Mødedato: 31.05.2000, kl. 08:00

Driftsbevilling vedrørende 27 botilbud til psykisk syge (Bilag)

Driftsbevilling vedrørende 27 botilbud til psykisk syge (Bilag)

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 31. maj 2000

 

Sager til beslutning

2. Driftsbevilling vedrørende 27 botilbud til psykisk syge (Bilag)

FAU 368/2000 J.nr. 94/00

 

INDSTILLING

Det indstilles, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget anbefaler,

at der som 2. led i udbygningsplanen om etablering af 140-160 boliger til psykisk syge anvendes

8,2 mill.kr. til drift i perioden 2000-2003 af 27 botilbud til psykisk syge.

Projekter

Ibrugtagning

Boliger

I alt driftsudgifter 2000-2003

Årlige driftsudgifter

Bofællesskaber i Portugalsgade 10-12

2000

12

3,0

1,1

Satellitboliger til Sundbygård

2000

15

5,2

2,1

I alt

 

27

8,2

3,2

Beløbet udmøntes af det på budget 2000-2003 afsatte beløb til udbygning af botilbud til psykisk syge på 90 mill.kr. Efter vedtagelsen af de 4 første projekter i udbygningsplanen resterer der i alt 47,8 mill.kr. til yderligere projekter.

at der i forbindelse med de 2 ovennævnte projekter godkendes en driftsindtægt på 3,4 mill.kr. i tilskud fra Socialministeriets pulje til etablering af botilbud til sindslidende.

at de 2 ovennævnte projekter finansieres med nedenstående driftsudgifter i perioden 2000-2003

med kassemæssig dækning fra 5.55.1:

Projektperioden 2000-2003

2000

2001

2002

2003

I alt

Driftsudgifter i alt

2,0

3,2

3,2

3,2

11,6

Heraf Kbh. kommune

1,4

1,6

2,0

3,2

8,2

Heraf Socialministeriet

0,6

1,6

1,2

0,0

3,4

Til rest efter 1.led i udbygningsplanen

7,0

9,4

18,0

13,5

47,8

Til rest til udbygningsplan

5,6

7,8

16,0

10,3

39,6

 

at anvendelsen af restbeløbet på 39,6 mill.kr.i udbygningsplanen konkretiseres i projekter, ved etablering af ca. 80 yderligere botilbud, ca. 28 mio.kr. i drifts- og anlægsudgifter i projektperioden 2000-2003 og ca. 15 mill.kr i årlige driftsudgifter - ved en senere forelæggelse for udvalget.

 

 

 

Planlagte projekter med forventede afledte årlige driftsudgifter

Ibrugtagning

Boliger

I alt anlæg/drift 2000-2003

Årlige drifts-

Udgifter

Tingbjerg-arkaderne – Solistboliger

2000

10

2,7

1,0

Etablering af botilbud i små plejehjem

2001

20

9,6

5,0

Skæve boliger

2001

8

3,0

1,0

Tilbagetrækning Frederiksberg

2000

26

12,2

7,5

Tagabo (forudsættes finansieret med midler uden for udbygningsplanen )

2001

18

-

-

I alt

 

82

27,5

14,5

Af restbeløbet på 39,6 mill.kr. forventes kun anvendt 27,5 mio.kr i projektperioden 2000-2003. Restbeløbet på 12,1 mill.kr. forudsættes anvendt til dækning af den manko, der opstår i forbindelse med bortfaldet af den statslige medfinansiering i 2003/2004. Denne manko udgør 6,2 mio.kr. i årlige driftsudgifter fra år 2004 – idet de årlige driftsudgifter fra år 2004 for alle planlagte projekter udgør 31,2 mio.kr.

 

 

 

RESUME

Som led i planen for udbygning af særlige botilbud til psykisk syge forelægges 2 projektforslag, som i alt resulterer i etablering af 27 botilbud. Socialministeriet har givet tilsagn om støtte til driften i de første to driftsår. Socialministeriets tilskud til de 2 projekter er i alt 3,4 mill. kr.

