Øvelokaleforeningers folkeoplysende status

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. at 9 øvelokaleforeninger bevarer deres folkeoplysende status fremover.

Problemstilling

Det fremgår af Retningslinjer for støtte til folkeoplysning i København, afsnit 1.2, at folkeoplysende foreningers godkendelse som folkeoplysende kan genoptages hvert 4. år.

Forvaltningen har gennemgået grundlaget for 12 øvelokaleforeningers folkeoplysende status.

Løsning

Hovedstadens Beredskab (HBR) overtog pr. 1. januar 2019 drift og administration af alle byens bunkere fra Københavns Ejendomme og Indkøb (KEID). I forbindelse med overdragelsen indgik HBR i 2019 nye erhvervslejekontrakter med brugerne. Som konsekvens af de nye kontrakter skal husleje og forbrug betales direkte til HBR. Selvom administrationen er overgået til HBR, er der fortsat tale om offentlige lokaler, der ifølge folkeoplysningsloven skal stilles vederlagsfrit til rådighed for folkeoplysende foreninger. Der er ikke i folkeoplysningsloven hjemmel til at yde tilskud til leje af offentlige lokaler. Folkeoplysende foreninger med erhvervslejekontrakter i bunkere kan derfor ikke modtage lokaletilskud med hjemmel i folkeoplysningsloven.

Kultur- og Fritidsudvalget vedtog den 5. december 2019 nye generelle principper for tilskud til foreninger (herunder folkeoplysende foreninger) og kulturaktører med lokaler i bunkere, jf. bilag 1.

I den forbindelse har Kultur- og Fritidsforvaltningen gennemgået 12 folkeoplysende foreningers formål og aktiviteter for at vurdere, om de forsat opfylder betingelserne for at være godkendt som folkeoplysende foreninger. Tre af disse foreninger har ikke ønsket at forblive folkeoplysende foreninger, og tre foreninger opfylder kravene til en folkeoplysende forening. Forvaltningen har i to omgange skrevet til de resterende 6 foreninger. Begge gange har forvaltningen vurderet, at disse 6 foreninger ikke længere opfyldte betingelserne for at være godkendt som folkeoplysende foreninger.

På baggrund af bemærkninger fra foreningerne har forvaltningen revurderet sin tidligere indstilling. Forvaltningen vurderer, at et af foreningernes hovedformål er at administrere øvelokaler, og at de enkelte medlemmer og bands i vid udstrækning udfylder rammerne med folkeoplysende aktivitet. Forvaltningen har i den forbindelse også lagt vægt på, at folkeoplysningsområdet generelt er dynamisk, og at blandt andet instruktionsformer har ændret og udviklet sig over tid, så instruktionen i aktiviteter eller på hold f.eks. kan være lagt ud til deltagerne og deres eget initiativ. Endelig er det på baggrund af de modtagne bemærkninger forvaltningens vurdering, at der også er en interaktion mellem medlemmer og bands, hvilket ikke har stået tydeligt tidligere.

I forvaltningens første henvendelse til foreningerne blev der lagt vægt på, at hovedparten af foreningernes aktiviteter ikke var folkeoplysende. Denne vurdering var forkert, da det ikke fremgår som et kriterium i Retningslinjer for støtte til folkeoplysning i København. Anden gang skrev forvaltningen, at den samlede vurdering var, at foreningernes primære formål er at drive øvelokaler og at stille disse til rådighed for foreningernes medlemmer, og at det var op til medlemmerne at udfylde disse lokale-rammer, når et øvelokale var stillet til rådighed. På den baggrund ville forvaltningen indstille til Folkeoplysningsudvalget, at foreningernes folkeoplysende status blev ophævet. Foreningerne blev samtidig anmodet om at indsende bemærkninger til forvaltningens vurdering og indstilling.

Af de bemærkninger, forvaltningen har modtaget, fremgår blandt andet, at foreningerne selv generelt oplyser, at de har et miljø, hvor medlemmerne også mødes og udveksler idéer og erfaringer. Instruktionen er typisk gensidig mellem bandets medlemmer, og der anvendes således normalt ikke udefra kommende instruktører. 

Herudover har flere foreninger klaget over forvaltningens behandling af sagerne. I den forbindelse mener nogle ikke, at forvaltningen har fulgt Retningslinjer for støtte til folkeoplysning i København, og man har generelt savnet dialog. Forvaltningen vurderer, at Retningslinjerne er fulgt, men medgiver, at forløbet ikke har været optimalt. I den forbindelse kunne dialogen have været bedre.

De tre foreninger, forvaltningen tidligere har vurderet stadig opfylder kravene til folkeoplysende foreninger, er:

• Aperion.

• Øvelokaleforeningen ALT.
• DG37OH.

De tre foreninger, der tidligere har oplyst, at de ikke ønsker at være folkeoplysende, er:

• Musikforeningen Under Jorden.

• Underjordisk Lyd.
• Øvelokaleforeningen Gorilla.

De 6 foreninger, der efter forvaltningens vurdering fortsat opfylder kravene til folkeoplysende foreninger, er:

• BunkerBauer.

• Ballader.
• Rytmisk Musik København.
• Bedrock.
• Bunkeriet.
• Musikbunkeren.

Disse 6 foreninger og de tre foreninger, forvaltningen tidligere har vurderet stadig opfylder kravene til folkeoplysende foreninger, har fået eller vil få tilbud om:

• Enten at opsige deres erhvervslejekontrakt med HBR for at få stillet lokalerne til rådighed gennem en brugsaftale med Kultur- og Fritidsforvaltningen. En sådan brugsaftale vil i givet fald have en løbetid på højst 4 år, hvorefter den skal tages op til fornyet vurdering.
• Eller at beholde deres erhvervslejekontrakt med HBR og eventuelt søge Kultur- og Fritidsudvalget om tilskud efter kommunalfuldmagtsreglerne.

Herudover vil forvaltningen kontakte de tre foreninger, der tidligere har oplyst, at de ikke ønsker at være folkeoplysende, for at høre, om denne nye vurdering ændrer deres beslutning.

Økonomi

Foreningernes beslutninger om enten at bevare deres erhvervslejekontrakt eller at overgive denne til Københavns Kommune mod at få lokalerne stillet til rådighed i en brugsaftale vil have betydning for de økonomiske konsekvenser, herunder beregning af gebyr. Når forvaltningen har et samlet overblik, vil de økonomiske konsekvenser blive beregnet og forelagt udvalget påny.

Videre proces

Forvaltningen meddeler foreningerne udvalgets beslutning og indkalder foreninger til møder dels om mulighederne, dels om det videre forløb.

Thomas Bach