Fordeling af udendørsbaner
Fordeling af udendørsbaner
Folkeoplysningsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 1. juni 2004
12. Fordeling af udendørsbaner
INDSTILLING
Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller;
at Folkeoplysningsudvalget tager det vedlagte notat om fordelingssamarbejdet med Københavns Idrætsanlæg om skolernes udendørs fodboldbaner til efterretning.
RESUME
I forbindelse med den tekniske opgradering af 7 fodboldbaner på skolerne i Københavns Kommune, samarbejder Fritid & Idræt med Københavns Idrætsanlæg (KI) om fordelingen af tider på fodboldbanerne.
Samarbejdet skal sikre en optimal udnyttelse af banerne, så både foreninger godkendt af Fritid & Idræt og KI's foreninger får tilbudt træningstid. Samtidig er målet med denne opgavefordeling at få en bedre sammenhæng i fordelingen af udendørsbaner på skolerne og de øvrige baner, som KI vedligeholder og fordeler.
SAGSBESKRIVELSE
I foråret 2004 er der gennemført et opgraderingsprojekt på 7 udendørs fodboldbaner på skolerne i Københavns Kommune. Fritid & Idræt o g KI samarbejder om fordelingen af alle fodboldbanerne på kommunens skoler. Samarbejdet er indledt for at sikre en mere optimal udnyttelse af banerne og for at skabe en bedre sammenhæng mellem baner på skolerne og KI's baner.
Der er ikke krav om medlemskab af et forbund eller KI's repræsentantskab for at få tider på skolebanerne. Det er tilstrækkeligt at foreningen er godkendt som folkeoplysende forening.
Der er afsat midler til at forbedre omklædnings- og adgangsforhold bl. a. ved indførsel af elektronisk adgangskontrol på omklædningsrummene. På de opgradede baner er sæsonen udvidet til gælde perioden 1. april til medio oktober.
Banerne er fordelt efter de principper, der er beskrevet i
notatet under dagsordenens pkt. 11 på dette møde.
MILJØVURDERING
Ingen
ØKONOMI
Ingen
ANDRE
KONSEKVENSER
Ingen
HØRING
Ingen
BILAG
Notat om fordeling af udendørsbaner på Københavns Kommunes skoler i samarbejde mellem Fritid & Idræt og Københavns Idrætsanlæg.
Mads Kamp Hansen/
Robert Dines Rasch