B-sag: Administrativ bevilling fra Udviklings- og Aktivitetspuljen for Aftenskoler
Indstilling
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
- at Folkeoplysningsudvalget tager den administrative bevilling til efterretning.
Problemstilling
Folkeoplysningsudvalget har delegeret afgørelser under 100.000 kr. til Kultur- og Fritidsforvaltningen.
Løsning
1. AOF Frederiksberg - København
AOF Frederiksberg - København har fået bevilget 71.250 kr. til projektet "Inklusion af psykisk sårbare unge i aftenskolen".
Formål og målgruppe
Projektets formål er at skabe et aftenskoletilbud, der er tilrettet unge psykisk sårbare i alderen 18 - 30 år. De unge rekrutteres fra Ungehus CPH, hvor aftenskolen vil gennemføre aftenskoleaktiviteter, som de unge selv skal være med til at definere. Aktiviteterne skal foregå i ungehuset og på skoler m.v.
Tilbuddet vil være åbent for alle, men en del af pladserne på holdene vil være reserveret til Ungehuset CPHs brugere.
Projektperioden er fra 1. november 2018 til 31. maj 2019.
Økonomi
Udviklings- og Aktivitetspuljen for aftenskoler har i 2018 et budget på 810.000 kr.
Der er til dette møde indstillet et projekt med et forbrug på 133.625 kr. og der er meddelt en administrativ bevilling med et forbrug på 71.250 kr.
Rest på budget efter FOU 19. juni 2018 | 393.120 kr. |
Indstillet til dette møde | 133.625 kr. |
Administrativ bevilling | 71.250 kr. |
Rest på budget 2018 | 188.245 kr. |
Mads Kamp Hansen
/Marianne Kruckow
Beslutning
Punktet blev behandlet umiddelbart efter dagsordenens punkt 1.
Indstillingen blev godkendt.