Udmøntning af lov om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen (Bilag)

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 31. oktober 2001

9. Udmøntning af lov om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen (Bilag)

FAU 403/2001 J.nr. 403/01

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager forvaltningens orientering om udmøntning af lov om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten til efterretning, og

at udvalget godkender Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens forslag til indberetning og rapportering

Ved lov nr. 392 af 2. juni 1999 er der indført nye regler om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten overfor voksne personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Reglerne er nærmere beskrevet i en vejledning udarbejdet af Socialministeriet.

Med henblik på en ensartet anvendelse af reglerne i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, har forvaltningen allerede sat forskellige tiltag i værk og er i gang med at udarbejde retningslinier til brug for de sociale medarbejdere på handicap- og psykiatriområdet.

Derudover ønsker Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, at holde Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget løbende orienteret om udviklingen på området. Til dette formål foreslår forvaltningen følgende rapportering:

• Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget modtager hvert kvartal en kortfattet rapport om alle de magtanvendelser, der har fundet sted i forvaltningen, herunder antal og art.

• Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen modtager inden udgangen af 1. kvartal hvert år en årsberetning på området.

Nedenfor under sagsfremstilling er en kort gennemgang af de nye regler samt en nærmere beskrivelse af de tiltag som Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har og vil sætte i værk.

Endelig er det kort anført, dels hvilke økonomiske forhold der knytter sig til implementeringen af de nye regler i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og dels, hvilke parter der har haft nærværende orientering til høring.

Ved lov nr. 392 af 2. juni 1999 om ændring af lov om social service (serviceloven) og bekendtgørelse nr. 870 af 30. november 1999 indførte folketinget nye regler om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten, henholdsvis lovens § 67 a og kapitel 21.

Formålet med reglerne var et politisk ønske om:

• At begrænse magtanvendelsen til det absolut nødvendige
• At øge retssikkerheden for de personer, der er berørt af reglerne om magtanvendelse
• At præcisere medarbejdernes aktive omsorgspligt
• At sætte fokus på nytænkning inden for det pædagogiske samt det omsorgs- og plejemæssige arbejde.

Med afsæt i loven har Socialministeriet udarbejdet en vejledning og disse kilder danner rammen for nærværende orientering om reglernes anvendelse i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

Med henblik på, allerede fra lovens ikrafttræden, at sørge for en ensartet anvendelse af reglerne har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen iværksat følgende tiltag på handicap- og psykiatriområdet:

• udsendt information og afholdt møder med handicapcentrene og de psykiatriske botilbud.
• fastlagt en procedure, hvor bo- og dagtilbudene på handicap- og psykiatriområdet indsender indberetning om magtanvendelse til henholdsvis handicapcentrene og centralforvaltningen.
• handicapcentrene har undervist botilbuddene.

Herudover har forvaltningen nedsat en arbejdsgruppe som skal udarbejde et sæt retningslinier til de sociale medarbejdere på handicap- og psykiatriområdet, en informationspjece til borgerne og en temadag hvor Det sociale nævn vil blive indbudt.

Nedenfor under de nye regler vil der ske en kort gennemgang af indholdet i den nye lov med det formål, at orientere udvalget om grundlaget for de tiltag som Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har og vil sætte i værk.

Socialministeriets vejledning beskæftiger sig med de overordnede principper der knytter sig til indgreb i selvbestemmelsesretten og de betingelser der knytter sig til iværksættelse af magtindgreb.

De overordnede principper er grundlovens § 71 samt omsorgs- og samtykkebegrebet.

Grundlovens § 71 angiver som hovedprincip den personlige friheds ukrænkelighed, som der alene kan undtages fra ved lov. På det sociale område er servicelovens kp. 21 en udtømmende opregning af de lovlige former for frihedsberøvelse der kan iværksættes.

Omsorgsbegrebet findes i servicelovens § 67 a og det dækker over en pligt til aktivt at undgå omsorgssvigt overfor personer med betydelig nedsat funktionsevne. Indholdet af omsorgen bestemmes af indholdet i serviceloven samt af omsorgsgiverens pædagogiske viden og indlevelse i brugerens situation. Omsorgen kan ydes uden samtykke fra den pågældende, men hvis denne aktivt modsætter sig kan omsorgen alene gennemføres med magt efter betingelserne i lovens kp. 21.

Omvendt betyder tilstedeværelsen af et samtykke, at reglerne om magtanvendelse ikke finder anvendelse. Med samtykke menes i denne forbindelse både det udtrykkelige (mundtligt eller skriftligt) og det stiltiende (signaler i den pågældendes opførsel). Derimod er passivitet ikke at sidestille med samtykke.

