Undersøgelse af daginstitutionernes årsplaner for 2004 (Bilag)

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 30. marts 2005

11. Undersøgelse af daginstitutionernes årsplaner for 2004 (Bilag)

FAU 139/2005 J.nr. 139/2005

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager undersøgelsen af daginstitutionernes årsplaner for 2004 til efterretning.

RESUME

Siden 1996 har Københavns Kommune stillet krav om, at både de kommunale og selvejende institutioner skal udarbejde årsplaner. Børnepasning og Sundhed har siden 1998 gennemført en årlig opsamling af institutionernes arbejde med årsplanerne. I lighed med sidste år er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt de pædagogiske konsulenter for at få en status over institutionernes arbejde med årsplanerne for 2004.

Undersøgelsen viser, at 93 procent af alle institutioner i de 15 bydele har udarbejdet årsplan for 2004. Det er uændret fra 2003, hvor det også var 93 procent af alle institutioner, der havde udarbejdet årsplan.

Medregnes de institutioner, der på undersøgelsestidspunktet var i gang med udarbejdelse af årsplan, er det 99 procent af alle institutioner, som enten har udarbejdet årsplan, eller er i gang med at udarbejde en årsplan for 2004. Det er en fremgang i forhold til 2003, hvor det tilsvarende tal var 97 procent.

Den sidste ene procent af institutionerne, som ikke har udarbejdet en årsplan for 2004, dækker over 5 daginstitutioner fordelt på 4 bydele.

Undersøgelsen viser, at de formelle krav om, at alle daginstitutioner skal udarbejde en årsplan for hvert kalenderår, næsten er opfyldt i 2004. Institutionerne giver udtryk for, at årsplanerne er blevet en integreret del af deres arbejdsrutine. Undersøgelsen belyser ikke konkret kvaliteten af det pædagogiske arbejde med børnene i daginstitutionen, men afspejler udviklingen af arbejdet med årsplanerne.

Efter Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har taget stilling til undersøgelsen vil lokalcentrene modtage undersøgelsen, så de kan diskutere og sammenligne arbejdet med årsplaner mellem bydelene og blandt institutionerne i den enkelte bydel. Undersøgelsen er også et redskab til opfølgning i forhold til årsplansarbejdet i de enkelte institutioner, så det sikres alle årsplanerne lever op til kravene og fungerer som et redskab til fortsat kvalitetsudvikling i alle daginstitutioner.

Vedtagelserne af Pædagogisk Perspektivplan og lov om pædagogiske læreplaner vil endvidere stille skærpede krav til udarbejdelsen af institutionens årsplan. I denne forbindelse har forvaltningen udarbejdet nye vejledende retningslinier for udarbejdelsen af årsplanen. Disse retningslinier beskriver rammerne for arbejdet med årsplaner - herunder krav og forventninger til arbejdet med de pædagogiske læreplaner, som fremover skal være en del af årsplanen.

Implementeringen af de nye krav til udarbejdelse af den enkelte daginstitutions årsplan forventes at være en toårig proces, som blandt andet omfatter en national efteruddannelse af personalet i daginstitutionerne.

SAGSBESKRIVELSE

Københavns Kommune stiller krav om, at alle institutioner skal udarbejde årsplaner. Spørgeskemaundersøgelsen fra lokalcentrene viser, at 93 procent af alle dagtilbud i de 15 bydele har udarbejdet årsplan for 2004. Medregnes de institutioner, der på undersøgelsestidspunktet var i gang med at udarbejde årsplan, har 99 procent af alle dagtilbud enten har udarbejdet årsplan, eller er i gang med at udarbejde en årsplan i de 15 bydele. De 6 procent, der er i gang med at udarbejde en årsplan dækker over 33 institutioner.

De 33 daginstitutioner, der er i gang med årsplanen men ikke er blevet færdige, begrunder det på følgende måde:

· 4 nye institutioner.

· 13 daginstitutioner er blevet forsinkede på grund af ledelsesmæssige problemer som eksempelvis sygdom, manglende leder eller lederskift.

· 13 daginstitutioner har haft svært ved at overholde tidsfristen for aflevering af årsplanen til lokalcentret, hvoraf fem institutioner ikke har oplyst om årsagen til forsinkelsen.

· 3 puljeinstitutioner har haft svært ved at magte opgaven på grund af få fastansatte medarbejdere.

Den sidste ene procent, der ikke er i gang med at udarbejde årsplan i 2004, dækker over 5 daginstitutioner af kommunens 523 daginstitutioner.

De 5 institutioner, der ikke har udarbejdet årsplan i 2004 skyldes følgende årsager:

· 2 daginstitutioner – hvor to institutioner er sammenlagt til en institution og den anden er en ny institution.

· 2 daginstitutioner – hvor den ene daginstitution mangler en leder, den anden daginstitution har haft personaleproblemer.

· 1 puljeinstitution – har ikke haft ressourcer, fordi de har haft få fastansatte medarbejdere.

1. Politiske krav

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget vedtog den 17. juni 2003 Pædagogisk Perspektivplan. Planen angiver værdier og mål for dagtilbudsområdet og tager udgangspunkt i Lov om social service. Pædagogisk Perspektivplan er en ramme, som det enkelte dagtilbud kan spejle sin egen praksis i og bruge i arbejdet med årsplanen.

