Mødedato: 30.01.2002, kl. 19:30

Anvendelse af akkumulerede midler fra udbygningsplanen for psykisk syge (Bilag)

Anvendelse af akkumulerede midler fra udbygningsplanen for psykisk syge (Bilag)

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 30. januar 2002

 

Sager til beslutning

5. Anvendelse af akkumulerede midler fra udbygningsplanen for psykisk syge (Bilag)

FAU 15/2002 J.nr. 15/2002

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie og Arbejdsmarkedsudvalget godkender, at aktiviteterne iværksættes indenfor udvalgsrammen i 2002, da regnskabet for 2001 først forventes afsluttet i foråret 2002.

RESUME

På Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 28 november 2001 tiltrådte Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget en indstilling, hvori det indstilles at overskydende midler fra udbygningsplanen i 2001 og 2002 anvendes til vedligeholdelse af boinstitutionerne for psykisk syge i 2002, jf. vedlagte indstilling.

Det indstilles, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget i stedet iværksætter istandsættelsen inden for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets egen ramme, uden formel godkendelse af Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, da iværksættelsen ellers skal afvente den formelle godkendelse af overførsel af midler i juni måned.

Den formelle godkendelse vil ske i forbindelse med indstillingen til Borgerrepræsentationen om overførsler fra 2001 til 2002.

MILJØVURDERING

Ingen.

ØKONOMI

Jf. FAU 446/2001 behandlet på udvalgsmøde den 28. november 2001, se bilag.

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen.

HØRING

Ingen.

BILAG

  • Anvendelse af akkumulerede midler fra udbygningsplanen for psykisk syge 2000 –2002. (FAU 446/2001)

Grethe Munk

/ Sven Bjerre

 

Til top