Mødedato: 03.11.2003, kl. 15:00

Høring om Rapport om samarbejde mellem fritidsinstitutioner og idrætsforeninger

Folkeoplysningsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 3. november 2003

10.      Høring om Rapport om samarbejde mellem fritidsinstitutioner og idrætsforeninger

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Folkeoplysningsudvalget indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget at tage høringssvaret til efterretning.

RESUME

I forbindelse med vedtagelsen af Københavns Kommunes budget for 2002 vedtog Borgerrepræsentationen følgende hensigtserklæring:

"Uddannelses- & Ungdomsforvaltningen udarbejder i samarbejde med Kultur- og Fritidsforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Københavns Idrætsanlæg forslag til et konkret samarbejde mellem idrætsklubber og fritidsinstitutioner i Københavns Kommune. Forslaget forelægges Uddannelses- & Ungdomsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget."

Der har været nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra ovennævnte interessenter samt repræsentanter fra idrætslivet og fritids- og ungdomsklubberne.

Arbejdsgruppen fremlægger nu en rapport, der skal behandles af Kultur- og Fritidsudvalget, Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Uddannelses- & Ungdomsforvaltningen. Den er inden da til høring i Københavns Idrætsanlægs bestyrelse, fritids- og ungdomsklubberne og Folkeoplysningsudvalget. Rapporten anbefaler fem forskellige modeller for samarbejde.

Som bilag er vedlagt rapporten og udkast til Folkeoplysningsudvalgets høringssvar.

SAGSBESKRIVELSE

1.      Idrætskoordinatorer i lokalområderne til at koordinere og igangsætte samarbejde og aktiviteter.

2.      Idrætsfritidshjem og idrætsfritidsklubber som koordinatorer i lokalområderne mellem institutioner og foreninger.

3.      Traditionelt samarbejde mellem en forening og en institution.

4.      Fokus på mulighederne for at udnytte byens rum.

5.      Oprettelse af to initiativstøttepuljer til igangsættelse og støtte af samarbejdet mellem foreninger og institutioner.

For at realisere nogle af modellerne søges Kulturministeriets pulje "Børn i bevægelse" om tilskud.

Som bilag er vedlagt rapporten og udkast til Folkeoplysningsudvalgets høringssvar.

MILJØVURDERING

Ikke foretaget

ØKONOMI

Ingen.

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen.

HØRING

Nej ikke yderligere

BILAG

1.      Rapport om samarbejde mellem idrætsforeninger og fritidsinstitutioner.

2.      Udkast til høringssvar vedr. samarbejde mellem idrætsforeninger og fritidsinstitutioner.

  Mads Kamp Hansen

                                                              /    Stig Jørgensen

Til top