Københavns Kommunes botilbud for psykisk syge - status og udfordringer (Bilag)

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 30. oktober 2002

4. Københavns Kommunes botilbud for psykisk syge - status og udfordringer (Bilag)

FAU 447/2002 J.nr. 447/2002

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager nedenstående orientering til efterretning.

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tiltræder, at materialet indgår som planlægningsgrundlag i en kommende sektorplan for boligområdet.

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget prioriterer vedligeholdelse af bocentre i forbindelse med udmøntningen af den i budgetaftale 2003 afsatte pulje på 100 mill. kr. til vedligeholdelse.

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tiltræder, at de beskrevne løsningsmuligheder for modernisering af bocentre konkretiseres i forbindelse med budgetforslag 2004 og fremover.

Vedr. pkt. 1, afskaffelsen af ventelisten, konstateres det, at ventelisten ligger på et uændret højt niveau. Såfremt ventelisten skal afvikles vil der derfor være behov for en fortsat udbygning ved etablering af yderligere 160 botilbud. Dette forudsætter en yderligere ressourcetilførsel. I det omfang der i 2004 og evt. følgende år tilføres budgetmidler til formålet, vil de konkrete forslag til udbygning blive forelagt udvalget. Der er herudover peget på, at en afledt konsekvens af den kommende H:S psykiatriplan vil være, at der kommer et øget pres på ventelisten.

Vedr. pkt. 2, vedligeholdelsesefterslæb, konstateres det, at der skal afholdes vedligeholdelsesarbejder for i alt 52 mill. kr. for at bringe vedligeholdelsesstandarden på bocentrene op på en rimelig standard. Der er i den forbindelse peget på, at området bør prioriteres ved udmøntningen af den i budgetaftale 2003 afsatte pulje på 100 mill. kr. til vedligeholdelse.

Vedr. pkt. 3, modernisering, konstateres det, at langt hovedparten af boligerne på bocentrene ikke har en tidssvarende boligstandard, og at den anbefalede vedligeholdelse under pkt. 2 ikke vil kunne rette op på dette forhold. Der er derfor behov for en gennemgribende modernisering af boligerne. Der peges på, at dette bør ske på grundlag af en langsigtet plan (med en tidshorisont på ca. 10 år) og at det vil være økonomisk fordelagtigt for kommunen at gennemføre moderniseringen i henhold til lov om almene boliger.

Moderniseringsplanen forudsættes konkretiseret i kommende budgetforslag for 2004 og fremadrettet.

Der er i økonomiafsnittet givet en samlet tabelmæssig fremstilling af de økonomiske og kapacitetsmæssige konsekvenser af de løsningsmuligheder, som fremlægges nedenfor.

Københavns Kommune råder over mere end 1000 boliger, særligt beregnet til psykisk syge. Endvidere tilbyder kommunen støtte i egen bolig til ca. 200 københavnere. Boligerne findes på kommunens socialpsykiatriske bocentre/bosteder og i kommunens bofællesskaber og solistboliger for psykisk syge.

De socialpsykiatriske bocentre/bosteder er botilbud beregnet for psykisk syge med behov for omfattende døgndækkende hjælp i almindelige daglige funktioner og for behandlingsmæssig støtte. Der er tale om en amtskommunal boform efter servicelovens § 92.

Kommunens bofællesskaber og solistboliger er beregnet for psykisk syge, som har behov for et midlertidigt botilbud med en begrænset personalestøtte. Disse boliger er alle placeret rundt om i København, hovedsagelig i lejligheder, og for de flestes vedkommende organiseret decentralt under lokalcentrenes team for voksne.

Som følge af en fortsat stigende venteliste til særlige botilbud, blev det i forbindelse med budgetforlig 2000 besluttet at prioritere en udbygning af boliger for i alt 90 mill. kr. i årene 2000-2002. Der er som følge af udbygningsplanen etableret 136 nye boliger.

I tabel 2 er vist udviklingen i ventelisten til botilbud til psykisk syge i perioden 1999 til 2002.

Seneste tal er opgjort ultimo august 2002.

Som det ses af tabel 2, er det ikke lykkedes at nedbringe ventelisten i samme omfang som tilvejebringelsen af nye boliger – om end det er lykkedes at "knække" kurven.

At der fortsat er et pres på ventelisten skyldes bl.a., at antallet af langtidsindlagte og færdigbehandlede patienter på hospitalerne (særligt Sct. Hans Hospital) søges nedbragt, og der opstår derfor et større pres for at få boliger til denne gruppe. En anden faktor er, at alderssammensætningen på bocentrene ændres, således at der i dag er flere yngre beboere, hvilket betyder, at færre boliger bliver ledige som følge af, at beboere afgår ved døden.

