Mødedato: 02.09.2008, kl. 15:00

Tidsplan for notater til Folkeoplysningsudvalget

Tidsplan for notater til Folkeoplysningsudvalget

Folkeoplysningsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 2. september 2008

 

 

8.      Tidsplan for notater til Folkeoplysningsudvalget(FOU  54/2008)

 

INDSTILLING

INDSTILLING OG Beslutning

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. at Folkeoplysningsudvalget tager den foreslåede proces til efterretning

 

 

 

Folkeoplysningsudvalgets beslutning i mødet den 2. september 2008:

 

Udvalget godkendte indstillingen.

 

 

Problemstilling

På Folkeoplysningsudvalgets møde d. 16. juni 2008 blev det besluttet, at forvaltningen skulle fremlægge en tidsplan for de notater, udvalget ønskede som opfølgning på udvalgsseminaret.

 

Løsning

Notat om tilskudsmodtagende foreningers økonomi

Der udarbejdes en mindre analyse af økonomien blandt et udvalg af arketypiske foreninger. Analysens formål er at give udvalget kendskab til foreningens finansiering, herunder offentlige tilskud samt foreningens omkostningsstruktur.

Notatet forelægges Folkeoplysningsudvalget på mødet den 22. oktober 2008

&nb sp;

Notat om lokaleanvendelse

Der udarbejdes et notat baseret på spørgeskemaer, der udsendes til nogle arketypiske foreninger på området. Formålet er at give et indblik i, hvorledes lokalerne, der modtages driftstilskud til, anvendes af såvel foreningen som af andre.

Notatet forelægges Folkeoplysningsudvalget på mødet den 22. oktober 2008

 

Notat om erfaringer med afskaffelse af Folkeoplysningsudvalg

Siden sidste møde har Kommunernes Landsforening iværksat en tilsvarende undersøgelse, hvorfor det indstilles at anvende denne frem for at udarbejde en parallel undersøgelse. Tidsplanen for undersøgelsen er ikke kendt, men det foreslås, at den vil blive forelagt Folkeoplysningsudvalget på det førstkommende møde efter færdiggørelsen.

 

Økonomi

Omkostningerne er begrænsede og afholdes inden for forvaltningens administrationsrammer.

 

Videre proces

Iværksættelse af udarbejdelse af notaterne.

 

 

         Mads Kamp Hansen                       / Anders Christensen

 

 


 

Til top