Der er 3 sæt betingelser for lovlig anvendelse af magt, generelle betingelser der gælder for alle de i loven opregnede indgreb, de betingelser der særligt knytter sig til det enkelte indgreb og endelig de betingelser der knytter sig til selve sagsbehandlingen.

De generelle betingelser er angivet i servicelovens § 109, stk. 2:

1. Magtanvendelse må aldrig træde i stedet for omsorg.
2. Faglig dokumentation for den nedsatte funktionsevne.
3. Forinden være forsøg på at opnå samtykke.
4. Mindsteindgrebsprincippet.
5. Indgreb være så skånsomt og kortvarigt som muligt.

Der er tale om følgende indgreb:

A. Alarmer og pejlesystemer (§ 109 a).

B. Fastholdelse (§ 109 b).

C. Tilbageholdelse (109 c).

D. Hjælpemidler/beskyttelsesmidler (§ 109 d).

E. Flytning uden samtykke (§ 109 e).

For alle disse indgreb er det et krav, at der skal være en risiko for alvorlig personskade for den pågældende selv eller andre. For indgreb efter §§ 109 a-d skal der endog være tale om en nærliggende risiko. Hvad der nærmere ligger heri afhænger af det enkelte indgreb.

Magtanvendelse udover de nævnte indgreb er som udgangspunkt ulovligt. Et indgreb kan dog helt ekstraordinært være lovligt, hvis det er begået efter betingelserne om nødværge/nødret i straffeloven. Overordnet skal der være tale om en forsvarshandling for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende angreb.

Sagsbehandlingen er den fremgangsmåde der skal følges ved iværksættelse af et magtindgreb.

Fremgangsmåden bygger på regler om forhåndsgodkendelse, registrering, indberetning og handleplaner samt klageadgang (lovens §§ 109 f til l).

Anvendelse af alarmsystemer, tilbageholdelse i boligen og anvendelse af beskyttelsesmidler mod den pågældendes vilje kræver alle forhåndsgodkendelse fra Det sociale nævn.

Der er desuden et krav om registrering af indgrebet og efterfølgende indberetning til både den kommunale forvaltningsmyndighed og politikerne. Til brug her for har Socialministeriet udfærdiget særlige skemaer som forvaltningen er forpligtet til at anvende.

Endvidere er forvaltningen forpligtet til at udfærdige handleplaner for alle de personer som bliver omfattet af reglerne.

Tillige gælder der for disse personer et krav om særlig klageadgang og oplysningspligt. Klagereglerne suppleres af reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven). Af denne lov fremgår tillige reglen om kommunernes/amternes tilsynsforpligtelse, som også omfatter magtanvendelse.

Endelig er der regler om værgemål og inddragelse af pårørende.

Selve anvendelsen af indgreb i den personlige frihed – magtanvendelse - er ikke noget nyt i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Der har også eksisteret regler om magtanvendelse efter den tidligere bistandslov og en procedure for håndtering heraf i forvaltningen. Efter denne procedure har kun bostederne og ikke dagtilbuddene haft pligt til at indberette magtanvendelse.

Det er i den forbindelse vigtigt at fremhæve, at der udfra de hidtidige erfaringer tegner sig et billede af magtanvendelse som i overvejende grad ensbetydende med fastholdelse, et billede der er uændret efter de nye regler er taget i brug i år 2000.

For, allerede fra dette tidspunkt, at sørge for en ensartet anvendelse af reglerne har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen udsendt information og afholdt møder med handicapcentrene og de psykiatriske bosteder for at kunne følge udviklingen på området.

Endvidere er der på handicapområdet fastlagt en procedure, hvor handicapcentrene modtager indberetning om magtanvendelse fra bo- og dagtilbud og sender disse videre til centralforvaltningen efter færdigbehandling. På psykiatriområdet sker indberetningen direkte til centralforvaltningen. Desuden har handicapcentrene taget initiativ til at undervise bostederne.

Herudover har forvaltningen nedsat en arbejdsgruppe som skal udarbejde retningslinier for magtanvendelse til de social medarbejdere på handicap- og psykiatriområdet. Retningslinierne forventes at være færdige i efteråret 2001. Desuden vil der blive udarbejdet en informationspjece til borgerne og arrangeret en temadag om magtanvendelse, hvor Det sociale nævn vil blive indbudt.