Ved en kommende udbygning af botilbuddene bør der efter forvaltningens vurdering især satses på følgende boformer.

Satellitboliger til bocentre er en ny boform. Den kendes fra Sundbygård, hvor der som led i den nu gennemførte udbygningsplan er etableret 15 satellitboliger i Hørgården og Remisevænget Nord.

Også her er der tale om en ny boform. Bostøtte-teams tænkes knyttes til mindre boenheder i lokalområdet (psykisk syge i egen bolig). Personalenormeringen er lavere end i de tungere tilbud (bocentrene), men højere end i de lettere tilbud (bofællesskaber og solistboliger). Det forventes derfor at boformen kan rumme "de bedst fungerende på bocentrene" og de "dårligst fungerende psykisk syge i voksenteam"

Et bostøtteteam skal være tværfagligt sammensat. Der skal være personale i dag- og aftentimerne samt i weekenden. Sagsbehandling varetages af voksenteamet i lokalcentret. Personalet skal uddannes til dels at varetage kontaktpersonsfunktionen, dels i rehabiliteringsmetoden. Denne metode har som mål at give mennesker med funktionsnedsættelser mulighed for udvikling af færdigheder, så de med støtte kan klare at leve en så selvstændig tilværelse som muligt.

Solistboliger er individuelle lejligheder i nærheden af hinanden – hvor der bor en beboer i hver lejlighed. Som et tilbud om socialt fællesskab, er der til lejlighederne knyttet fælles lokaler, typisk i en fælles lejlighed. Det er hjemmevejledere fra pågældende lokalcenter, der varetager den personalemæssige støtte til beboerne i solistboligerne. Der er stor efterspørgsel efter solistboliger og stort set hele ventelisten til bofællesskaber og solistboliger er til solistboliger.

Det må desværre konstateres, at vedligeholdelsesstandarden på de socialpsykiatriske bocentre generelt er dårlig, og at boligstandarden for den enkelte beboer ikke lever op til en nutidig standard.

De socialpsykiatriske bocentre er opført i 1960' erne og 1970'erne. Bygningerne er opført af beton og med flade tage. Bocentrenes klimaværn: tage, vinduer mv. er løbende nødtørftigt vedligeholdt, men især de flade tage er meget nedslidte og giver betydelige problemer, ligesom der også på flere bocentre er problemer med ventilationen. Endvidere er toilet og baderummene på bocentrene i en række beboerafsnit nedslidte og uhensigtsmæssigt indrettet.

Det vurderes ud fra de foreliggende sagkyndige vurderinger, at der skal gennemføres vedligeholdelsesarbejder for i alt 52 mill. kr. på de socialpsykiatriske bocentre for at bringe disse op på en rimelig vedligholdelsesstandard. De foreslåede vedligeholdelsesarbejder fremgår af tabel 4 i økonomiafsnittet.

De 52 mill.kr. forudsættes finansieret af de 100 millioner kroner, der er i budgetaftalen 2003 er afsat til renovering og vedligeholdelse af kommunens ejendomme

Bocentrenes botilbud består hovedsagelig af boliger på ét værelse på 12– 20 kvm. med fælles toilet og badeforhold. Dette kan ikke betragtes som en tidssvarende boligstandard.

De foreslåede vedligeholdelsesarbejder under pkt. 2 ovenfor vil ikke indebære en generel forbedring af boligstandarden, forstået som større boliger med flere rum og særskilt bad og toilet. En sådan forbedring af boligstandarden vil kræve, at der gennemføres en egentlig gennemgribende modernisering af bocenterområdet.

Forvaltningen har sammenlignet den boligmæssige standard for henholdsvis de socialpsykiatriske bocentre og tilsvarende botilbud i en række amter. Sammenligningen er baseret på oplysninger fra de pågældende amters og botilbuds hjemmesider på Internettet.

Sammenligningen koncentrerer sig om botilbuddenes boligmæssige standard belyst ved:

• hvorvidt der er tale om et enkeltværelse eller lejlighed og
• om der er eget toilet/bad.

Den sammenlignende undersøgelse viser, at de fire amter, der indgår i sammenligningen generelt er nået længere med moderniseringen og forbedringen af de boligmæssige forhold for psykisk syge end Københavns Kommune, om end der er betydelige forskelle amterne imellem.

