Status for genoptagelsen af førtidspensionssagerne efter Højesteretsdommen i december 1999 samt for implementeringen af de nye førtidspensionsregler 1. januar 2003
Status for genoptagelsen af førtidspensionssagerne efter Højesteretsdommen i december 1999 samt for implementeringen af de nye førtidspensionsregler 1. januar 2003
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 30. april 2003
Sager til beslutning
25. Status for genoptagelsen af førtidspensionssagerne efter Højesteretsdommen i december 1999 samt for implementeringen af de nye førtidspensionsregler 1. januar 2003
FAU 220/2003 J.nr. 220/2003
INDSTILLING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning.
RESUME
På baggrund af en beslutning i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har forvaltningen primo september 2001 skrevet til ca. 13.700 førtidspensionister bosiddende i BR-København og orienteret dem om muligheden for at få deres sager genoptaget efter en Højesteretsdom i december 1999, som har gjort det lettere at få førtidspension.
De 4 daværende forsøgsbydele har alle orienteret førtidspensionisterne på stort set tilsvarende vis.
Der er således rettet henvendelse til i alt ca. 20.000 førtidspensionister bosiddende i Københavns Kommune.
Borgerrepræsentationen gav d. 14. marts 2002 en tillægsbevilling på 100 mill. kr. til dækning af de forventede merudgifter til førtidspension og 7,2 mill. kr. til dækning af eventuelle merudgifter i forbindelse med genbehandlingen af førtidspensionssagerne, finansieret af midler, som var i overskud i 2001.
Der er pr. 31. december 2002 modtaget i alt 4.667 anmodninger om genoptagelse. Der kommer fortsat nye anmodninger og det samlede antal anmodninger forventes at komme op på ca. 4.700.
Forvaltningen mangler at færdigbehandle 542 sager, hvoraf langt de fleste er under ekspedition. Selv om der fortsat modtages nye anmodninger om genoptagelse, forventes behandlingen af genoptagelsessagerne overordnet set afsluttet ved udgangen af 1. kvartal 2003. Dertil kommer skønsmæssigt 3-400 sager, hvor afgørelsen om førtidspension er truffet af enten Det Sociale Nævn eller Den Sociale Ankestyrelse. Kommunen har i disse tilfælde ikke kompetence til at behandle genoptagelsessagen.
I det følgende er anført en række centrale nøgletal:
- Førtidspensionen er forhøjet i 978 tilfælde. I langt de fleste tilfælde har ændringen medført dels en forhøjelse af den løbende pensionsudbetaling og dels en efterbetaling af varierende omfang.
- Merudgifterne til førtidspension i de sager, der er afgjort pr. 31. december 2002, udgør skønsmæssigt 76 mill. kr. Den kommunale andel heraf udgør skønsmæssigt 38 mill. kr.
- De samlede merudgifter til førtidspension i de 4.667 anmodninger, der er modtaget pr. 31. december 2002 skønnes til mere end 95 mill.kr. Den kommunale andel heraf udgør skønsmæssigt 47,5 mill. kr.
- De permanente fremtidige årlige merudgifter til førtidspension grundet genoptagelsessagerne udgør skønsmæssigt mere end 18 mill. kr. Den kommunale andel heraf udgør skønsmæssigt 9 mill. kr.
- Ca. 75% af merudgifterne er ikke skattepligtig pension, og ca. 25% er skattepligtig pension
- Der er anvendt ca. 6,5 mill. kr. af de 7,2 mill. kr., der var afsat til de administrative merudgifter ved behandling af genoptagelsessagerne. Det svarer til et mindre forbrug på ca. 700.000 kr.
- Efterbetalingen af førtidspension er pr. 31. december 2002 begrænset i 345 tilfælde på grund af den 5 årige forældelsesfrist
- 78 sager er afvist alene på grund af den 20 årige forældelsesfrist
- Af de sager forvaltningen har behandlet, er førtidspensionen forhøjet i ca. 25% af tilfældene.
- Af de sager ankeinstanserne har behandlet, er førtidspensionen forhøjet i ca. 39% af tilfældene.
Førtidspensionsreformen 1. januar 2003 ændrer grundlæggende ved en mangeårig afgørelsespraksis, samtidig med at de gamle regler bibeholdes for de personer, der har fået tilkendt førtidspension efter de hidtil gældende regler.
