Oprettelse af særlig kontrolenhed mod proformaadresser

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 31. maj 2000

13. Oprettelse af særlig kontrolenhed mod proformaadresser

FAU 373/2000 J.nr. 117/00

Familie- og Arbejdesmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen om oprettelse af særlig kontrolenhed mod proformaadresser til efterretning.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Skatte- og Registerforvaltningen agter i fællesskab at nedsætte en kontrolenhed mod proformaadresser, der først og fremmest ved samkøring af registre skal undersøge og dokumentere konkret anvendelse af proformaadresser.

Kontrolenheden får afgørelseskompetence på folkeregister- og skatteområdet, men ikke for så vidt angår sociale sager.

Baggrunden, for at kontrolenheden ikke vil få afgørelseskompetence for så vidt angår sociale sager, skal ses i sammenhæng med, dels at der forventes et ikke ubetydeligt antal sager, og dels at der er tale om komplekse sager, der normalt løses i tæt samarbejde med et centers juridiske konsulent.

Kontrolenheden mod proformaadresser etableres som et projekt af to års varighed, hvor der løbende vil blive foretaget en opgørelse af effekten af kontrolenhedens arbejde, men herudover skal projektet munde ud i en analyse af og forslag til, hvordan denne opgave kan indarbejdes i den almindelige hverdag i fremtiden, herunder en belysning af teknologibehov og arbejdskraftsbehov.

Kontrolenheden forventes nedsat omkring den 1. august 2000.

Indsatsen mod uberettiget brug af sociale ydelser er højt prioriteret i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

Fra 1997 til 1998 skete der således en markant stigning i behandlede sager vedrørende uberettiget modtaget sociale ydelser, medens udviklingen fra 1998 til 1999 viser at niveauet for antallet af behandlede sager fastholdes, medens sagernes beløbsmæssige størrelser er faldende, hvilket indikerer, at centrene er blevet bedre og hurtigere til at konstatere forhold om uberettiget modtagne sociale ydelser.

Primo 1999 fremlagde Økonomiforvaltningen "Redegørelse om snyd med kommunens ydelser" for Økonomiudvalget.

Redegørelsen var udarbejdet af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Skatte- og Registerforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Sundhedsforvaltningen, Miljø- og Forsyningsforvaltningen samt Økonomiforvaltningen.

På baggrund af Redegørelsen er der nedsat Koordinationsgruppen mod snyd med kommunens ydelser, hvor alle forvaltninger samt de fire forsøgsbydele er repræsenteret (typisk på vicedirektørniveau). Koordinationsgruppen har bl.a. til formål at styrke den samordnede indsats, og kan i denne forbindelse nedsætte arbejdsgrupper/projektgrupper.

Nedsættelsen af Kontrolenheden mod proformaadresser kan ses i sammenhæng hermed.

Der er løbende et godt samarbejde mellem Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Skatte- og Registerforvaltningen, hvilket senest er udmøntet i en undersøgelse af personer, der i Folkeregisteret er registreret med ukendt adresse i Københavns Kommune.

Folkeregisteret havde udsøgt 2.500 sager, som var blevet gennemgået og nedbragt til et antal sager, hvor der ikke var anden oplysning end, at der blev (eller havde været) udbetalt en social ydelse.

Efter frasortering af sager, hvor der ikke længere var aktive sager om sociale ydelser, har de resterende 647 sager indgået i en temakontrol i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, der også har varetaget udsendelse og indsamling af data fra hele byen, dvs. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, forsøgsbydelene samt Sundhedsforvaltningen.

Undersøgelsen er netop afsluttet, men der endnu ikke foretaget en afsluttende evaluering af resultatet af undersøgelsen, der havde som formål at undersøge, om der i forvaltningerne var oplysninger, der kunne benyttes i forbindelse med afklaring af en korrekt registrering i Folkeregisteret.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Skatte- og Registerforvaltningen har løbende vurderet mulighederne for en styrket indsats, særligt med henblik på indsats mod proformaadresser.

I Københavns Kommune indgives der ca. 200.000 flytteanmeldelser årlig ud af en befolkning på ca. 500.000, hvilket indebærer, at flyttehyppigheden i København er væsentlig større end i resten af landet. Langt de fleste af disse anmeldelser er heldigvis rigtige og problemfrie.

