Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 30. marts 2005

 

 

5.      Beskæftigelsescentrenes resultatkontrakter 2005 (bilag) (udsat fra FAU d. 16. marts 2005)

 

FAU 134/2005  J.nr. 119/2005

 

 

INDSTILLING

Fa milie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

 

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen om beskæftigelses­centrenes resultatkontrakter for 2005 til efterretning.

 

RESUME

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget besluttede den 10. november 2004 de overordnede rammer og prioriteringer for beskæftigelsesindsatsen i 2005. Det skete med udgangspunkt udmøntningen af budget 2005 for KKB og herunder beskæftigelsesstrategien for KKB. Udmøntningen af beskæftigelsesstrategien og budgettet for 2005 sker konkret via indgåelsen af resultatkontrakter med de 9 beskæftigelsescentre, der udgør KKB.  

 

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har i januar forhandlet resultatkontrakter med beskæftigelsescentrene. I kontrakterne for 2005 er de politiske rammer og prioriteringer i beskæftigelsesstrategien tydeligt afspejlet, og omsat til konkrete kvalitets­målsætninger og resultatmål for indsatsen og servicen overfor borgerne, for samarbejdet med virksomhederne og for interne personale- og udviklings­tiltag i KKB i 2005. 

 

I kontrakterne er nogle resultatmål sat højere i 2005 end tidligere år, mens andre er sat lavere. I tabellen nedenfor er et samlet billede af de væsentligste resultatmål i 2005:

 

Resultatmål for KKB samlet	2004	2005
Indtag af nye borgere fra lokalcentrene	7000	7000
Helårspersoner	5959	5910
Antal løntilskud	1305	1150
Antal virksomhedspraktikker	2745	3325
Antal mentorordninger	315	365-385
3 mdrs effekt	45%	49%
6 mdrs effekt	45%	49%

 

De resultatmål, som hvert enkelt beskæftigelsescenter har fastsat i deres kontrakt med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, vil være styrende for indsatsen på centrene i 2005. Forvaltningen vil derfor løbende følge op på centrenes resultater og målopfyldelse i 2005. Dette vil ske gennem kvartalsvise opfølgningsrapporter, der vil blive forelagt Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget.

 

På baggrund af kontrakterne for 2005 samt nye lovkrav til beskæftigelsesindsatsen, vil forvaltningen endvidere iværksætte en række tiltag i 2005. I samarbejde med beskæftigelsescentrene vil forvaltningen således: udvikle belægningsstatistikken mhp. ajourføring af opgørelsesmetoderne til den nuværende tilbudsvifte i KKB, gennemføre en analyse af udviklingen i fleksjobområdet samt udvikle metoderne til effektmålinger af beskæftigelsesindsatsen. 

SAGSBESKRIVELSE

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget besluttede den 10. november 2004 de overordnede rammer og principper for beskæftigelsesindsatsen i 2005. Det skete med beslutningen om udmøntningen af budget 2005 for KKB, og herunder beskæftigelsesstrategien for 2005.

 

Ifølge beskæftigelsesstrategien er principperne for beskæftigelsesindsatsen i 2005:

-         en styrkelse af den virksomhedsrettede indsats

-         en øget fokusering af indsatsen i forhold til arbejdsmarkedets behov

-         et styrket fokus på jobsøgning og opfølgning

-         fortsat fokus på brugen af andre aktører i indsatsen

-         videreførelse af den tidlige indsats for unge

-         en øget rummelighed for etniske minoriteter

 

Det er disse principper, der har ligget til grund for udarbejdelsen af kontrakterne med Københavns Kommunes 9 beskæftigelsescentre i 2005.

 

Efter Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning i november 2004, om udmønt­ningen af budget 2005 for KKB, udarbejdede forvaltningen et rammebrev, der opridsede de overordnede rammer og politiske prioriteringer for beskæftigelsesindsatsen i 2005. På baggrund af dette rammebrev samt en kontraktskabelon har hver af de 9 beskæftigelses­centre i december 2004 udarbejdet et kontraktudkast.

 

Med udgangspunkt i kontraktudkastene har forvaltningen i januar 2005 gennemført forhandlinger med beskæftigelsescentrene. Resultaterne af forhandlingerne foreligger i de endelige resultatkontrakter for 2005. Hovedtrækkene i beskæftigelsescentrenes resultat­kontrakter for 2005 vil blive gennemgået i denne indstilling. 

