Mødedato: 31.10.2001, kl. 13:00

Forventet årsregnskab 2001 (oktober-kalkulen 2001), Mål og resultater oktober 2001, Kvartalsregnskab 2001, (3. kvartal) (Bilag)

Forventet årsregnskab 2001 (oktober-kalkulen 2001), Mål og resultater oktober 2001, Kvartalsregnskab 2001, (3. kvartal) (Bilag)

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 31. oktober 2001

 

Sager til beslutning

2. Forventet årsregnskab 2001 (oktober-kalkulen 2001), Mål og resultater oktober 2001, Kvartalsregnskab 2001, (3. kvartal) (Bilag)

FAU 401/2001 J.nr. 401/01

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender den til Økonomiudvalget rapporterede forventede regnskabsprognose 2001 (oktober-kalkulen og kvartalsregnskab).

RESUME

Forventet årsregnskab 2001.

Forvaltningens fjerde vurdering af forventet årsregnskab for 2001 er rapporteret til Økonomiforvaltningen med forbehold for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets eventuelle ændringer.

Vurderingerne tager udgangspunkt i det vedtagne budget 2001, korrigeret for de tillægsbevillinger Borgerrepræsentationen har vedtaget for 1. - 3. kvartal af 2001.

På drift- og anlægssiden forventes mindreudgifter på i alt 111,2 mill. kr. fordelt med mindreudgifter på de rammebelagte driftsområder (98,0 mill. kr.) og mindreudgifter på de rammebelagte anlægsområder (13,2 mill. kr.), som forventes overført til budget 2002.

Fra 2000 til 2001 blev der foretaget overførsel af driftsmidler på 153,2 mill. kr. og anlægsmidler på 20,1 mill. kr. som følge af periodemæssige forskydninger. Det anslås, at der mellem 2001 og 2002 skal overføres bundne midler til drift og anlæg svarende til ca. 116,6 mill. kr.

På de lovbundne driftsområder forventes et mindreforbrug på 33 mill. kr.

På finansposter forventes der ingen afvigelser i forhold til det budgetterede.

Kvartalsregnskab

På drifts- og anlægssiden udviser kvartalsregnskabet for 2001 et mindreforbrug på i alt netto 511,3 mill. kr.

De rammebelagte driftsområder udviser et mindreforbrug på 418,3 mill. kr. og anlægsområdet et mindreforbrug på 93,0 mill. kr.

På lovbundne områder er der et mindreforbrug på 119,8 mill. kr.

Mindreforbruget i kvartalsregnskabet skal sammenholdes med et forventet mindreforbrug på rammebelagte drifts og anlægsområder på netto 111,2 mill. kr. og et forventet mindreforbrug på lovbundne områder på 33 mill. kr.

Forskellen mellem kvartalsregnskabet og det forventede regnskab på drift og anlæg forklares hovedsageligt med forsinkelser i etableringen af nye daginstitutioner, at en række udgifter på handicapområdet til køb af pladser i andre amter og kommuner overvejende falder sidst på året, at udgifter til IT, varekøb og lønudgifter på administrationsområdet først afvikles sidst på året, og at en stor del af anlægsprojekterne, som påbegyndes i løbet af året, først afregnes sidst på året.

Kvartalsregnskabet giver ikke anledning til ændringer i oktober-kalkulen.

SAGSBESKRIVELSE

Rammebelagte områder, drift:

Hovedproblemstillingerne på de rammebelagte driftsområder er:

  • Servicetilbud til børnefamilier. Det er vurderes, at der må forventes et mindreforbrug på 40,0 mill. kr., på grund af forsinket ibrugtagning af nye pladser og ordningen for privat børnepasning. I forhold til juli-kalkulen var mindreforbruget på ca. 29,5 mill. kr., ændringen mellem de to kalkuler skyldes et øget mindreforbrug på privat børnepasning.

  • Børnefamilier med særlige behov. Der forventes et merforbrug på 21,0 mill. kr. på de rammebelagte områder mod 18,5 mill. kr. i juli-kalkulen. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har bestræbt sig på opstramning på den forebyggende indsats, men finder det ikke realistisk, at finde dækning for 21,0 mill. kr. på budgetområdet. Merforbruget vil kunne finansieres af det forventet mindreforbrug på Voksne med behov for serviceydelser.