En gennemgribende modernisering af de socialpsykiatriske bocentre vil kræve, at der i de eksisterende bocentre etableres 2-rums-boliger af rimelig størrelse med særskilt bad og toilet og køkkenenhed. Ud fra de foreliggende beregninger og vurderinger vil en modernisering af bocentrene betyde, at de eksisterende boliger skal reduceres til ca. 380 moderniserede boliger, altså et pladstab på ca. halvdelen af de eksisterende boliger. Der skal således udover til moderniseringen af de eksisterende boliger afsættes midler til etablering af et tilsvarende antal erstatningsboliger, der forudsættes etableret i København.

Det skønnes, at de samlede anlægsudgifter til modernisering af 380 boliger og 380 nyopførte boliger vil udgøre ca. 900 mill. kr.

Det forudsættes, at moderniseringen og etableringen af erstatningsboliger gennemføres i henhold til lov om almene boliger, jf. lovens §115, stk. 4 vedr. etablering af amtskommunale almene ældreboliger. Der er i vedlagte bilag fremlagt en beregning for størrelsen af de kommunale udgifter henholdsvis ved modernisering og nyopførelse af boliger efter lov om almene boliger.

Bygherre på almene ældreboliger kan være kommuner, amtskommuner, boligselskaber og selvejende institutioner. Ifølge den normalt benyttede model i Københavns Kommune overlades det til et almennyttigt boligselskab at stå som bygherre. Følges denne model i forhold til moderniseringen af bocentrene indebærer det, at det enkelte bocenter sælges til et boligselskab, der herefter forestår moderniseringen og den senere drift af ejendommen. Beboerne bliver almindelige lejere hos boligselskabet og er berettiget til boligydelse.

Som det fremgår af tabel 7 i økonomiafsnit skønnes det, at den samlede kommunale udgift til de ca. 380 moderniserede boliger og de 380 nyopførte boliger vil udgøre 113 mill. kr.

Det forventes ikke, at moderniseringen vil medføre yderligere behov for personale, idet det nuværende personale forudsættes fordelt mellem de eksisterende bocentre og de nyopførte boliger i takt med, at der i forbindelse med moderniseringen sker en "udtynding" af beboerantallet i de eksisterende bocentre.

Der skal dog gøres opmærksom på, at såfremt bocentrene sælges, vil det indebære, at de nuværende huslejeindtægter fra beboerne på bocentrene bortfalder. Det drejer sig ca. 20 mill. kr. på årsbasis. Hertil kommer, at kommunens udgifter til boligydelse vil øges. Skønsmæssigt vil det, når moderniseringen er tilendebragt – jfr. nedenfor om ca. 11 – 12 år - dreje sig om ca. 30 mill. kr. på årsbasis i mistede indtægter og øgede udgifter.

Af andre afledte effekter kan nævnes, at indflytningen af en række beboere til København vil betyde en mindre forøgelse af sagsadministrationen i lokalcentrene. En administration, der i dag varetages af socialforvaltningerne i bocentrenes beliggenhedskommuner.

Moderniseringen forudsættes som nævnt ovenfor at strække sig over en længere årrække – der regnes med en tidshorisont på 10 år, startende i 2004. Der henvises til tabel 6 i økonomiafsnittet, hvor der er skitseret et moderniseringsforløb over perioden 2004 – 2014.

Som det fremgår af tabellen vil en modernisering stille store krav til logistikken, og for at det kan lykkes, vil det kræve en omfattende forudgående detaljeret planlægning. Udover den mere tekniske logistik tænkes der her også på "den bløde logistik", idet der er tale om at flytte beboere og personale. Forvaltningen agter derfor, såfremt udvalget tilslutter sig, at igangsætte en detailplanlægning vedr. moderniseringsforløbet.

En udbygning og modernisering forventes ikke at ville få miljømæssige konsekvenser.

Aktiviteten og økonomien kan beskrives i følgende tabeller.

Note: Det er i tabellen forudsat at anlæg finansieres efter lov om almene boliger

Prioriteringen af de mest akutte behov indgår på ønskelisten i forbindelse med udmøntning af budgetaftalen for 2003 (100 mill.kr. puljen til vedligeholdelse):

Tabel 5: Ønsker til vedligeholdelse fra 100 mill.kr. puljen:

Når der "tjenes" 10 mill.kr. på moderniseringen til 2-rumsboliger, skyldes det, at salgsprisen for bygningerne indgår i budgetteringen.

Der er på nuværende tidspunkt ikke muligt at definere i hvilket omfang forløbet vedr. udbygning og modernisering vil kræve høringer. Men der vil uden tvivl komme til at indgå en del nabohøringer.

• Økonomien i en modernisering af bocenterområdet i henhold til lov om almene boliger.

Grethe Munk /