Mødedato: 03.06.2003, kl. 15:00

Fordeling af faciliteter i DGI-byen

Fordeling af faciliteter i DGI-byen

Folkeoplysningsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 3. juni 2003

 

 

5.      Fordeling af faciliteter i DGI-byen

INDSTILLING

Folkeoplysningssekretariatet indstiller,

at Folkeoplysningsudvalget godkender vedlagte forslag fra Brugerudvalget i DGI-byen til fordeling af offentlige timer i DGI-byen i sæson 2003/2004.

 

 

RESUME

Brugerudvalget i DGI-byen indstiller i henhold til kommissoriet for Brugerudvalget fordeling af tider i DGI-byen til Folkeoplysningsudvalgets godkendelse. Brugerudvalget indstiller på grundlag af de indkomne ansøgninger og drøftelserne i udvalget den fordeling, som fremgår af vedlagte bilag.

Ved prioriteringen blandt de mange ansøgninger er Folkeoplysningslovens prioriteringer lagt til grund suppleret med hensyntagen til lokale initiativer.  

 

 

SAGSBESKRIVELSE

Brugerudvalget i DGI-byen er tillagt kompetence til at indstille fordeling af faciliteter i DGI-byen til Folkeoplysningsudvalgets godkendelse. Fordelingen vedrører de 50 % af faciliteterne i DGI-byen, som stilles vederlagsfrit til rådighed for folkeoplysende foreninger, skoler og institutioner i Københavns kommune. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen anvender 1/3 af den offentlige tid til idrætsundervisning. Foreningers og institutioners ansøgning om faciliteter i DGI-byen er indsendt til FOS i forbindelse med den generelle ansøgningsrunde pr. 1. marts om lån af faciliteter i sæson 2003/2004.

 

DGI-byens sportshaller

50 frivillige folkeoplysende foreninger, 1 aftenskole og 4 institutioner har med i alt 123 ansøgninger ønsket tid i sportshallerne. 3 frivillige foreninger og 1 institution søgte for sent.

33 frivillige foreninger og 1 aftenskole er indstillet til tid. De resterende ansøgere indstilles til afslag.

Bilag 1 er dels en oversigt over alle ansøgningerne dels en skematisk oversigt over tildelingen i DGI-byens 3 sportshaller.

 

DGI-byens Skyttehus

19 frivillige foreninger har ansøgt om tid. Også i år er det muligt at tilgodese alle ansøgere.

Bilag 2 er en oversigt med forslag til tildeling i Skyttehuset.

 

Vandkulturhuset

19 frivillige folkeoplysende foreninger, 8 aftenskoler og 35 institutioner har søgt om tid i Vandkulturhuset. Der er modtaget i alt 164 ansøgninger.

11 frivillige foreninger, 8 aftenskoler og 32 institutioner er indstillet til tid.

Bilag 3 er dels oversigt over alle ansøgningerne dels en skematisk oversigt over tildelte tider.

Ansøgning nr. 40 er en fortsættelse af St. Badedag, hvor SSB i sæson 2002/2003 har arrangeret 4 badedage for foreningens medlemmer med et fremmøde på mellem 100 og 200 voksne og børn.

Ansøgning nr. 41er en fortsættelse af Vandidræt for kvinder og deres børn, som blev igangsat på forsøgsbasis i sæson 2002/2003 med henblik på at sluse deltagerne, som primært er indvandrerkvinder, der ikke benytter sig af de eksisterende tilbud, over i foreningslivet. Der er lagt en plan for aktiviteterne i sæson 2003/2004, hvor der fortsat er fokus på, at kvinderne på sigt bliver foreningsaktive.

Begge ansøgere indstilles til at fortsætte aktiviteterne i sæson 2003/2004.

 

MILJØVURDERING

Ingen

 

ØKONOMI

For benyttelse af DGI-byen betales i 2003 i alt 14.042.100 kr. (excl. moms) fordelt med 6.197.000 kr. for benyttelse af idrætshaller og skyttehus samt 7.845.100 kr. for benyttelse af Vandkulturhuset. 

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

HØRING

Ingen

 

BILAG

1. Indstilling af tider i DGI-byens sportshaller

2. Brugere i Skyttehuset 2003 – 2004

3. Indstilling af tider i DGI-byens Vandkulturhus

 

 

 

Børge Sørensen/

Kaja Pedersen

 

 

 


 


Til top