Den kommunale andel af finansieringen på 8,2 mill. kr. i 2000 - 2003 finansieres af det beløb på 90 mill. kr., der blev afsat til udbygning af særlige botilbud til psykisk syge i 2000 -2003 som følge af budgetforlig B2000.

Botilbuddene etableres i tilknytning til henholdsvis samværs- og aktivitetsstedet Nabo-center Amager og det socialpsykiatriske bocenter Sundbygård. Etableringen af botilbuddene sker i samarbejde med de respektive boligselskaber og afdelingsbestyrelser.

SAGSBESKRIVELSE

BAGGRUND:

Borgerrepræsentationen godkendte som led i godkendelsen af sektorplanen vedrørende psykisk syge den 6. april 2000, at der som følge af budgetforliget 2000 gennemføres en plan for udbygning af særlige botilbud til psykisk syge. 1. led i udbygningsplanen om etablering af 57 boliger blev tiltrådt af Familie- og Abejdsmarkedsudvalget d. 3. maj 2000 til videre behandling i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. Hermed forelægges 2. led i udbygningsplanen om etablering af 27 boliger.

 

Bofællesskaber i Portugalsgade 10-12:

RESUME:

I tilknytning til Nabo-center Amager oprettes der successivt 12- 15 botilbud i samarbejde med boligselskabet F.S.B. Der indrettes en blanding af bofællesskaber og solistboliger for psykisk syge med behov for begrænset støtte.

Projektet indgår i planen for udbygning af særlige botilbud til psykisk syge, og er bevilget tilskud fra Socialministeriets pulje til etablering/indretning af botilbud til sindslidende.

 

SAGSFREMSTILLING:

Botilbudet er kommet i stand efter aftale mellem Foreningen Socialt Boligbyggeri (F.S.B), Nabo-center Amager og Københavns Kommune. Det er aftalt med F.S.B., at udlejningen af boligerne i Portugalsgade 10-12 ikke medfører nogen reduktion i kvoten for den boligsociale anvisning.

Botilbudene udlejes på almindelige vilkår med boligselskabet som udlejer og Nabo som lejer. Nabo sørger for opmåling af lejlighederne med henblik på fordeling af lejen, når flere deler en lejlighed. Der tilføjes desuden en skriftlig aftale med de enkelte lejere om, at der er tilknyttet personale til botilbudet.

Målgruppens personer befinder sig i en gråzone mellem forsorgshjem/herberg/bofællesskab. De har svært ved at fungere i et almindeligt fællesskab, men de kan formentlig fungere i egen bolig, hvis denne placeres hensigtsmæssigt – f.eks. i direkte tilknytning til samværs- og aktivitetsstedet Nabo-center Amager.

Nabo-center Amager ansætter pædagogisk uddannet personale, som skal være med til at støtte op om beboerne i bofællesskaberne/solistboligerne så uhensigtsmæssige konflikter med de øvrige beboere i området undgås.

Personalet vil være tilstede i Nabo´s almindelige åbningstider d.v.s. hverdage fra 9-22 og week-ender fra 10-16, men Nabo-center er dog indforstået med at håndtere eventuelle akut opståede situationer om natten.

Botilbudet bliver noget billigere i drift end andre sammenlignelige botilbud, fordi nogle af de funktioner bofællesskaberne normalt tilbyder, i forvejen udbydes af Nabo center Amager.

 

ØKONOMI:

Drift:

De samlede årlige driftsudgifter beløber sig til 1,1 mill. kr. årligt fra år 2001.

Fra Socialministeriets pulje til botilbud er der givet tilskud til driften på 550.000 kr. årligt

i 2 år, svarende til 50% af driftsudgifterne.

Driftsudgifterne er budgetteret således:

Løn (3 stillinger) 900.000 kr.

Øvrig drift m.v. 200.000 kr.

Driftsudgift (brutto) 1.100.000 kr.

Tilskud fra socialministeriet 550.000 kr.

Driftsudgift (netto), de første 2 år 550.000 kr.

