Mødedato: 02.09.2014, kl. 17:00
Mødested: Studieskolen, Borgergade 12, 1300 København K

Principper og satser for tilskud til Folkeoplysning - Budget 2015

Se alle bilag
Folkeoplysningsudvalget forelægges beskrivelse af principper og satser for tilskud til folkoplysning i forbindelse med Budget 2015 med henblik på at undersøge muligheder for at regulere og ændre disse.

Indstilling og beslutning

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,
  1. at Folkeoplysningsudvalget tager beskrivelse af gældende principper og satser for tilskud til folkeoplysning i Københavns kommune til efterretning, og
  2. at Folkeoplysningudvalget beder Kultur- og Fritidsforvaltningen om på baggrund af udvalgets drøftelse at komme med forslag til regulering af disse principper og satser for Budget 2015.

Problemstilling

Folkoplysningsudvalget gives overblik over, hvilke principper og satser der anvendes for tilskud til folkeoplysning i Københavns Kommune. Herunder beskrives det, hvilke muligheder der er for at regulere i gældende principper og satser i forbindelse med Budget 2015.

Løsning

I henhold til folkeoplysningslovens (FL) § 2 skal Kommunalbestyrelsen sikre rammerne for, at børn, unge og voksne kan etablere og tage del i den frie folkeoplysende virksomhed. Der ydes således tilskud til 1) folkeoplysende voksenundervisning (aftenskole), 2) aktiviteter for børn og unge samt, 3) private lokaler anvendt til folkeoplysende aktiviteter.

I 2014 så budgetrammen således ud:
Tilskudsområde 

Beløbsramme (t.kr)

 IM bevilling

 1) Aftenskole

49.752

 03.38.72.1

 2) Børn og unge

24.677

 03.38.73.1

 3) Lokaler

66.468

 03.38.74.1

Det er Kommunalbestyrelsen, der fastsætter de nærmere regler for, hvordan den økonomiske ramme, der er afsat til hele området, skal administreres (FL § 33, stk 4), og Folkeoplysningsudvalget kan disponere over og rykke budget mellem bevillingerne IM 03.38.72.1, 03.38.73.1 og 03.38.74.1 (FL § 6).

Folkeoplysningsloven er bygget op over en række SKAL-bestemmelser, som kommunalbestyrelsen skal give tilskud til, samt en række KAN-bestemmelser, som kommunalbestyrelsen selv kan vælge, om de skal indgå i kommunens støtte til folkeoplysning. I Retningslinjer for støtte til folkeoplysning i København har Borgerrepræsentationen vedtaget, hvorledes reglerne er i Københavns Kommune, samt hvordan tilskuddet administreres i henhold til lovens bestemmelser. Fordelingen af midlerne sker på baggrund af aftenskolernes aktivitetsniveau året før. Kommunalbestyrelsen fastsætter en tilskudsmodel på baggrund af lokale forhold (FL § 11, stk. 1).

Hvad gives der tilskud til?

Aftenskole
Tilskuddet til aftenskoler gives som:
  • tilskud til leder- og lærerløn (til kursusaktiviteter samt studiekredse og foredrag. Herunder er afsat 10 % øremærket til debatskabende aktiviteter ("10 %-midler")
  • tilskud til lokaleudgifter (særligt udstyrede lokaler, eller hvis Københavns Kommune ikke kan stille et egnet lokale til rådighed inden for det ansøgte tidsrum)
  • børn- og ungeaktiviteter afholdt af aftenskoler under visitkortmodellen

Aftenskolerne kan også søge tilskud til:

  • at nedsætte deltagerbetalingen for særlige grupper (PEA-tilskud) - støtte til økonomisk svage grupper (Pensionister, Efterlønsmodtagere, Arbejdsløse, studerende m.fl.)
  • handicapbetingede udgifter
  • udvikling af nye aktiviteter samt aftenskolernes kompetencer inden for nærmere definerede formål igennem Udviklingspuljen (søges særskilt)

Derudover ydes der inden for aftenskolerammen tilskud til:

  • Aftenskolernes Samråd
  • særlige indsatsområder (Kofoed Skole, Idrætsskolen for udviklingshæmmede)

I bilag 1 er beskrevet de nærmere satser og principper for tilskud til aftenskoler.

Børn og unge
Tilskuddet til børn- og ungeforeninger gives som:

  • Medlemstilskud: Foreningen modtager tilskud pr. medlem under 25 år
  • Driftstilskud til godkendte foreningers egne eller lejede lokaler
  • Tilskud til voksenundervisningsaktiviteter afholddt af børn- og ungeforeninger under visitkortmodellen
Derudover kan foreningerne søge:
  • Udviklingspuljen til udvikling af nye aktiviteter (Bemærk, at dette tilskud ligger i IM-bevilling 3.38.70.1)
  • Puljen for lederkurser

I bilag 2 er beskrevet de nærmere satser og principper for tilskud til børn og unge.

Lederkurser
Foreninger, der modtager tilskud til aktiviteter med børn og unge, kan søge tilskud til lederkurser. Formålet er at styrke deres frivillige arbejde omkring aktiviteter med børn og unge under 25 år.

Lederkurserne støttes med (maksimalt) 800 kr. for første kursusdag og 400 kr. pr. efterfølgende kursusdage, dog højst 80 % af prisen for kurset inklusiv transport. Samlet kan der maksimalt opnås et tilskud på 10.000 kr. pr. kursist pr. år.

Tilskuddet er ikke lovbestemt, og Folkeoplysningsudvalget kan således ændre i indhold og tilskuddets størrelse.

I budget 2014 er der afsat 1,2 mio.kr.

Udviklings- og aktivitetspuljer
Der skal årligt afsættes en beløbsramme til udviklingsarbejde inden for lovens område (FL § 6, stk. 1). Det er kommunalbestyrelsen, der fastsætter beløbsrammen, og hvordan den administreres samt indhold og formål med puljen. Der er således en udviklingspulje for børn- og ungeforeninger og en for aftenskoler.

Beløbsrammen til Udviklingspuljen for børn og ungeforeningerne er fastlagt i det af Københavns Kommunes udmeldte budget (IM 3.38.70.1) og var i 2014 på 5.565 t.kr., mens beløbsrammen til udviklingspuljen for aftenskoler findes i aftenskolerammen. Aftenskolernes udviklingspulje lød i 2014 på 800.000 kr.

I bilag 3 er beskrevet der nærmere formål og fordelingsprincipper for udviklingspuljerne.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Forvaltningen arbejder videre med at komme med forslag til regulering af tilskudsprincipper og -satser i forbindelse med Budget 2015.


Mads Kamp Hansen

                                                                                        / Marianne Kruckow

Beslutning

Indstillingen blev taget til efterretning, og forvaltningen vil til udvalgets møde i december 2014 fremsætte forslag til fordelingen af rammen i 2015.
Til top