Tanken med de omtalte retningslinier er at følge op på de nævnte tiltag og dermed sikre, at de sociale medarbejdere vil kunne anvende reglerne korrekt. Medarbejderne vil få udleveret retningslinierne sammen med Socialministeriets bekendtgørelse og vil skulle kvittere for modtagelsen.

I tilfælde af overtrædelse af reglerne vil der, overfor den ansatte, kunne anvendes de reaktionsmuligheder, der følger af pågældendes ansættelsesvilkår.

For at understøtte kravet om løbende politisk bevågenhed på området foreslår Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget holdes orienteret ved følgende rapportering:

• at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget hvert kvartal modtager en kortfattet rapport om alle de magtanvendelser der har fundet sted i forvaltningen, herunder antal og art.

• at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen inden udgangen af 1. kvartal hvert år modtager en årsberetning på området.

• at årsberetningen sendes til brugerorganisationerne og de faglige organisationer, hvis medlemmer er berørt af nærværende regler, til orientering.

Rapporteringens grundlag er den ovennævnte procedure for sagsbehandling, som vil gælde i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

På både handicap- og psykiatriområdet vil indberetningerne skulle sendes til centralforvaltningen, som har til opgave dels at godkende et iværksat indgreb (fastholdelse) og dels at træffe afgørelse om iværksættelse af et indgreb (alle andre indgreb).

Proceduren vil overordnet se således ud:

Her til kommer retningslinier for klageadgang, rejsning af værgemål samt orientering og inddragelse af pårørende.

Ved anvendelsen af de nye regler på handicapcentrene er der opstået tvivl om de nye regler for magtanvendelse tillige gælder i forbindelse med sundhedsbehandling af borgere der modtager et tilbud i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Dette er ikke tilfældet.

Forholdet er således reguleret af lov om patienters retsstilling. Her af følger, at alene autoriserede sundhedspersoner – læger, sygeplejersker m.v. – har adgang til at iværksætte sundhedsbehandling uden samtykke og dette kun hvor personen ved manglende behandling vil dø eller lide væsentlig fysisk skade.

Medarbejdere i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen kan hermed alene udføre sundhedsbehandling uden samtykke ved skriftlig bemyndigelse fra en autoriseret sundhedspersonen. Angående medicinering kan dette kun ske ved lægelig ordination og kun af de personer som har kompetence til medicinhåndtering.

Ifølge Socialministeriet har de nye regler flere økonomiske konsekvenser som har medført en opskrivning af amternes/kommunernes bloktilskud.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har i DUT-sammenhæng fået 245.000 på området omsorgspligt og retssikkerhed, som skal dække udgifterne.

Indstillingen har været til høring i Hovedsamarbejdsudvalget (HSU) og i Hovedsikkerhedsudvalget (HSIU).

I HSU har alene LFS haft kommentarer. LFS ønsker, at også de faglige organisationer, hvis medlemmer er berørt af lov om magtanvendelse, modtager årsberetningen til orientering. Dette er anført i forbindelse med forvaltningens ovenstående forslag til rapportering til udvalget. LFS ønsker endvidere, af hensyn til det berørte personales retssikkerhed, en beskrivelse af, hvilken lovhjemmel eventuelle sanktioner udmøntes fra. Dette fremgår af i afsnittet "Magtanvendelse under Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen", 7. afsnit.

HSIU har haft flere kommentarer, herunder til indstillingens afsnit om sundhedsbehandling, tidligere kaldt medicinering. HSIU har i dette afsnit ønsket en præcisering af, at sygeplejersker ikke uden lægelig henvisning kan iværksætte medicinering. HSIU mener desuden, at det er uklart hvad der menes med en autoriseret sundhedsperson, idet andre faggrupper kan være autoriserede uden at have ret til at give medicin. Der er taget højde for disse kommentarer i afsnittet om sundhedsbehandling.

HSIU har desuden bemærket, at det kan blive problematisk, at man ikke i højere grad kan tilbageholde demente beboere, hvilket forvaltningen har taget til efterretning.

Endelig har HSIU anført, at loven om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten på sigt generelt kan påvirke både det psykiske og det fysiske arbejdsmiljø for de ansatte. HSIU nævner her, at lovens intentioner kan virke begrænsende for medarbejdernes mulighed for at handle i tilfælde af vold. Forvaltningen er opmærksom på dette problem og har taget HSIU´s kommentar til efterretning.

Ingen.

• Socialministeriets bekendtgørelse nr. 870 af 30. november 1999 om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten overfor voksne efter kp. 21 i lov om social service.
• Sundhed- og Omsorgsforvaltningens vejledning om "Regler for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten".

Torben Brøgger