Mødedato: 03.09.2019, kl. 16:30
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

B-sag: Administrative afslag fra Udviklings- og aktivitetspuljen for Aftenskoler

Folkeoplysningsudvalget skal orienteres om administrative afslag fra Udviklingspuljen for børn og unge.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at Folkeoplysningsudvalget tager de administrative afslag til efterretning.

Problemstilling

1. Dansk Røde Kors Hovedstaden
Dansk Røde Kors Hovedstaden har søgt om tilskud på 43.480 kr. til projekt "Udvikling af Røde Kors Hovedstadens aftenskole". Midlerne søges hovedsageligt til løn.
Projektets målgrupper er fordelt på tre grupper: 1. voksne, der skal tage kørekort, 2. kommende forældre/bedsteforældre og 3. skolelærere/pædagoger m.fl. 
Aktiviteten er førstehjælp, der er en central del af Røde Kors fundament. Kurserne er tilrettet de 3 målgrupper og aftenskolen udbyder allerede kurserne, hvorfor der ikke er noget udviklingsperspektiv i projektet.
Kultur- og Fritidsforvaltningen har på denne baggrund meddelt aftenskolen afslag. 

2. Intensive Musik- og Dramakurser
Intensive Musik- og Dramakurser har søgt om tilskud på 35.000 kr. til projekt "En ny form for baby- og småbørnsrytmik". Midlerne søges til projektlederløn.
Projektets formål er at udvikle nye aktiviteter i aftenskolen og henvender sig til forældre med børn i alderen 1 - 3 år. Aktiviteten er småbørnsrytmik og tænkes afholdt på foreningens adresse.
Puljens formål er at styrke aftenskolernes kompetencer og kapacitet i forhold til at bidrage til udviklingen af borgernes fritidsliv i Københavns Kommune. Projektets mål er at implementere rytmik for småbørnsforældre og deres børn, hvilket ikke vurderes som en ny aftenskole aktivitet.
Kultur- og Fritidsforvaltningen har på denne baggrund meddelt aftenskolen afslag.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

 

Mads Kamp Hansen

                                       /Marianne Kruckow

Beslutning

Folkeoplysningsudvalgets beslutning på mødet den 3. september 2019:

Punktet blev behandlet umiddelbart efter dagsordenens punkt 1.

Indstillingen blev godkendt.

Til top