslinjer offentliggøres på kommunens hjemmeside.

 

Mads Kamp Hansen

  /Marianne Kruckow

Beslutning

Folkeoplysningsudvalgets beslutning på mødet den 4. februar 2020:

Udvalget fandt, at konsekvenserne af forslaget er uklare og anmodede forvaltningen om at udarbejde nyt forslag.

Til top