Udviklingspulje
Udviklingspulje
Folkeoplysningsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 2. maj 2007
6. Udviklingspulje
(FOU 39/2007)
INDSTILLING
Folkeoplysningsudvalget
skal tage stilling til ansøgninger til Udviklingspuljen samt orienteres om
administrative bevillinger
Beslutning
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, 1. at Folkeoplysningsudvalget
godkender de indstillede ansøgninger 2. at Folkeoplysningsudvalget
tager de administrativt bevilgede ansøgninger til efterretning. |
Problemstilling
3 projekter har ansøgt Folkeoplysningsudvalget om midler fra
Udviklingspuljen (har søgt om mere end 100.000 kr.). Udvalget skal tage
stilling til ansøgningerne.
Kultur- og Fritidsforvaltningen har administrativt bevilget
6 projekter midler fra puljen (under 100.000 kr.). Forvaltningen orienterer
udvalget om dette.
Alle ansøgninger ligger inden for Retningslinierne for
Udviklingspuljen.
Løsning
Etablering af
boldklub med bane i Nørrebro Parken indstilles til en bevilling på 175.000
kr. til projektet " Etablering af
boldklub med bane i Nørrebro Parken" (se bilag 1). Boldklubben, FC Nørrebro Park, etableres i
samarbejde med Boligselskabet AKB Lundtoftegade og Københavns Boldspil Union
(KBU), som led i kvarterløft for området.
Formål og målgruppe
Formålet er, at etablere en lokal klub for børn og unge
omkring Nørrebro Parken. Klubben skal især introducere klubfodbold for områdets
børn – drenge og piger. Målgruppen er i alderen 6-14 år børn med anden etnisk
baggrund end dansk, men også danske børn.
Varighed
Projektet er 2årigt fra august 2007 til og med juli 2009.
Der skal dog en fornyet ansøgning til for år 2. Det første år er der fokus på
informationsarbejde, netværksdan-nelse, lokalturner
inger og dannelse af
foreningen FC Nørrebro Park.
Succeskriterier
At FC Nørrebro Park får mindst 100 piger og drenge som
medlemmer og der tilknyttes mindst 10 frivillige trænere/ledere (heraf en
kvindelig træner) til klubben.
Metode
Projektkoordinatoren skal rekruttere børnene og de
frivillige i lokalområdet, samt referere til en styregruppe bestående af
repræsentanter fra samarbejdsparterne (Hillerødgade Skole, Havremarken Skole,
Iqbal Skole, 2 bemandede legepladser i Lundtoftegade, børneinstitutionen
Kloden, AKB Lundtoftegade samt Kvarterløft Nørrebro Park) indtil der er afholdt
stiftende generalforsamling. Styregruppen/ bestyrelsen programsætter
aktiviteterne.
Royal
Copenhagen Skate (RCL)
indstilles til en bevilling på 162.600 kr. til projektet "Streetkulturen i
Fælledparken´s Skateareal (bilag 2). Ansøgningen vil være en del af
Fokusområdet "Street" under Udviklingspuljen, under forudsætning af at de nye
"Retningslinier for Udviklingspuljen" vedtages af Borgerrepræsentationen – hvis
det ikke sker, forbliver den i Udviklingspuljen for børn og unge.
I de seneste år hvor
skatearealet ikke har været optimalt udnyttet, er der sket en forringelse af
arealets fysiske og sociale rammer. Brugerne har været udsat for mobning, vold
og tyveri fra grupperinger af unge, som ikke kommer for at dyrke sport og skabe
kultur.
Formål
og målgruppe
Formål er, at gøre fælledparken
til sommerens centrum for streetsport. Med fælled-parkens historie mener RCS,
at stedet fortjener et løft og dette er muligt med Teknik- og Miljøudvalgets
vedtagelse af udviklingsplanen for Fælledparken. Aldersgruppen er fra 5-50 år.
Varighed
Projektperioden er 15. maj – 30. september 2007.