Det medfører et regelsæt med en betydelig kompleksitet samtidig med, at afgørelserne har stor økonomisk betydning for såvel borger som for kommunen.
Med henblik på at understøtte de lokale centre i forhold til administrationen af de nye førtidspensionsregler, har der ultimo 2002 blandt andet været iværksat undervisning i de nye lovregler.
Derudover er der planlagt en række nye initiativer, bl. a. intern undervisning af nye medarbejdere i arbejdsevnemetoden.
SAGSBESKRIVELSE
Indstillingen beskriver status for henholdsvis behandlingen af genoptagelsessagerne efter Højesteretsdommen i december 1999, og for implementeringen af de nye førtidspensionsregler, som er gældende fra den 1. januar 2003.
- Status for genoptagelsessagerne:
- Status for implementeringen af de nye førtidspensionsregler 1. januar 2003
På baggrund af en beslutning i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har forvaltningen primo september 2001 skrevet til ca. 13.700 førtidspensionister bosiddende i BR-København og orienteret dem om muligheden for at få deres sager genoptaget efter en Højesteretsdom i december 1999, som har gjort det lettere at få førtidspension. De 4 daværende forsøgsbydele har alle orienteret førtidspensionisterne på stort set tilsvarende vis.
Der er således rettet henvendelse til i alt ca. 20.000 førtidspensionister bosiddende i Københavns Kommune.
Forvaltningen skønnede oprindeligt, at 4.500 – 5.500 pensionister ville anmode om genoptagelse af førtidspensionen. Der er pr. 31. december 2002 modtaget 4.667 anmodninger, heraf 32 fra folkepensionister. Der kommer fortsat nye anmodninger om genoptagelse
( 22 i december 2002) og det forventes, at det samlede antal anmodninger vil udgøre ca. 4.700.
Tabel 1 viser status pr. 31. december 2002:
Antal anmodninger om genoptagelse fra førtidspensionister | 4635 |
Antal anmodninger om genoptage lse fra folkepensionister | 32 |
Antal anmodning om genoptagelse i alt | 4.667 |
Antal ikke færdigekspederede anmodninger i forvaltningen | 542 |
Antal ikke færdigekspederede anmodninger i ankeinstanserne | ca. 3-400 |
Antal anmodninger behandlet af både forvaltningen og Ankeinstanserne | 159 |
Antal anmodninger videresendt til Det Sociale Nævn | 306 |
Antal anmodninger videresendt til Den Sociale Ankestyrelse | 382 |
Antal sager afvist begrundet i den 20 årige forældelsesfrist | 78 |
Antal sager, hvor førtidspensionen er forhøjet | 978 |
Antal forhøjelser fra forhøjet førtidspension til mellemste førtidspension | 840 |
Antal forhøjelser fra almindelig førtidspension til mellemste førtidspension | 25 |
Antal andre forhøjelser | 113 |
Sager, hvor efterbetalingen er begrænset af den 5 årige forældelsesfrist | 345 |
Det var målsætningen, at genoptagelsessagerne skulle være færdigbehandlet pr. 31. december 2002. Som det fremgår af tabellen, mangler forvaltningen at færdigbehandle 542 sager, hvoraf langt de fleste er under ekspedition. Selv om der fortsat modtages nye anmodninger om genoptagelse, forventes behandlingen af genoptagelsessagerne overordnet set afsluttet ved udgangen af 1. kvartal 2003 i forhold til de sager, som skal behandles i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.
Der vil dog formentlig fortsat restere et beskedent antal sager, som vil være under behandling, fordi der mangler akter eller nye oplysninger etc. Dertil kommer skønsmæssigt 3-400 sager, hvor afgørelsen om førtidspension er truffet af enten Det Sociale Nævn eller af Den Sociale Ankestyrelse. Kommunen har i disse tilfælde ikke kompetence til at behandle genoptagelsessagen.
Tabellen viser endvidere, at der er tilkendt en højere førtidspension i 978 tilfælde, hvoraf forvaltningen har tilkendt de 839. De resterende 139 tilfælde er tilkendt af ankeinstanserne i de sager, som kommunen ikke har haft kompetence til at behandle. Det svarer til, at forvaltningen skønsmæssigt har forhøjet førtidspensionen i 25% af tilfældene og ankeinstanserne i 39% af tilfældene.