 

 

Satellitboliger i Sundbygård:

 

RESUME:

Der indrettes 15 boliger som satellitboliger til det socialpsykiatriske bocenter Sundbygård. Boligerne indrettes i lejligheder i KSB's og FB's afdelinger, Hørgården og Remisevænget Øst og Nord. Boligerne indrettes for beboere fra Sundbygård, som med nogen støtte fra bocentret magter at bo i lejlighed med en anden person eller alene. Der etableres et Team af Støtte og kontaktpersoner på Sundbygård til at støtte de beboere, der fra Sundbygård flytter i en satellitbolig.

 

SAGSFREMSTILLING:

Botilbuddet vil blive baseret på en aftale mellem Administrationsselskabet 3B, de involverede boligselskaber og afdelingsbestyrelser, og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Det vil indgå i aftalen, at botilbuddet foreløbig skal gælde i 2 år, hvorefter det vil blive evalueret med henblik på videreførelse. Da der er tale om et projekt med et boligsocialt sigte vil det endvidere indgå i aftalen, at der sker en tilsvarende reduktion i kvoten for den boligsociale anvisning til lejligheder i de 3 afdelinger. Endelig vil der som led i aftalen blive nedsat en arbejdsgruppe med repræsentation fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens 7. og 8. kontor, det lokale team for voksne og de involverede afdelingsbestyrelser. Arbejdsgruppen vil få til opgave at se på de problemer, som psykisk syge beboere i det pågældende boligområde giver anledning til.

Boligerne udlejes på almindelige vilkår med boligselskaberne som udlejere og Sundbygård som lejer. Sundbygård har anvisningsretten til boligerne.

Målgrupppen for botilbuddet er beboere på Sundbygård, som ønsker at bo i egen bolig, og som med nogen støtte magter at bo i lejlighed med en anden person eller alene.

Det drejer sig om mennesker, som er for angste til at klare tilværelsen helt alene. De har svært ved at skabe kontakt, men ønsker et fællesskab på en mindre forpligtende måde end egentlig bofællesskab. Det er en forudsætning, at de pågældende er velbehandlede på Sundbygård, og at de er indstillet på at fortsætte behandlingen efter at de er flyttet. Behandlingen af de beboere, som flytter i satellitbolig vil blive varetaget af Distriktspsykiatrisk Center i Lyongade.

De beboere fra Sundbygård, som flytter i satellitbolig vil fortsat have mulighed for at komme på Sundbygård og trække på bocentrets aktiviteter: værksteder, undervisning etc. Desuden er der åbent for kontakt døgnet rundt pr. telefon til vagthavende personale på Sundbygård, i tilfælde af, at beboeren føler sig angst eller usikker, eller har brug for råd eller en samtale.

Der vil på Sundbygård blive etableret et Team med en leder og flere støtte- og kontaktpersoner til at samarbejde med de beboere, der flytter i lejlighed. Støtten til beboeren kan bestå i hjælp til at tage medicin, rådgivning vedr. økonomi, samt hjælp til rengøring, vask, indkøb, ture og aktiviteter etc.

Projektet vil betyde en forbedring af livskvaliteten for de beboere fra Sundbygård, som kan flytte ind i satellitboligerne. Desuden vil det betyde, at der på Sundbygård frigøres boliger til de mange (ca. 100), som venter på at flytte ind i en bolig i et bocenter.

Boligerne forventes taget successivt i brug fra sommeren 2000 og frem.

 

Økonomi:

Drift:

De samlede driftsudgifter beløber sig til 2,1 mio. kr. årligt fra år 2001.

Fra Socialministeriets pulje til botilbud er der givet tilskud til driften på 1,05 mio. årligt i 2 år svarende til 50 % af driftsudgifterne.

Driftsudgifterne er budgetteret således:

Driftsudgift (brutto) 2.100.000. kr.

Tilskud fra Socialministeriet 1.050.000 . kr.

Driftsudgifter (netto) 1.050.000. kr.

BILAG

  • Indstilling: "Kapital- og driftsbevilling vedrørende 57 botilbud til psykisk syge" behandlet i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget den 3. maj 2000

 

Grethe Munk

 

 

/ Carsten Stæhr Nielsen

 

 

Til top