Mødedato: 03.09.2024, kl. 16:30
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

B-sag: Udviklingspuljen for børn og unge – administrative afslag

Folkeoplysningsudvalget skal orienteres om administrative afslag fra Udviklingspuljen for børn og unge.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, 

  1. at Folkeoplysningsudvalget tager de administrative afslag til efterretning.

Problemstilling

Folkeoplysningsudvalget har delegeret afgørelser under 100.000 kr. til Kultur- og Fritidsforvaltningen.

Løsning 

1. Københavns Trampolinklub

KTK har søgt om tilskud på 87.000 kr. til projektet “Medlemsrekruttering - nye målgrupper Amager – styrkelse af den opsøgende medlemsrekruttering”. Forvaltningen har meddelt afslag på støtte til projektet med begrundelsen “at projektet primært omhandler markedsføring af og opsøgende arbejde til eksisterende aktiviteter. Selvom KTK oplyser, at de vil have fokus på en ny og yngre målgruppe, har forvaltningen vurderet, at hverken aktiviteten eller målgruppen grundlæggende er ny for KTK. 

Samlet set vurderer forvaltningen, at projektet for en forening af KTK’s størrelse og med foreningens erfaring har driftslignende karakter”.

2. Judoklubben Mitani

Judoklubben Mitani har søgt om tilskud på 35.500 kr. Til projektet “Juniorklub”. 
Forvaltningen har meddelt afslag på støtte til projektet med begrundelsen at Udviklingspuljen ikke yder tilskud til sociale aktiviteter omkring den folkeoplysende aktivitet. Der ansøges om 6 sociale aktiviteter, og få udgifter til materialer.  

Den samlede vurdering er, at de sociale aktiviteter har karakter af drift, og ikke ligger inden for Udviklingspuljens retningslinjer.

3. Amager Taekwondo

Amager Taekwondo har søgt om tilskud på 99.800 kr. til projektet ”Taekwondo for alle med fokus på mental trivsel, bevægelse og sunde fællesskaber”. 
Forvaltningen har meddelt afslag på støtte til projektet, da der udelukkende søges midler til materialer, og at ansøgningen ikke har en udviklende karakter, men en stor grad af foreningsdrift. Foreningen er blevet henvist til Forenings- og Aftenskolepakken og til at indgå i dialog med den lokale bydelsenhed i forhold til materialebehovet.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

 

Mads Kamp Hansen 

/Rikke Lauritzen

Beslutning

Folkeoplysningsudvalgets beslutning på mødet den 3. september 2024:

Punktet blev behandlet umiddelbart efter dagsordenens punkt 1.

Indstillingen blev godkendt.

Til top