 

Kapaciteten i Københavns Kommunes Beskæftigelsesindsats

I 2005 er det samlede pladstal i KKB blevet reduceret en anelse i forhold til 2004. Hvor der i 2004 var fastsat et pladstal på 5959 helårspersoner, er der med kontrakterne for 2005 en kapacitet på 5910 helårspersoner i KKB, jf bilag 1.

 

Ud af de 5910 helårspersoner i 2005 er 218 af pladserne tilknyttet KKB's kontrolbud, som blev afgivet i fbm. Københavns Kommunes udbud af for- og revalidering, særlig beskæftigelses­fremmende indsats samt beskyttet beskæftigelse for visse målgrupper.

 

Tidligere har disse pladser været såkaldte "gråzonepladser", som det ikke statistisk var muligt at skelne fra ordinære beskæftigelsestilbud. Pladserne har derfor indgået i KKB's samlede pladstal for 2004. Men fra 2005 skal de pladser i KKB, der henhører til udbudsområdet, betragtes særskilt fra de øvrige pladser til ordinære beskæftigelsestilbud. Reelt vil kapaciteten i KKB til de ordinære beskæftigelsestilbud således udgøre 5692 helårspersoner. 

 

Den lille nedgang i det samlede pladstal for KKB, fra 5959 til 5910 helårspersoner, dækker over en række større op- og nedjusteringer i pladstallene på de enkelte centre i KKB. 

 

Visitationsenheden i Københavns Jobcenter et af et de centre, der har nedjusteret deres pladstal fra 2004 til 2005. Dette fra 700 til 325 helårspersoner. Samlet set dækker antallet af helårspersoner dog over et forventet indtag på 7000 borgere, hvilket også var det forventede indtag i 2004. Nedjusteringen i pladstallet skyldes, at indsatsen og opgavetyperne i Visitationsenheden har ændret sig i løbet af det forgangne år.

 

For det første blev Ungeindsatsen indført i KKB i efteråret 2003 og for alvor implementeret i løbet af 2004. Med ungeindsatsen følger en guide for visitationen af unge kontanthjælps­modtagere under 30 år. At visitationen af de unge nu følger en ungeguide har medført, at der sker en hurtigere placering af unge kontanthjælpsmodtagere i tilbud. Dermed er der også kommet en kortere gennemsnitlig opholdstid i Visitationsenheden.

 

For det andet er der kommet nye lovkrav om, at kommunen løbende skal foretage vurderinger af de ledige match med arbejdsmarkedets behov. Det skal ske sideløbende med udførelsen af lovkravene om, at kommunen skal yde bistand til AF-tilmelding af de ledige kontanthjælpsmodtagere og bistand til de lediges CV-udarbejdelse.

 

Der er således kommet flere obligatoriske og tidskrævende administrative handlinger forud for visitationen til tilbud. Med et forventet indtag på 7000 borgerne vil lovkravene konkret indebære, at Visitationsenheden i alt skal AF-tilmelde 7000 borgere, hjælpe disse med udarbejdelse af CV samt vurdere 7000 borgeres match med arbejdsmarkedets behov i 2005. Det svarer til servicering af 580 nye borgere om måneden, eller 135 nye borgere pr. uge.     

  

På grund af de øgede lovkrav til kommunale handlinger, der skal foretages forud for visitationen til tilbud, skal der bruges de samme ressourcer i Visitationsenheden i 2005 som i 2004, til trods for nedjusteringen i antallet af helårspersoner. Dvs. at de ressourcer der frigives i Visitationsenheden som følge af en hurtigere visitation, modsvares af nye administrative lovgivningskrav.

 

Udover ændrede lovkrav til kommunen har også interne organisatoriske ændringer resulteret i justeringer i kapaciteten i KKB. Pr. 1. januar 2005 er oprettet en afdeling for Ydelsesservice under Københavns Jobcenter. Det er sket mhp. at styrke ydelses­håndteringen og opfølgningen på de lediges rådighedsforpligtelse, herunder at styrke opfølgningsindsatsen for ledige i kontaktforløb. Ydelsesservice har således i 2005 en kapacitet på 300 helårspersoner.