Men der er da også forkerte registreringer, f.eks. i forbindelse med anvendelse af proformaadresser, idet der for borgerne er økonomiske om end uretmæssige fordele at opnå ved ikke at opgive et samlivsforhold.

Disse forhold vil ofte involverer bl.a. Skattevæsenet, Folkeregisteret og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. f.eks. i forbindelse med:

• Ordinært og ekstra børnetilskud.
• Økonomisk fripladser til børneinstitutioner.
• Boligstøtte.
• Forhøjet pensionstillæg.
• Skattemæssigt fradrag for børnebidrag.
• Transportfradrag.
• Lavere trækprocent.

Herudover er der det i sig selv ikke-økonomiske men meget væsentlige forhold, nemlig at sikre korrekt registrering i Folkeregisteret.

Særligt med henvisning til de styrkede muligheder for registersamkøring med henblik på kontrol, er det forvaltningernes opfattelse, at der vil kunne opnås en styrkelse af indsatsen mod proformaadresser ved en samordnet indsats.

På denne baggrund er Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Skatte- og Registerforvaltningen blevet enige om at etablere en fælles kontrolenhed mod proformaadresser.

Kontrolenheden mod proformaadresser etableres som et projekt af to års varighed med som udgangspunkt:

• 2 medarbejdere fra Skattevæsenet.
• 2 medarbejdere fra Folkeregisteret.
• 2 medarbejdere fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

Kontrolenheden placeres samlet i Folkeregisteret, hvor den først og fremmest ved samkøring af registre skal undersøge og dokumenterer konkret anvendelse af proformaadresser.

Kontrolenheden får afgørelseskompetence på folkeregister- og skatteområdet, men ikke fsv. angår sociale sager.

Baggrunden, for at kontrolenheden ikke vil få afgørelseskompetence fsv. angår sociale sager, skal ses i sammenhæng med, dels at der forventes et ikke ubetydeligt antal sager, og dels at der er tale om komplekse sager, der normalt løses i tæt samarbejde med et centers juridiske konsulent.

Skulle kontrolenheden have afgørelseskompetence vedrørende sociale sager, ville det indebære, at der skulle tilknyttes enheden yderligere personale med socialfaglig baggrund samt medarbejder med juridisk baggrund alene for at løse en opgave, der i dag løses optimalt på de lokale centre.

Det er på den baggrund vurderet mest hensigtsmæssigt, at kontrolenheden koncentrerer sig om det, der er udgangspunktet for projektet, nemlig undersøgelse og dokumentation af proformaadresser. Centrene varetager herefter på baggrund af den dokumentation som er fremskaffet af kontrolenheden det videre forløb, herunder afgørelse af sagen, opgørelse af tilbagebetalingskrav og behandling af evt. klagesager.

Med denne fordeling af arbejdet sikres også, at den mere komplekse sagsbehandling fordeles over flere centre i stedet for at ligge som en tung og ressourcekrævende opgave i kontrolenheden.

I forbindelse med projektet vil der løbende blive foretaget en opgørelse af effekten af kontrolenhedens arbejde, men herudover skal projektet munde ud i en analyse af og forslag til, hvordan denne opgave kan indarbejdes i den almindelige hverdag i fremtiden, herunder en belysning af teknologibehov og arbejdskraftsbehov.

Som ovenfor nævnt er det meningen, at kontrolenheden skal bestå af medarbejdere fra Folkeregisteret, Skattevæsenet og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, hvorfor det er hensigten at ansætte to erfarne medarbejdere fra lokalforvaltningen i kontrolenheden.

Kontrolenheden forventes nedsat omkring den 1. august 2000.

Udgiften på i alt 1,2 mio. kr. over 2 år til de to medarbejdere, der ansættes fra lokalforvaltningen i kontrolenheden, afholdes indenfor forvaltningens administrative budgetramme.

Erfaringer fra andre kommuner viser, at der er betydelige beløb at spare i forbindelse med udbetaling af sociale ydelser ved en effektiv indsats mod proformaadresser.

Besparelserne forventes at fordele sig således, at mellem en tredjedel og halvdelen vil være kommunale kroner, medens den resterende del vil være omfattet af den statslige refusionsordning.

Ingen.

Ingen.

Ingen.

Grethe Munk

/

Torben Brøgger