Mødedato: 03.11.2020, kl. 16:30
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse D på 1. sal

Medlemsforslag vedrørende anvendelse af Udviklingspuljen for børn og unge

Folkeoplysningsudvalget skal behandle medlemsforslaget.

Indstilling

Repræsentanterne for det frivillige folkeoplysende foreningsområde har anmodet om, at følgende medlemsforslag optages på dagsordenen for Folkeoplysningsudvalgets møde tirsdag den 3. november 2020:

Det foreslås,

  1. at Folkeoplysningsudvalget anvender sin initiativret, som den fremgår af Retningslinjer for Udviklingspuljen for børn og unge, punkt 9, og tillader, at folkeoplysende børn- og ungeforeninger kan ansøge om refusion af udgifter, der er afholdt eller planlægges afholdt for at holde børn- og ungeaktiviteter åbne under Corona-restriktionerne.
    Det foreslås, at ansøgningerne behandles direkte på udvalgsmøderne uden indstilling fra Kultur- og Fritidsforvaltningen.
    Retningsgivende, men ikke udtømmende, liste over ønsker foreningsrepræsentanterne har modtaget:
    - Opstilling af midlertidig omklædning.
    - Indkøb af værnemidler.
    - Tryk af informationsplakater.
    - Leje af faciliteter til opdeling af hold.

Beslutning

Foreningsrepræsentanterne fremlagde supplerende ønsker til eksemplificering:

  • Ekstra træner-ressourcer til at dele hold og sikre udluftning og afspritning under træning.
  • Ekstra arbejdskraft til administration til at håndtere opdeling og kommunikation (blandt andet til forældre).
  • Indkøb af desinfektionsudstyr og udstyr til afspritning.
  • Ekstra rengøring.

Folkeoplysningsudvalgets beslutning på mødet den 3. november 2020:

Udvalget godkendte forslaget med den tilføjelse, at forvaltningen kategoriserer ansøgningerne og afklarer dokumentationskrav inden forelæggelse for udvalget på dets møde den 15. december 2020.

Til top