 

Endelig har tre centre justeret deres pladstal som følge af erfaringer gjort i 2004. Et af disse centre er Etnisk Enhed, der har nedjusteret deres pladstal fra 1000 til 800 helårspersoner. Erfaringen har vist, at mange af sagerne er mere ressourcekrævende end forventet ved fastsættelsen af pladstallet i Etnisk Enhed. På den baggrund er pladstallet i Etnisk Enhed blevet nedjusteres i 2005.

 

Center for KompetenceUdvikling og Center for Undervisning & Erhverv har begge opjusteret deres pladstal i 2005. De to centre er en del af ungeindsatsen og begge centre opererer med åbent indtag af de unge kontanthjælpsmodtagere. Dette har betydet et langt større flow igennem de to centre: der bliver visiteret langt flere personer til de to centre, og begge centre formår at udsluse lidt flere personer. Det har medført, at de to centre, indenfor den stort set sam me økonomiske ramme som i 2004, har kunnet sætte deres pladstal op i 2005. 

 

At kapaciteten i KKB samlet set falder en anelse i 2005 dækker således over en række større op- og nedjusteringer i kapaciteten på nogle af beskæftigelsescentrene. Op- og nedjusteringerne er foretaget pba. hidtidige erfaringer fra 2004, nye omstruktureringer i KKB i 2005 og nye detaljerede lovkrav til indsatsen.

 

Kontrakterne for 2005 har vist, at flere administrative krav til beskæftigelsesindsatsen, øget grad af virksomheds­placering, placering af personer i kontaktforløb mv. udfordrer den måde, som belægningen på beskæftigelsescentrene opgøres på. Forvaltningen vil derfor i samarbejde med beskæftigelsescentrene foretage en gennemgang af metoderne i den nuværende belægningsstatistik mhp. ajourføring i forhold til den væsentlig forandrede tilbudsvifte, som KKB i dag tilbyder.  

 

Tilbudsviften på beskæftigelsescentrene

I kontrakterne for 2005 har alle centre beskrevet deres målgrupper og den vifte af tilbud, der eksisterer på de enkelte centre overfor målgrupperne. Selvom alle centre bliver målt på de samme resultatmål for deres indsats, er der ikke ensartethed i tilbudene. Der er stor forskellighed i de faglige og socialpædagogiske metoder der benyttes i indsatsen, og variationen er tilpasset centrets målgruppe.

 

Indsatsen for nogle målgrupper vil bestå i at give introduktion til forskellige fag i uddannelsessystemet eller hjælp til at overkomme svære læse-/staveproblemer, hvorimod det for andre vil bestå i at motivere personer til at foretage realistiske uddannelsesvalg, f.eks. via afprøvning af uddannelsesønsker gennem praktik. Der er også tilbud, hvor en uddannelsesrettet indsats i første omgang handler om at afdække og behandle de sociale og/eller psykiske barrierer, der hindrer for personers brug af egne ressourcer.  

 

Endvidere vil en arbejdsmarkedsrettet indsats for nogle målgrupper bestå af faglig afklaring eller faglig opkvalificering i forhold til bestemte jobtyper på arbejdsmarkedet. For andre er nødvendigt, sideløbende med den faglige afklaring eller opkvalificering, at arbejde med misbrugsbehandling, eller arbejde med at hjælpe personer til at erkende et uerkendt misbrug. Endelig har nogle målgrupper behov for social stabilisering førend der kan arbejdes med egentlig opkvalificering, mens endnu andre kun har brug for hjælp til jobsøgning. 

 

Den store divergens mellem målgrupperne og de tilbud, der gives til disse på de forskellige beskæftigelsescentre betyder, at der ikke frit kan substitueres mellem tilbudene på de enkelte centre og at udslusning er tilpasset målgruppens ressourcer og forudsætninger.

 

Et fællestræk for alle centres tilbudsvifte er inddragelsen af virksomheder i indsatsen overfor de ledige. Beskæftigelsesstrategien for 2005 indebærer, at der fortsat skal fokuseres på virksomhedssamarbejdet i beskæftigelsesindsatsen. Centrene har derfor i kontrakterne beskrevet udfordringer, kvalitets­målsætninger og resultatmål for virksomheds­­indsatsen.

