Orientering om resultat af dagpengeprofil for 2000 (Bilag)
Orientering om resultat af dagpengeprofil for 2000 (Bilag)
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 30. maj 2001
Sager til drøftelse
6. Orientering om resultat af dagpengeprofil for 2000 (Bilag)
FAU 229/2001 J.nr. 229/01
INDSTILLING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen om dagpengeprofil 2000
til efterretning.
RESUME
En arbejdsgruppe på tværs af central- og lokalforvaltningen (dagpengeopfølgningsgruppen) har for tredie år i træk udarbejdet en dagpengeprofil for København og de enkelte bydele.
På baggrund af resultaterne fra dagpengeprofil 1999 blev følgende handleplan iværksat:
- Rapporten blev udsendt til de enkelte centre med et følgebrev, der uddyber, hvordan netop deres center faldt ud i profilen.
- At centralforvaltningen løbende (hver måned) udsender statistikker, hvor de enkelte centre kan sammenligne sig med hinanden, med hensyn til gennemsnitlig varighed, indberetning af opfølgningsplaner m.v.
Denne handleplan har nu virket i et år. Desuden har fokus fra centralt hold været rettet mod nedbringelse af varigheden af sygedagpenge-sagerne og en styrkelse af arbejdsfastholdelsen. Dette er bl.a. sket gennem:
- Kurser med LO-København:
Sagsbehandlere fra faglige organisationer og A-kasser, samt sagsbehandlere fra Københavns Kommune mødes og diskuterer lovgivning og snitfladeproblemer.
- Kvartalsvise dialogmøder på centrene:
Medarbejdere fra centralforvaltningen og A-teamet besøger de lokale centre og diskuterer konkrete sager, såvel som generelle dagpenge problematikker.
- Dialog med de praktiserende læger:
I sidste halvdel af 1999 påbegyndtes et udvalgsarbejde med de praktiserende læger og praksiskontoret, sundhedsforvaltningen, bl.a. med det formål at reducere varigheden i sygedagpengesager.
- Større diciplinering i sygedagpengesager:
Herunder i anvendelsen af kommunens lægekonsulenter, der overordnet er med til at skabe de optimale sygedagpengeforløb ved at varetage de helbredsmæssige sider i det helhedsorienterede forløb.
Det er denne indsats man nu kan se effekten af i dagpengeprofil 2000. Dagpengeprofilen for 2000 har vist, at indsatsen på sygedagpengeområdet i det forløbne år har haft effekt. Varigheden er faldet markant - målet i sektorplanen er næsten nået - og risikogruppernes højere varighed er reduceret markant fra 1999 til 2000.
Der er dog to grupper for hvem indsatsen ikke har haft så stor effekt, nemlig ufaglærte og personer uden erhvervsuddannelse (man kan godt have en erhvervsuddannelse og arbejde som ufaglært). Disse to grupper havde i 1999 en svagt længere varighed end gennemsnittet, men i 2000 har begge grupper en meget længere varighed end gennemsnittet.
Også med hensyn til arbejdsfastholdelse er der positive resultater. Andelen af sygemeldte personer der beholder arbejdet er steget fra 37% i 1999 til 49% i 2000, til gavn for både sygemeldte og kommune.
Der er dog stor spredning i evnen til at arbejdsfastholde på de lokale centre uden at der kan gives en entydig forklaring herpå. Andelen af sager med samarbejde med arbejdsgiver eller A-kasse er steget fra 5% i 1999 til 8,3% i 2000, også her med stor spredning på de lokale centre, hvor enkelte centre har samarbejde i lidt over 20% af sagerne. Målet i sektorplanen er dog 30%.
Til sidst vises det at andelen af sygemeldte personer tilhørende en risikogruppe varierer meget på lokalcenterniveau. Ifølge dagpengeprofilen har Indre Nørrebro, Brønshøj-Husum, Kgs. Enghave samt Ydre Nørrebro de største andele af risikogrupperne. Der synes dog ikke at være en klar sammenhæng mellem andele af risikogrupperne og gennemsnittlig varighed, da også andre forhold har betydning for varigheden.
ØKONOMI
Fra 1999 til 2000 er sagsvarigheden blevet nedbragt fra 261 til 239 dage i gennemsnit for hele København. Dette svarer til en årlig besparelse på ca. 39 mill. kr. brutto. Hvor stor en del, der skyldes den massive indsats der har været iværksat i det forløbne år, kan ikke opgøres præcist. Der er imidlertid ingen tvivl om, at den forøgede fokus på langvarige sager har haft stor betydning.
En stor del af det beløb, der spares, vil være netto, da det jo i overvejende grad er perioder over 52 uger (hvor statsrefusionen som udgangspunkt er bortfaldet), der hovedsageligt er blevet afkortet.
HØRING
Ingen
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen
BILAG
- Dagpengeprofil 2000.
Grethe Munk
/
Torben Brøgger