Sagsbehandlingsfrister efter § 3, stk. 2 i lov retssikkerhed og administration på det sociale område (Bilag)

27. Sagsbehandlingsfrister efter § 3, stk. 2 i lov retssikkerhed og administration på det sociale område (Bilag)

FAU 222/2003 J.nr. 222/2003

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at længden af enkelte sagsbehandlingsfrister tilpasses de faktiske forhold, som anført i vedlagte bilag.

Der er i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen fastsat 80 sagsbehandlingsfrister i medfør af § 3, stk. 2 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har i februar 2001 og i november 2002 gennemført målinger af sagsbehandlingstider. På baggrund af målingerne og ændringer i lovgivningen foreslås længden af enkelte sagsbehandlingsfrister tilpasset de faktiske forhold.

Særligt for så vidt angår hjælpemiddelområdet foreslås generelle fastsatte sagsbehandlingsfrister differentieret, således at der en frist for mere komplekse sager, medens der gælder en kortere frist behandling af øvrige hjælpemiddelansøgninger.

Herudover er der kommet nye ydelser, hvor der foreslås fastsat sagsbehandlingsfrister.

Der er i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen fastsat 80 sagsbehandlingsfrister efter § 3, stk. 2 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven) for, hvor lang tid, der må gå, inden der skal være truffet afgørelse på en ansøgning om hjælp efter beskæftigelses- eller sociallovgivningen.

Socialministeriet har anbefalet, at sagsbehandlingsfrister efter retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, er realistiske og derfor fastsættes til den tid, der i praksis går med at behandle 80 til 90 pct. af den pågældende sagstype.

Sagsbehandlingsfristerne i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er fastsæt efter et skøn over den faktiske sagsbehandlingstid, og der må derfor efter en tid foretages en vurdering af, hvorvidt de foretagne skøn har været korrekte.

I februar 2001 samt i november 2002 er der gennemført målinger af sagsbehandlingstider og dermed overholdelse af de fastsatte sagsbehandlingsfrister, og for hovedparten af disse frister gælder, at de skøn, der er foretaget i forbindelse med fastlæggelse af fristlængder har været realistiske.

På baggrund af de gennemførte målinger samt ændringer i lovgivningen er det dog fundet nødvendigt at foreslå ændringer af enkelte sagsbehandlingsfrister, således at de tilpasses de faktiske forhold og den sagsbehandlingstid, der i praksis går med at behandle den pågældende sagstype.

Herudover er der kommet enkelte nye ydelser, hvor der skal fastsættes sagsbehandlingsfrister.

I bilag til indstillingen er der foretaget en gennemgang af sagsbehandlingsfrister, der foreslås tilpasset, samt sagstyper, hvor der foreslås fastsat sagsbehandlingsfrister.

Det er Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens opfattelse, at med tilpasningen af enkelte sagsbehandlingsfrister vil forvaltningens sagsbehandlingsfrister være realistiske, og dermed med rette give borgeren en forventning om, at en ansøgning om hjælp efter beskæftigelses- eller sociallovgivningen vil kunne behandles inden for den sagsbehandlingsfrist, der er fastsat for den pågældende sagstype.

Indstillingen indebærer ikke væsentlige miljømæssige virkninger.

Indstillingen har ikke væsentlige økonomiske konsekvenser

Der er ikke andre konsekvenser af indstillingen.

Der er ikke foretaget høring.

• Tilpasning samt fastsættelse af nye sagsbehandlingsfrister

Grethe Munk

Torben Brøgger