 

Virksomhedsplaceringer

Den nye bekendtgørelse om løntilskud fra Beskæftigelsesministeriet har haft indvirkning på centrenes forventninger til, hvor mange private løntilskud der kan etableres i 2005. De nye regler lægger op en større omhyggelighed i vurderingen af hvilke personer og hvilke virksomheder, der skal have tilbud om løntilskud. Derfor har mange centre måtte nedjustere deres forventninger til, hvor mange personer der kan placeres i et løntilskud i 2005 sammenlignet med resultatmålene i 2004. I 2004 var resultatmålet 1305 løntilskud, hvor det i 2005 er 1150 løntilskud. Det er således 155 færre end målet i 2004, hvilket svarer til en reduktion på 12%. 

 

Beskæftigelsescentrene vurderer generelt, at virksomhedspraktik-redskabet er en god ordning til at få ledige ud på virksomhederne. Det samlede resultatmål er således øget. I 2005 skal der etableres 3325 virksomhedspraktikker mod et mål på 2745 i 2004. Det svarer til 580 flere praktikker end målet var i 2004.

 

Udover resultatmål for virksomhedspraktikker og løntilskud er det et fællestræk i centrenes kontrakter, at der er fastsat resultatmål for antallet af mentorordninger, der skal etableres i 2005. Her har beskæftigelsescentrene fastsat resultatmål på 365-385 mentorordninger, mod resultatmål på 315 mentorordninger i 2004.

 

I 2004 blev resultatmålene for mentorordninger dog langt fra nået, hvilket skyldtes, at retningslinierne for brugen af mentorordninger i Københavns Kommune først blev færdiggjort i 2. kvartal af 2004. Centrene kom derfor senere i gang med brug af ordningen end forventet. I 2005 ønsker centrene at indarbejde mentorordninger som en integreret del af virksomhedsindsatsen. Sammen med erfaringerne fra sidste halvdel af 2004 skulle det gøre, at resultatmålene for mentorordninger kan nås i 2005.

 

Endelig har Center for formidling af Job på Særlige Vilkår fastsat resultatmål for antallet af personer i fleksjob samt i løntilskud for førtidspensionister i 2005. Resultatmålet om 145 løntilskud til førtidspensionister fra 2004 bibeholdes stort set i 2005. Således er målet, at der i alt vil være 150 personer placeret i løntilskud til førtidspensionister i 2005.

 

Til gengæld er resultatmålet for, hvor mange personer der placeres i fleksjob, steget betydeligt fra 2004 til 2005. Således var resultatmålet 1460 fleksjob i 2004, mens der i 2005 er et resultatmål om at 2150 personer bringes i eller fastholdes i fleksjob. Årsagen til den markante stigning er, at antallet af personer der visiteres til fleksjob er steget betydeligt i løbet af 2004.   

 

Forvaltningen vil iværksætte en analyse af udviklingen i fleksjob-området mhp. en lokalisering af årsagen til den vedvarende vækst i antallet af fleksjob samt mhp. at gennemgå forvaltningens tilkendelsespraksis. 

 < o:p>

Det virksomhedsopsøgende arbejde

Alle centre viser i deres kontrakter, at de opererer udfra klare og gennemtænkte metoder til fremskaffelse af virksomhedspraktik- og løntilskudsordrer. Centrenes metoder til, hvordan resultatmålene for virksomhedsplaceringer skal nås, er funderet på de hidtidige erfaringer med virksomhedssamarbejdet og på systematiske tilgange til samarbejdet. 

 

Forventningen til brugen af virksomhedsaftaler, som redskab til det opsøgende arbejde med at finde virksomhedsplaceringer til de ledige, er blevet nedjusteret i 2005 i forhold til 2004. Hvor målet i 2004 var 83 aftaler, er målet i 2005 at der indgås 47 virksomheds­aftaler i alt i KKB. Nedjusteringen i forventningerne til indgåelsen af virksomhedsaftaler skyldes erfaringer fra 2004, hvor det har vist sig mere ressourcekrævende end forventet at få aftaler i stand med virksomheder indenfor de relevante brancher eller jobtyper i forhold til centrenes målgrupper.

 

Dertil kommer at størstedelen af centrene tilrettelægger det virksomhedsopsøgende arbejde således, at der tages udgangspunkt i den enkelte kontanthjælpsmodtagers behov og job-/uddannelsesønsker. I den sammenhæng har flere centre fundet, at indgåelsen af virksomhedsaftaler ikke har været den mest relevante metode at benytte, når virksomheds­placering af ledige foretages udfra individuelle hensyn. I stedet agter centrene at gøre brug af telefoniske henvendelser til en mængde virksomheder og fysiske besøg.

