Mødedato: 03.11.2020, kl. 16:30
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse D på 1. sal

Retningslinjer for støtte til folkeoplysning i København - valg af formand

Folkeoplysningsudvalget skal afgive høringssvar om ændring af Retningslinjer for støtte til folkeoplysning i København vedrørende valg af formand.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at udvalget afgiver svar på høring om ændring af Retningslinjer for støtte til folkeoplysning i København vedrørende valg af udvalgets formand.

Problemstilling

Det fremgår i dag af Retningslinjer for støtte til folkeoplysning i København, afsnit 7.2, at Folkeoplysningsudvalget konstituerer sig selv med valg af formand og næstformand.

Kultur- og Fritidsudvalget vedtog på sit møde den 22. oktober 2020 at anbefale over for Borgerrepræsentationen, at Retningslinjer for støtte til folkeoplysning i København ændres, så det fremgår, at formanden for Folkeoplysningsudvalget udpeges af Borgerrepræsentationen.

Løsning

Det fremgår af folkeoplysningslovens § 35, stk. 1, at den folkeoplysende virksomhed i kommunen skal inddrages gennem Folkeoplysningsudvalget i alle sammenhænge af generel betydning for den folkeoplysende virksomhed.

Folkeoplysningsudvalget skal derfor afgive høringssvar vedrørende Kultur- og Fritidsudvalgets anbefaling overfor Borgerrepræsentationen.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

På baggrund af udvalgets tilkendegivelser udarbejder forvaltningen høringssvar og sender det til Kultur- og Fritidsudvalget og Borgerrepræsentationen.

 

Thomas Bach

  /Rikke Lauritzen

Beslutning

Folkeoplysningsudvalget fremsatte sine bemærkninger til forslaget.

Forvaltningen udarbejder høringssvar på baggrund af de fremsatte bemærkninger.

Til top