Administrationsudgifter til administrering af sygedagpenge (Bilag)

4. Administrationsudgifter til administrering af sygedagpenge (Bilag)

FAU 237/2003 J.nr. 237/2003

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler;

at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen overfører 4,5 mill. kr. fra det lovbundne område til det styrbare område til effektivisering af sygedagpengeopfølgningen.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget vil være interesserede i at foretage et forsøg på sygedagpengeområdet i lighed med regresmodellen, mhp. at opnå en besparelse ved ansættelse af yderligere sagsbehandlere for 4,5 mill. kr.

Effektiviseringspotentialet på det lovbundne område forventes brutto at være ca. 43 mill. kr., (der skal modregnes statsrefusion).

København har ligesom andre kommuner oplevet et stigende antal sygemeldinger i de senere år med et deraf medfølgende pres på opfølgningsarbejdet. Det har bevirket, at antallet af lange sager over 52 uger ultimo 2002 er steget med ca. 20% og udgør ca. 1200. Endvidere er antallet af løbende dagpengesager steget fra 4.610 (ultimo 2001) til 5.072 (ultimo 2002), svarende til ca. 10 pct.

Der er igennem en årrække kommet flere personer ud på arbejdsmarkedet, hvilket naturligvis i sig selv medfører flere sygemeldinger.

Herudover er arbejdsmarkedet blevet mere rummeligt, således at svagere grupper, der tidligere i overvejende grad blev forsørget passivt via arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp nu er kommet i arbejde, og dermed også i tilfælde af sygdom berettiget til sygedagpenge. Disse nytilkomne har ydermere en større risiko for sygefravær end arbejdsstyrken generelt. Til eksempel kan nævnes tilbagevendende sygemeldinger fra personer, der er ansat i fleksjob.

Endelig er der en formodning for, at de forbedrede beskæftigelsesmuligheder i sig selv medfører øget sygefravær, forstået på den måde, at lønmodtagere i perioder med dårligere beskæftigelsesmuligheder er mindre tilbøjelig til at sygemelde sig end i perioder med høj beskæftigelse.

Registerudtræk primo 2002 fra kommunens ydelsessystemer indikerede herudover følgende forklaringer:

Flere ældre medarbejdere, der sygemeldes/ presses ud af arbejdsmarkedet.

• Flere personer med kort ansættelsesperiode opfylder beskæftigelseskravet i dagpengeloven.

Endelig har implementeringen og administrationen af et nyt og ekstremt vanskeligt regelsæt mht. barseldagpenge utvivlsomt bevirket et mærkbart øget arbejdspres på de lokale centre.

I 1998 blev der på baggrund af udviklingen på sygedagpengeområdet udarbejdet en analyse af området af dagpengeopfølgningsgruppen. Analysen viser, at der er store forskelle mellem de lokale centre i sagsbehandlingen og varigheden. Analysen konkluderede bl.a. yderligere at stigende fraværsprocent blandt sagsbehandlerne giver stigning i sagsvarigheden, samt at jo flere sagsbehandlere pr. 100 sager desto lavere sagsvarighed.

Sidste år reducerede Frederikssund Kommune antallet af langvarige sygedagpengesager (over 52 uger) med ca. 48%.

Den væsentligste årsag hertil var en forøgelse af medarbejderressourcerne på området med 33%. Opprioriteringen muliggjorde dels en tidligere indsats med tæt opfølgning dels iværksættelse af et tæt "parløb" mellem sagsbehandler og jobkonsulent omkring opfølgningen.

Til effektivisering af sygedagpengeområdet foreslås, at der i gennemsnit på hvert lokalcenter ansættes én person til behandling af sygedagpenge. Til finansiering forslås overført 4,5 mill. kr. fra det lovbundne til det styrbare område.

I 1999 blev en lignende løsning valgt i forbindelse med oprettelse af central enhed til afklaring af sager om regres. Her blev overført 1 mill. kr. fra det lovbundne område, hvilket betød, at indtægterne steg til ca. 7-8 mill. kr. årligt i forhold til ca. 0,5 mill. kr., da opgaven var lokalt forankret.

Indstilling har ingen væsentlige miljømæssige konsekvenser.

Ingen

Ingen

• Notat om udviklingen i 2002 på sygedagpengeområdet og handleplan for 2003

Grethe Munk

/