 

Endelig har centrene planlagt en tæt opfølgningsindsats på de ledige, der placeres i praktikker, løntilskud og fleksjob. Dette for at bidrage til, at den ledige fastholdes i virksomhedsplaceringen og ikke ophører før tid, samt for at udvise god service til de virksomheder, der har ledige placeret.

 

Samlet for KKB er der planlagt 3920 generelle virksomhedsbesøg, hvor formålet er at opsøge placeringsmuligheder af ledige kontanthjælpsmodtagere samt 5210 tilbuds­relaterede besøg, dvs. besøg der aflægges med det formål at følge op på en konkret placering af en person. Alt i alt er der planlagt 9130 virksomhedsbesøg. Dertil kommer en række andre kontakter til virksomheder, i form af telefoniske henvendelser, e-mails, breve, informationsmøder mv.

 

Der er således i 2005 planlagt en omfattende kontakt til virksomhederne i Københavns Kommune med det formål at bringe de ledige kontanthjælpsmodtagere i job.

 

Brug af eksterne aktører i indsatsen

Endnu et fokusområde for beskæftigelsesindsatsen i 2005 er hvordan eksterne aktører kan inddrages nyttigt i beskæftigelsesindsatsen. Eksterne aktører kan være med til at øge fleksibiliteten i KKB's samlede tilbudsvifte til de ledige, ligesom eksterne aktører kan tilføre nye kompetencer og derved medvirke til at give en bredere tilbudsvifte til de ledige.

I kontrakterne har beskæftigelsescentrene beskrevet, at der samlet set skal bruges 24,5 mill. kr af centrenes budgetter til køb af tilbud hos eksterne aktører, hvilket svarer til 7,3% af de samlede budgetrammer til centrene. Hvis de afsatte midler til køb af tilbud hos daghøjskolerne medregnes, er købsbudgettet i KKB samlet set 35 mill. kr, hvilket svarer til 10,2% af den samlede ramme der er afsat til KKB på funktion 5.98, beskæftigelsesordninger.

Midlerne til eksterne køb på funktion 5.98 er primært afsat til ordinær uddannelse, blandt andet AMU-kurser, FVU-forløb, kurser på Landtransportskolen og tekniske skoler. Dertil kommer afsatte midler på funktion 5.40 til køb af VUC-forløb og SOSU-forløb. 

De planlagte eksterne køb er således tilbud, som KKB hverken har ekspertisen eller kompetencen til at tilbyde borgerne, men som kan være nødvendige supplementer til borgernes forløb i KKB i fbm. borgernes vej mod det ordinære uddannelsessystem eller arbejds­markedet.

Rummeligheden overfor etniske minoriteter

Beskæftigelsesstrategien i 2005 indebærer endvidere, at der skal skabes rum for og passende tilbud til etniske minoriteter, blandt andet ved indarbejdelse af sprogundervisning i beskæftigelsestilbudene.

I kontrakterne har alle beskæftigelsescentre fastsat mål for, hvordan de vil gøre centrenes tilbud mere rummelige overfor etniske minoriteter. Målene i 2005 er bl.a. at indarbejde sprogundervisning som en integreret del af tilbudsviften, at styrke de etniske minoriteters forståelse for det danske arbejdsmarked og i højere grad at benytte mentorer ved virksomheds­placeringer af etniske minoriteter.

Effekter af beskæftigelsesindsatsen

I kontrakterne har centrene fastsat resultatmål for to typer af effekter:

-         3 mdrs-effekten: Andelen af personer, der efter afslutning af et forløb på et center er ude af kontanthjælp de efterfølgende 3 måneder.

-         6 mdrs-effekten: Andelen af personer, der er ude af kontanthjælp den 6. måned efter endt forløb på et center.

 

Beskæftigelsescentrenes effektmål vil i høj grad afhænge af centrenes målgrupper og tilbudstyper. Derfor er der en vis forskel på de resultatmål, som centrene har opstillet for effekterne i 2005, idet både 3 mdrs og 6 mdrs-effekten varierer fra 40% til 70%.

 

Generelt er resultatmålene for effekten dog sat højere i 2005 end tilfældet var i 2004. Således er det gennemsnitlige resultatmål i KKB for 3 mdrs-effekten på 49% i 2005, mens det kun var på 45% i 2004. Det samme er tilfældet for 6 mdrs-effekten, der i 2004 var fastsat til 45% og i 2004 er det gennemsnitlige resultatmål 49%.