Det er dog ikke i alle tilfælde, at forhøjelsen har haft økonomiske konsekvenser. Som det fremgår af tabellen vedrører 113 tilfælde "andre forhøjelser". Det dækker primært over tilkendelse af højeste førtidspension, men også over ændring af forhøjet eller almindelig førtidspension tilkendt på en blanding af social- og helbredsmæssig indikation til tilkendelse på ren helbredsmæssig indikation – sidstnævnte har ingen økonomiske konsekvenser.
Det fremgår endvidere af tabellen, at 345 førtidspensionister har fået efterbetalingen begrænset på grund af den 5 årige forældelsesfrist. I 78 tilfælde er behandlingen af genoptagelsessagen afvist på grund af den 20 årige forældelsesfrist. Denne finder anvendelse, når den seneste afgørelse i sagen er truffet mere end 20 år forud for anmodningen om genoptagelse.
Førtidspensionsreformen ændrer grundlæggende ved en mangeårig afgørelsespraksis, samtidig med at de gamle regler bibeholdes for de personer, der har fået tilkendt førtidspension efter de indtil den 1. januar 2003 gældende regler.
Det medfører et regelsæt med en betydelig kompleksitet samtidig med, at afgørelserne har stor økonomisk betydning for såvel borger som for kommunen.
Med henblik på at understøtte de lokale centre i forhold til administrationen af de nye førtidspensionsregler, har der ultimo 2002 været iværksat undervisning i de nye lovregler. Undervisningen var primært rettet mod nøglepersoner i centrene og var af 1 dags varighed, fordelt på 5 hold af ca. 20 - 25 deltagere. Hvert kontor har været repræsenteret med minimum 3 personer og undervisningen har omfattet i alt 115 personer.
Der er endvidere afholdt ½ temadag for lægekonsulenterne under overskriften "Førtidspensionsreformen, ressourceprofilen og lægekonsulenterne rolle". Der deltog 36 lægekonsulenter og alle kontorer med lægekonsulenter, var repræsenteret.
Et væsentligt element i undervisningsstrategien har været, at deltagerne i undervisningen efterfølgende skal forestå lokal undervisning, således at alle relevante medarbejdere introduceres til de nye førtidspensionsregler. Samtlige lokalcentre, handicapcentre og rådgivningscentre har gennemført eller vil gennemføre undervisning af varierende omfang i de nye førtidspensionsregler for de relevante medarbejdere.
Derudover er der udarbejdet nye standardbreve samt interne retningslinier til lokalforvaltninge i det elektroniske lovsystem FAKIR. I de interne retningslinier har forvaltningen bl. a. gjort opmærksom på, at arbejdsevnemetoden med fordel kan anvendes i en række situationer, som ikke er lovfæstet. Lokalforvaltningen er derfor anbefalet anvendelse af arbejdsevnemetoden i forhold til:
- langvarige modtagere af passiv kontanthjælp
- sager om forhøjelse og kontrol af førtidspension tilkendt efter de indtil den 1. januar 2003 gældende regler.
< LI>langvarige sygedagpengesager
Blandt andet for at sikre
- at kommunens afgørelsespraksis bliver ensartet
- at kommunens afgørelsespraksis er i overenstemmelse med den praksis, som vil blive udmøntet af ankeinstanserne, og
- at lovens tidsfrister overholdes
vil centralforvaltningen:
- Deltage i mindst 1 pensionsteammøde på hvert lokalcenter, handicapcenter og rådgivningscenter inden for det ½ år i 2003.
- Afholde dialogmøder efter behov med pensionsteam og relevante teammedarbejdere i lokalforvaltningen.
- På baggrund af møderne med lokalforvaltningen vurdere behovet for yderligere undervisningstiltag herunder for tilrettelæggelse af en særlig indsats i forhold til afklaring af initiativer for langvarige kontanthjælpsmodtagere med passiv forsørgelse.
- Udarbejder en eksempelsamling udfra de afgørelser lokalforvaltningen træffer om førtidspension efter de nye regler i det første ½ år i 2003.
