Regnskab 2017 for de frivillige folkeoplysende foreninger
Indstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
- at Folkeoplysningsudvalget giver Copenhagen Beachvolley og Karateklubben Kyokushinkai afslag på lokaletilskud til lokaleudgifter i Hafnia Hallen og Grøndals Multicenter i 2017, da der er tale om kommunale bygninger,
- at Folkeoplysningsudvalget godkender regnskaberne for 2017 for 440 frivillige folkeoplysende foreninger (bilag 1),
- at Folkeoplysningsudvalget træffer afgørelse om, at 15 foreninger i henhold til folkeoplysningslovens § 30 skal tilbagebetale tilskud for 2017 og tilskud for 2018 samt udelukkes fra at modtage tilskud i 2019. Derudover fratages foreningerne deres eventuelle nuværende tider i offentlige lokaler samt udelukkes fra at søge tider i 2019. Trods to rykkere har 7 foreninger ikke indsendt regnskab for 2017, mens 8 foreninger ikke har indsendt alle oplysninger, der er brug for i den endelige sagsbehandling (bilag 2),
- at Folkeoplysningsudvalget godkender regnskaberne for undervisning for 2017 for tre frivillige folkeoplysende foreninger (bilag 2), og
- at Folkeoplysningsudvalget godkender, at tilgodehavender fra 10 foreninger på i alt 187.905 kr. afskrives som uerholdelige i henhold til folkeoplysningslovens § 30 (bilag 2).
Problemstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen har anmodet om tilskudsregnskaber samt årsregnskaber fra foreninger, som har modtaget tilskud i 2017. Derudover er der indhentet tilskudsregnskaber fra tre frivillige foreninger, der har fået tilskud til undervisning i 2017.
15 foreninger har på trods af to rykkerskrivelser ikke indleveret regnskab eller andre manglende oplysninger til brug for den endelige sagsbehandling.
10 foreninger har for 2017 modtaget tilskud, hvor der har været rejst krav om tilbagebetaling. Disse tilskud er efter rykkerprocedure fortsat ikke indbetalt. To af disse foreninger har heller ikke indsendt materialet i forbindelse med regnskab 2017.
Løsning
Formålet med aflæggelse af regnskaber for 2017 er at få afklaret, om foreningerne har anvendt tilskuddet i overensstemmelse med de gældende retningslinjer, samt om foreningerne skal tilbagebetale tilskud eller eventuelt have et yderligere tilskud på baggrund af en stigning i antal medlemmer under 25 år og evt. højere dokumenterede lokaleudgifter til deres lokaler.
1. Copenhagen Beachvolley og Karateklubben Kyokushinkai gives afslag på 100 pct. lokaletilskud til lokaleudgifter i Hafnia Hallen og Grøndals Multicenter, da der er tale om kommunale bygninger.
2. Behandlingen af de i alt 440 indkomne regnskaber for 2017 viser, at der netto er behov for yderligere udbetaling af 1.137.960 kr. (bilag 1).
3. 15 foreninger indstilles til tilbagebetaling af de udbetalte a conto tilskud for 2017 og 2018 samt udelukkes fra at modtage tilskud i 2019. Endelige fratages de deres eventuelle nuværende tider i offentlige lokaler og udelukkes fra at søge tider i 2019. Trods to rykkere har 7 foreninger ikke indsendt regnskab for 2017, og 8 foreninger har ikke indsendt de sidste oplysninger til brug for den endelige sagsbehandling (bilag 2).
4. Tre frivillige folkeoplysende foreningers regnskaber for tilskud til undervisning for 2017 godkendes (bilag 2).
5. 10 foreningers tilskud på i alt 187.905 kr. indstilles til afskrivning som uerholdelige. Alle fordringer vurderes til at være uerholdelige, idet foreningerne er ophørt, og der ingen er at gøre krav gældende imod (bilag 2).
Foreningerne har ikke reageret på forvaltningens henvendelser, og det har ikke umiddelbart været muligt at komme i kontakt med dem. Forvaltningen har på den baggrund skønnet, at kommunens fordringer mod dem er uerholdelige.
6. Sagsbehandlingen fortsætter for disse foreninger:
- Stevnsgade Basketball regnskab 2017 revideres forsat af Købehavns Kommunes intern revision.
- En del foreninger har opgivet en medlemsfremgang på mere end 10 pct. i regnskab 2017 og skal nu indsende medlemslister som dokumentation for fremgangen.
- For 7 foreninger vil der forsat være sagsbehandling vedrørende vedtægter, formål, medlemstal og aktiviteter m.m. (se indstillingen Ansøgning og tilskud 2019 for de frivillige folkeoplysende foreninger, bilag 5).
Øvrigt
I løbet af året er der foreninger, der er ophørt, og der er foretaget afregning af tilskuddet. Ligeledes er der foreninger, der har tilbagebetalt det bevilgede tilskud. Disse indgår ikke i bilag 1 og 2, men medlemstallene indgår i nedenstående opgørelse.
For de foreninger, som skal betale tilskud tilbage for regnskabsåret 2017, vil der blive fremsendt krav om tilbagebetaling.
Tilskuds- og regnskabsberegningerne 2017 er sket på baggrund af følgende tal:
|
Ansøgning 2017 |
Regnskab 2017 |
Antal foreninger |
462 |
440 |
Antal medlemmer under 25år |
75.178 |
77.486 |
Satsen for medlemstilskud var i 2017 på 294 kr. pr. medlem under 25 år.
Økonomi
Der forventes tilbagebetaling på netto - 239.306 kr. (foreningernes favør) samlet for medlemstilskud og lokaletilskud.
Der forventes tilbagebetaling på netto 6.548 kr. for undervisning 2017.
Der forventes tilbagebetalinger på 759.430 kr. vedrørende udbetalte tilskud i 2017 og 2018 som følge af manglende indsendelse af materiale.
Fordringer på 187.905 kr. for tidligere år afskrives som uerholdelige og finansieres af uforbrugte midler på området. Der er yderligere to foreninger, hvor det endnu ikke er afgjort om tilskuddene kan betragtes som uerholdelige. Det drejer sig om Amager Badminton Klub og FC Mogadisho, hvor der er et uafklaret krav på i alt 310.584 kr. (se bilag 2). For Amager Badminton Klubs vedkommende er foreningen opløst, og dens resterende formue vil blive fordelt forholdsmæssigt mellem foreningens kreditorer - der vil altså blive tale dels om tilbagebetaling, dels om afskrivning som uerholdelig.
Videre proces
For de foreninger, som skal have udbetalt tilskud i forbindelse med regnskabsaflæggelsen, vil tilskuddet blive udbetalt medio januar 2019.
Foreninger, der skal have udbetalt tilskud, vil få besked om dette pr. mail. Foreningerne vil få oplyst hvilket medlemsgrundlag for 2017 - 2019, der er lagt til grund, faktiskr lokaleudgifter og grundlaget for lokaletilskuddet 2019.
For de foreninger, som skal tilbagebetale i forbindelse med regnskabsaflæggelsen, er det i regnskabsbrevet angivet, at det for meget udbetalte a conto tilskud for 2017 skal indbetales inden 30 dage.
Mads Kamp Hansen
/Marianne Kruckow
Beslutning
Forvaltningen oplyste, at LGBT Ungdom den 3. december har indsendt regnskab.
Folkeoplysningsudvalgets beslutning på mødet den 3. december 2018:
Indstillingen blev godkendt.