 

At størstedelen af centrene har opjusteret deres resultatmål for både 3. mdrs- og 6. mdrs-effekten skyldes de faktiske resultater i 2004. Mange centre har forbedret deres udslusnings­­aktiviteter i løbet af 2004. Ikke mindst har det styrkede virksomheds­samarbejde muliggjort dette. Således er der i 2005 et bedre udgangspunkt på centrene, for at arbejde med udslusningen af de ledige kontanthjælpsmodtagere.

 

Med henblik på yderligere at kunne målrette beskæftigelsesindsatsen overfor de ledige, er der i 2005 behov for at udvikle nye metoder til at måle effekt. De nuværende effektmål er koncentreret omkring målinger af, hvor længe personer forbliver ude af kontant­hjælpssystemet efter et endt forløb i KKB. Nye effektmål skal belyse effekter af forskellige redskaber samt for forskellige målgrupper, og vil således være et supplement til de eksisterende effektmål. Forvaltningen vil i samarbejde med beskæftigelsescentrene udvikle metoderne til effektmåling af beskæftigelsesindsatsen i 2005. 

 

Udviklingsaktiviteter på beskæftigelsescentrene i 2005

I en til stadighed skiftende omverden er det væsentligt, at beskæftigelsescentrene ikke kun fokuserer på driften og gennemførelsen af den ordinære indsats, men også fokuserer på udvikling af centrets forskellige aktiviteter. Alle centre har derfor i kontrakterne skulle beskrive hvilke udviklingstiltag, de ønsker at igangsætte i 2005.

 

I 2005 spænder planerne for udviklingstiltag vidt. Center for Erhvervsrettet Træning vil sætte særligt fokus på de problemer, der er forbundet med at mange kontant­hjælps­modtagere har et stort forbrug af alkohol og/eller andre rusmidler. CET vil derfor i 2005 indgå et formaliseret samarbejde vedr. behandling og støtteforanstaltninger med DCAA – Dansk center for Alkoholisme og andre Afhængighedssygdomme.

 

Undervisningscenter for Indvandrere vil i 2005 indgå i Equal-projektet: "Fremme af uddannelse og beskæftigelse blandt kvinder med anden etnisk baggrund end dansk". Projektet har til formål at afprøve en mere en helhedsorienteret tilgang til indsatsen overfor den ledige. Det skal ikke kun være en beskæftigelsesrettet indsats, der tilbydes borgerne, men overvejelser omkring familiære forhold og vilkår, kulturaspekter og uddannelses­aspekter skal sideløbende indtænkes i indsatsen. Af den grund indgår både Sundhedsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen samt FOA også i udviklings­projektet.    

 

Endvidere ønsker flere af beskæftigelsescentre i 2005 at videreudvikle deres uddannelses­­forberedende tilbud. Herunder vil Center for Undervisning & Erhverv igangsætte tiltag mhp. at styrke indsatsen overfor unge, der er droppet ud af erhvervs­skolesystemet.

 

Endelig vil flere centre igangsætte udviklingsprojekter med det formål at systematisere virksomhedskontakten og matchningen af virksomhed og kontanthjælpsmodtager. 

 

Forankringen af kontrakterne for 2005 på de enkelte beskæftigelsescentre.

Resultatkontrakterne for 2005 er blevet til via en "bottum-up"-proces på stort set alle beskæftigelsescentre. De forskellige afdelinger på centrene har hver især forholdt sig til de politiske prioriteringer, som er fastsat for 2005 og har på den baggrund opsat kvalitets­målsætninger og resultatmål i relation til afdelingens arbejde. Bidragene fra de forskellige afdelinger er derefter blevet samlet og skrevet igennem af centrets ledelse, som også har forhandlet kontrakten med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. 

 

Kontrakternes tilblivelsesproces viser, at der i 2005 har været en meget høj grad af medarbejderinddragelse, ligesom tilfældet var i 2004. Den høje grad af medarbejder­inddragelse er et godt udgangspunkt for forankring og opfølgning på de mål, der med kontrakterne er sat for indsatsen på beskæftigelses­centrene i 2005.

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

ØKONOMI

Ingen

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

 

HØRING

Ingen

 

BILAG

·        Bilag 1: Oversigt over resultatmålene 2005 for de enkelte beskæftigelsescentre 

 

 

Grethe Munk

                                                                 /

                          Torben Brøgger