Succeskriterier
RCS vil med dette projekt sikre trygge rammer for de daglige
brugere ved dagligt opsyn, som skal sikre at kriminaliteten bliver minimeret. I
samarbejde med Vej & Park udvikles arealet, således at alle brugere i alle
aldre tilgodeses.
Opsynet vil sikre at kriminaliteten bliver minimeret.
RCS regner med at kunne tiltrække nye medlemmer (ca. 20-30)
til foreningen i Copenhagen Skatepark ved at tilbyde aktiviteter hele sommeren.
Metode
Skatearealet vil være bemandet mandag til fredag fra kl.
14-21 og i weekenden fra kl. 14-20, arbejdet koordineres af RCS (3
projektmedarbejdere + frivillige). Løn til 3 projektmedarbejdere fraviger de
nuværende retningslinier for Udviklingspuljen. RCS tilbyder undervisning og
andre aktiviteter for brugerne og udbreder kendskabet til streetkultur i
København. Der skal afholdes konkurrencer og arrangementer for Storkøbenhavn og
Øresundsregionen.
DGI Storkøbenhavn
indstilles til en bevilling på 103.850 kr. til projektet " Urban Squads –
streetaktiviteter i byens rum" (bilag 3).
Ansøgningen vil være en del af Fokusområdet "Street" under Udviklingspuljen,
hvis de nye "Retningslinier for Udviklingspuljen" godkendes af
Borgerrepræsentationen – hvis ikke forbliver den i Udviklingspuljen for børn og
unge.
Formål og målgruppe
Urban Squad Ama´r er et pilotprojekt, der tager afsæt i
byens rum omkring Idræts- og Kulturhuset Prismen i Holmbladsgade på Amager.
Urban Squad Ama'r er i sin idé en ny foreningstype, der har børn/unge fra 8-14
år som målgruppe. Som medlem af Urban Squad, betaler man kontingent, får udleveret
et træningskort og modtager information om træning indenfor forskellige
street-aktiviteter; skating, fodbold, ropeskipping etc. pr. SMS.
Varighed
Projektet er næsten 2årigt – fra
1. april 2007 til 31. december 2008. Der skal dog en fornyet ansøgning til for
år 2. Første år er der fokus på aktiviteterne og foreningsdan-nelsen på Amager.
Andet år skal erfaringerne fra Amager formidles/gennemføres andre steder i
byen.
Succeskriterier
Urban Squad Ama'r forventer, at 50
spillere har et træningskort ved udgangen af sæsonen. 2 ugentlige
træningssessioner afholdes fra august til december, og der bliver afholdt 2
events. Der er minimum 3 frivillige personer i Urban Squad ledelsen. Ansatte i
Prismen oplever en positiv stemning omkring facilitetens udendørsmiljø.
Metode
DGI Storkøbenhavn vil gennem
street-projektet sætte fokus på nye foreningsformer med fokus på involvering af
deltagerne, fleksible træningsmuligheder, netværks-dannelse mellem deltagere,
trænere, frivillige ledere, lokale ressourcepersoner og faciliteter samt nye
kommunikationskanaler, hvor f.eks. sms-kommunikation afløser faste
sæsonprogrammer i foreningsfoldere.
Økonomi
Udviklingspuljen har et budget på 5.237.000 kr. i 2007. Der
indstilles på dett
e møde 3 projekter for i alt 441.450 kr. 6 administrative
bevillinger + bevillinger fra tidligere møder udgør et forbrug på 2.364.645 kr.
Rest på budgettet, hvis indstillingerne godkendes, er 2.430.905 kr.
Videre proces
Fritid & Idræt meddeler foreningerne
Folkeoplysningsudvalgets beslutning.
Bilag
1. Forudsætningsaftale for projekt "Etablering af boldklub
med bane i Nørrebro Parken"
2. Forudsætningsaftale for projekt "Streetkulturen i
Fælledparken´s skateareal"
3. Forudsætningsaftale for projekt "Urban Squads –
Streetaktiviteter i byens rum"
4. Administrative bevillinger siden sidste møde
/