Mødedato: 02.04.2024, kl. 16:30
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 87

Udpegning til repræsentantskab og udvælgelse til konference

Se alle bilag

Folkeoplysningsudvalget skal udpege et medlem af udvalget til repræsentantskabet i TV2 Kosmopol og vælge en eller to deltagere til en konference om børn og unges trivsel.

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

  1. at Folkeoplysningsudvalget udpeger et medlem til repræsentantskabet i TV2 Kosmopol, og
  2. at Folkeoplysningsudvalget udvælger en eller to deltagere til konference om børn og unges trivsel.

Problemstilling

Folkeoplysningsudvalget har modtaget henvendelse om deltagelse fra udvalget i TV2 Kosmopols repræsentantskab (bilag 1) og invitation til deltagelse i konference om børn og unges trivsel (bilag 2).

Løsning

Søren Hemmingshøj har oplyst, at han er villig til at blive udpeget som deltager i TV2 Kosmopols repræsentantskab.

Udvalget har fået op til to pladser i konferencen om børn og unges trivsel og skal vælge hvem, der skal deltage som udvalgets repræsentanter.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Forvaltningen meddeler TV2 Kosmopol, hvem udvalget har udpeget, og tilmelder udvalgets deltager(e) til konferencen om børn og unges trivsel.

 

Mads Kamp Hansen

                                                    /Rikke Lauritzen

Beslutning

Folkeoplysningsudvalgets beslutning på mødet den 2. april 2024:

Udvalget udpegede Søren Hemmingshøj til repræsentantskabet for TV2 Kosmopol.

Udvalget valgte Helle Barslev og Flemming Jensen til at deltage i konference om børn og unges trivsel.

Til top