I 45 procent af årsplanerne er det beskrevet, at mål og visioner fra Pædagogisk Perspektivplan er brugt, som grundlag for refleksion og i tilrettelæggelse af det pædagogiske arbejde i institutionen. Flere lokalcentre oplyser at de oplever, at institutioner også har brugt Pædagogisk Perspektivplan uden at beskrive det i deres årsplan. De fleste institutioner har haft fokuspunkter i deres årsplan, der relaterer sig til Pædagogisk Perspektivplan.

2. Krav til indhold

Årsplanen skal indeholde et afsnit om "året, der gik", som indeholder en evaluering. Daginstitutionerne har i 84 procent af årsplanerne medtaget et afsnit, hvori der evalueres på fokuspunkt og samles op på aktiviteter for "året, der gik". Det er en tilbagegang i forhold til 2003, hvor det var 89 procent af alle institutioner havde medtaget et afsnit om "året, der gik" i deres årsplan. Mange institutioner bruger mere end én metode til evaluering af deres arbejde.

Årsplanen skal indeholde et afsnit om "året, der kommer", som indeholder en beskrivelse af institutionens kommende fokusområder. 80 procent af institutionernes årsplaner indeholder en beskrivelse af institutionens kommende fokuspunkter. Det er en lille tilbagegang fra 2003, hvor 81 procent af institutionerne havde en beskrivelse med i årsplanen om kommende fokuspunkter i afsnit om "året, der kommer".

3. Krav til processen

Årsplanerne skal fungere som et pædagogisk redskab i institutionernes dagligdag. Derfor er det vigtigt at personalet er aktivt inddraget i udarbejdelsen af årsplanerne. Årsplanen skal indeholde en kort beskrivelse af processen, om hvordan forældre, personale og bestyrelse har været inddraget i processen.

Undersøgelsen viser, at 63 procent af institutionerne har beskrevet processen ved udarbejdelse af institutionens årsplan. Det er en fremgang fra 2003, hvor 50 procent af institutionerne havde medtaget et afsnit om processen ved udarbejdelsen af institutionens årsplan.

Forældrebestyrelserne har underskrevet 57 procent af årsplanerne. Det er en fremgang fra 2003 hvor 42 procent af årsplanerne var underskrevet af formanden for forældrebestyrelsen. Undersøgelsen viser, at bestyrelserne i 58 procent af institutionerne har drøftet årsplanen før godkendelse, samt at en del forældrebestyrelser har deltaget i processen ved udarbejdelsen af årsplanen for 2004.

Ved indførelse af pædagogiske læreplaner får forældrebestyrelsen yderligere mulighed for indflydelse, idet de både skal godkende årsplan og læreplan og sikrer evaluering af læreplanen. Forældrebestyrelsens inddragelse i udarbejdelsen af årsplanen er derfor et område, der vil være særlig opmærksomhed på de kommende år.

4. Den fortsatte udvikling af årsplanerne

Vedtagelserne af Pædagogisk Perspektivplan og lov om pædagogiske læreplaner stiller skærpede krav til udarbejdelsen af institutionens årsplan. I denne forbindelse har forvaltningen udarbejdet nye vejledende retningslinier for udarbejdelsen af årsplanen. Kravene til dette arbejde er:

· At dagtilbuddet udarbejder en årsplan, der indeholder en læreplan.

· At dagtilbuddet vælger mindst ét fokuspunkt, der ligger inden for et eller flere af lovens 6 indholdstemaer.

· At dagtilbuddet arbejder med systematisk dokumentation og evaluering af de valgte fokuspunkt(er).

· Den særlige sprogstimuleringsindsats skal indgå i årsplanen.

· Forældrebestyrelsen godkender årsplanen med evaluering af sidste års arbejde og forslag til det kommende års arbejde, der indeholder forslag til fokuspunkter, dokumentations- og evalueringsmetoder. Forældrebestyrelsen tager også stilling til en eventuel revision af dele eller hele læreplanen eller beslutning om, at læreplanen kan fortsætte uændret det kommende år.

Implementeringen af de nye krav til udarbejdelse af den enkelte daginstitutions årsplan forventes at være en toårig proces, som blandt andet omfatter en national efteruddannelse af personalet i dagtilbud. Im plementeringen vil foregå i dialog mellem lokalcentrenes pædagogiske konsulenter og Kontoret for Børnepasning og Sundhed, hvor nogle lokalcentre vil få mulighed for yderligere procesvejledning.

Den interne implementering indeholder tre faser:

1. Information og formidling af de nye krav til alle lokalcentre.

2. Igangsættelse af arbejde med vidensdeling og læring i praksis med fokus på nogle lokalcentre.

3. Erfaringsopsamling, status og justering af den toårige implementeringsproces. Fortsat udvikling af arbejdsredskaber.

Efter den toårige periode vil fokus på udvikling af arbejdet med årsplanen hovedsageligt være lokalt, men med mulighed for målrettet vejledning til de centre der har behov.

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

Undersøgelse af daginstitutionernes årsplaner for 2004 (Bilag)

Undersøgelse af daginstitutionernes årsplaner for 2004 (Bilag)

Implementeringen af de nye krav til udarbejdelse af den enkelte daginstitutions årsplan forventes at være en toårig proces, som blandt andet omfatter en national efteruddannelse af personalet i daginstitutionerne.

4. Den fortsatte udvikling af årsplanerne

MILJØVURDERING

ØKONOMI

Ingen

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

HØRING

Ingen

BILAG