Området er i år ikke i lighed med sidste år blevet kompenseret særskilt i forbindelse med økonomiforhandlingerne med staten. Sidste år udgjorde kompensationen for udgiftspresset 23 mill. kr.

  • Voksne med behov for serviceydelser. Der forventes et mindreforbrug på 71,0 mill. kr. Mindreforbruget skyldes blandt andet at indtægterne vedrørende tilskud til integration, er højere end budgetteret (18,0 mill. kr.), samt mindreforbrug på beskæftigelsesordninger på 17,0 mill. kr. Herudover forventes et mindreforbrug vedrørende revalidering og erhvervsejendomme på i alt 32,5 mill. kr. I forhold til juli-kalkulen er mindreforbruget steget med 27,0 mill. kr., hvilket skyldes, at der i oktober-kalkulen medtages en forventet EU-efterbetaling for 1998 på 12 mill. kr. samt at der forventes en periodemæssig forskydning vedrørende Måltidets Hus på 16,5 mill. kr., som søges overført til 2002.

  • Voksne med særlige behov. Der forventes et mindreforbrug på 20,4 mill. kr. på området. Mindreforbruget skyldes primært uforbrugte driftsmidler (inkl. overførsel fra sidste år med 9,4 mill. kr.) i forbindelse med udbygningsplanen.

  • Handicappede. På området forventes et samlet merforbrug på 17,0 mill. kr. Merforbruget kan henføres til hjemmeplejen, hjælpemidler og døgntilbud til voksne handicappede. Merforbruget skyldes en stigende efterspørgsel efter hjælpemidler, og øgede udgifter til selvvalgt hjemmehjælp. Merforbruget har siden sidste kalkule været forsøgt imødegået via stram styring og ansættelsesstop på hjemmeplejeområdet i bydele med merforbrug. Men Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vurderer at, det ikke vil være realistisk at undgå et merforbrug på hjemmepleje- og handicapområdet i 2001. Det forventes, at merforbruget kan finansieres indenfor den samlede ramme for de styrbare områder.

Rammebelagte områder, anlæg:

Der forventes et samlet mindreforbrug på 13,2 mill. kr. Dette skyldes først og fremmest et forventet mindreforbrug på Servicetilbud til børnefamilier på 25 mill. kr. på grund af forsinkelser af anlægsprojekter. Dette modvirkes dog delvist af et merforbrug på Handicappede på 11,8 mill. kr. vedrørende udbygningsplanen.

Tabel 1 - Forventet regnskab 2001 pr. oktober 2001

Bevillingsområder

Budget

Forventet

Forventet

Bundne

Nettoudgifter i 1.000 kr.

regnskab

afvigelse

overførsler

Rammebelagte områder, drift

Servicetilbud til børnefamilier

1.586.200

1.546.200

-40.000

40.000

Børnefamilier med særlige behov

738.267

759.267

21.000

0

Voksne med behov for serviceydelser

339.331

268.331

-71.000

30.500

Voksne med særlige behov

531.273

510.873

-20.400

20.000

Stofafhængige

125.107

126.907

1.800

0

Handicappede

799.159

816.159

17.000

0

Administration mv.

472.705

466.305

-6.400

6.000

4.592.042

4.494.042

-98.000

96.500

Rammebelagte områder, anlæg

Servicetilbud til børnefamilier

132.046

107.046

-25.000

0

Børnefamilier med særlige behov

8.247

8.247

0

0

Voksne med særlige behov

21.678

21.678

0

0

Handicappede

39.016

50.816

11.800

20.100

Administration mv.

2.802

2.802

0

0

203.789

190.589

-13.200

20.100

Lovbundne

Børnefamilier med særlige behov

3.102

3.102

0

0

Voksne med behov for serviceydelser

1.173.921

1.193.921

20.000

0

Voksne med særlige behov

757.751

709.751

-48.000

0

Stofafhængige

53.365

55.365

2.000

0

Handicappede

116.360

109.360

-7.000

0

Regulering af statsrefusion

0

0

0

0

2.104.499

2.071.499

-33.000

0

Finansposter

2.550

2.550

0

Sum

6.902.880

6.758.680

-144.200

116.600

 

Tabel 2 - Kvartalsregnskab 2001, (3. kvartal)

BILAG:

  • Forventet årsregnskab 2001 (oktober-kalkulen).
  • Kvartalsregnskab 2001 (3. kvartal).
  • Mål og resultater (oktober 2001).

 

Grethe Munk

/

Sven Bjerre

 

Til top