Medlemsforslag fra Socialdemokratiet om projektet "Fælles ansvar"
Medlemsforslag fra Socialdemokratiet om projektet "Fælles ansvar"
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 30. april 2003
Sager til beslutning
22. Medlemsforslag fra Socialdemokratiet om projektet "Fælles ansvar"
FAU 228/2003 J.nr. 228/2003
INDSTILLING
Socialdemokratiet indstiller,
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget drøfter sagen.
RESUME
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har modtaget følgende fra Thor Grønlykke (A):
"Socialdemokraterne vil bede om at få sat følgende sag på dagsordenen:
Borgmesteren bedes give en redegørelse til det politiske udvalg, for den
manglende støtte til projektet "fælles ansvar". Svaret på det tidligere
stillede spørgsmål bedes om muligt, evt. eftersendt, indgå i sagsbeskrivelsen:
"Jeg vil gerne stille følgende spørgsmål til borgmesteren/forvaltningen:
Hvordan kan det være, at Københavns Kommune ikke er i stand til at betale for
forsikringen til dårligt stillede og kriminalitetstruede unge, som er i
praktik/uddannelse som gartnere på københavnske kirkegårde, projekt "Fælles
ansvar"?
Andre kommuner er i stand til dette. Projektet er et forsøg på at hjælpe unge
med problemer på rette vej, med reel uddannelse og reel tilknytning til
arbejdsmarkedet. Fællestillidsmand Walter Markussen for de københavnske
kirkegårde har modtaget afslag fra Klaus Asmussen, Københavns Jobcenter, med
begrundelsen, "at der var tale om en politisk beslutning". Hvis dette er
tilfældet, vil jeg gerne bede om en redegørelse for denne politiske beslutning.
med venlig hilsen
thor"