Mødedato: 03.12.2018, kl. 16:30
Mødested: Rådhuset, 1. sal, Udv. vær D, vær.103

Medlemsforslag om drøftelse af principper for brug og betaling for kommunale og andre lokaler

Folkeoplysningsudvalget skal drøfte medlemsforslaget.

Indstilling

Rikke Lauritzen (Ø) har anmodet om, at følgende medlemsforslag optages på dagsordenen for Folkeoplysningsudvalgets møde den 3. december 2018:

Det foreslås,

  1. at Folkeoplysningsudvalget drøfter principper for brug og betaling for kommunale og andre lokaler og beslutter en proces for udmøntning af de øgede midler til køb af lokaler til folkeoplysende foreninger i forbindelse med Foreningspakken og Ligestilling af voksenforeninger.

Motivering

Med det stigende befolkningstal og aktivitetsniveau er der fuldt run på Københavns i forvejen sparsomme lokaler og arealer til foreningsbrug. Samtidig er der løbende foreninger, der ønsker mere tid i faciliteterne i tider, der i dag anvendes til udlejning. Der er med både foreningspakken og gebyrmodellen afsat penge til at stille flere lokaler til rådighed for foreningslivet. Folkeoplysningsudvalget bør derfor drøfte principper for, hvorledes pengene skal anvendes.

 

Beslutning

Folkeoplysningsudvalgets beslutning på mødet den 3. december 2018:

Udvalget anmodede Kultur- og Fritidsforvaltningen om at arbejde videre med gebyrmodellen med henblik på, at børn- og ungeforeningerne ikke rammes så hårdt økonomisk.

Udvalget udpegede Flemming Jensen og Kåre Emtoft til at indgå i en arbejdsgruppe, der sammen med forvaltningen og på baggrund af udvalgets drøftelser skal udarbejde oplæg til principper for brug og betaling for kommunale og andre lokaler.

Til top