Selv om indføring i arbejdsevnemetoden fremover indgår i undervisningen af socialrådgivere på de sociale højskoler, er det imidlertid påkrævet, at lokalcentrene får tilbud om, at nye medarbejdere kan få en systematisk indførelse i arbejdsevnemetoden, herunder i metodens praktiske anvendelse i kommunen.
Det af Socialministeriet initierede undervisningsforløb var omfattende – 5 dages varighed. Det vurderes, at en intern undervisning i arbejdsevnemetoden for nye medarbejdere fagligt forsvarligt kan foretages ved undervisning af 2 dages varighed.
Som et tilbud til lokalforvaltningen vil 2. og 11. kontor derfor:
- Tilrettelægge undervisning i arbejdsevnemetoden for nye medarbejdere i lokale centre og Københavns Beskæftigelsesindsats. Kurset skal være af to dages varighed og også omfatte undervisning i brugen af registreringssystemet "Profil" samt praktiske øvelser i udarbejdelse af ressourceprofiler. Kurset vil kunne udbydes f.eks. halvårligt afhængigt af det behov, der måtte vise sig.
- Foretage en opfølgning på det aktuelle behov for supplerende undervisning i registreringssystemet "Profil", i det omfang det er nødvendigt for at sikre, at arbejdsevnemetoden anvendes i nødvendigt omfang.
- Tilbyde de enkelte centre opfølgningsundervisning i forbindelse med deltagelsen i pensionsteammøderne i forhold til de problemstillinger, der måtte være dukket op efter undervisningen i efteråret.
MILJØVURDERING
Sagen har ingen miljømæssige konsekvenser.
ØKONOMI
Borgerrepræsentationen gav d. 14. marts 2002 en tillægsbevilling på 100 mill. kr. til dækning af de forventede merudgifter til førtidspension og 7,2 mill. kr. til dækning af eventuelle merudgifter i forbindelse med genbehandlingen af førtidspensionssagerne, finansieret af midler, som var i overskud i 2001.
Opgørelsen af merudgifterne til førtidspension er skønsmæssige, da der indgår mange variabler, som eksempelvis
- en forskellig statsrefusion (enten 100%, 50% eller 35%)
- en individuel efterbetalingsperiode
- forskellig civilstand og pensionsstatus før forhøjelsen, hvilket giver økonomiske forskelle fra sag til sag.
Skønnet er baseret på opgørelsen pr. 31. december 2002, og yderligere udgifter til de formentlig relativt få nye anmodninger, der kommer efter den 1. januar 2003 indgår ikke heri. I skønnet er ikke medtaget merudgifter, der må påregnes, fordi forvaltningens eller Det Sociale Nævns afgørelse evt. er påklaget af borgeren. Konsekvenserne af klagesagsbehandlingen kendes ikke, dels fordi forvaltningen ikke kender antallet af sager, der er klaget over, og dels fordi udfaldet heraf ikke kan forudsiges.
Tabel 2 – Skønnede merudgifter til førtidspension efter genoptagelsen
I tabellen vises de skønnede merudgifter til førtidspension i henholdsvis de sager, der er færdigbehandlet pr. 31. december 2002 og de sager, der endnu ikke er færdigbehandlet. Tabellen viser endvidere et skøn over de fremtidige permanente merudgifter til førtidspension.
Ved beregningen af den kommunale andel er lagt en skønsmæssig statsrefusion på 50% til grund.
Faktiske udgifter | Kommunal andel | |
Merudgifter til sager færdigbehandlet 31/12 2002 | 75.611.200 | 37.805.600 |
Merudgifter til ikke færdigbehandlede sager | 19.221.200 | 9.610.600 |
Forventede merudgifter i alt | 94.832.400 | 47.416.200 |
Forventede fremtidige permanente merudgifter | 18.048.000 | 9.024.000 |
I forhold til tillægsbevillingen på 100 mill. kr., er der således tale om et foreløbigt mindreforbrug på ca. 52,5 mill. kr.
Ca. 75% af merudgifterne til førtidspension er ikke skattepligtig indtægt, og de resterende 25% er skattepligtig indtægt.
Der var afsat 7,2 mill. kr. til administrative merudgifter til behandling af genoptagelsessagerne. Der er anvendt ca. 6,5 mill. kr., og der er således tale om et mindre forbrug på ca. 700.000 kr.
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen
HØRING
Ingen
BILAG
Ingen
Grethe Munk
/
Torben Brøgger