Udmøntning af besparelser samt implementering af lovinitiativer i forbindelse med Flere i arbejde (Bilag)
Udmøntning af besparelser samt implementering af lovinitiativer i forbindelse med Flere i arbejde (Bilag)
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 29. oktober 2003
Sager til beslutning
2. Udmøntning af besparelser samt implementering af lovinitiativer i forbindelse med Flere i arbejde (Bilag)
FAU 570/2003 J.nr. 570/2003
INDSTILLING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen om nye prioriteringer, målretninger, og begrænsninger i beskæftigelsesindsatsen til efterretning.
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager til efterretning, at den vedtagne besparelse på beskæftigelsesområdet i 2004 udmøntes som beskrevet, herunder at besparelsen indebærer personalereduktion på 20 årsværk.
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager til efterretning, at tilpasningen af kapaciteten på UCI, som følge af færre introduktionsydelsesmodtagere og dermed lavere programindtægter fra staten, medfører en personalereduktion på 18 årsværk.
RESUME
I det vedtagne budget for 2004 er inkluderet besparelser på beskæftigelsesordninger på 20 mill. kr., samt 5 mill. kr. på entreprise. Med henblik på udmøntning af besparelsen, samt implementering af lovinitiativerne i forbindelse med "Flere i arbejde" har forvaltningen udarbejdet forslag til en beskæftigelsesstrategi for 2004. Hovedmålsætningen i den ny beskæftigelsesstrategi er, at flere ledige skal ud på virksomhederne.
I beskæftigelsesstrategien indgår følgende begrænsninger:
- Begrænsninger i straksaktivering
- Begrænsninger i længde, omfang og indhold af tilbud til visse målgrupper
- Begrænsninger i de kommunale aktiveringsprojekter
I beskæftigelsesstrategien er følgende målgrupper og indsatser særligt prioriterede:
- Styrkelse af den virksomhedsrettede indsats
- Fokusering af indsatsen i forhold til arbejdsmarkedets behov
- Synlighed af tilbuddenes jobmål
- Fokus på udslusning og jobsøgning
- Fokus på andre aktører
- Tidlig indsats for unge 18-29-årige
- Øget rummelighed for etniske minoriteter
Med udgangspunkt i beskæftigelsesstrategien udmøntes besparelsen overordnet ved nedlæggelse af pladser i kommunale serviceprojekter, samt ved en generel effektiviseringsbesparelse som opnås ved billigere tilbud, herunder flere virksomhedsplaceringer.
Den samlede konsekvens af besparelsen for personalenormeringen på beskæftigelsescentrene bliver en reduktion på 20 årsværk.
På UCI gør en særlig situation sig gældende vedrørende integrationslovstilbuddet. Stramningerne i Udlændingeloven har medført et fald i antallet af udlændinge omfattet af Integrationsloven og særligt en kraftig reduktion i antallet af introduktionsydelsesmodtagere. Fra 2003 til 2004 forventes det gennemsnitlige antal introduktionsydelsesmodtagere at falde fra 700 til 400 helårspersoner, hvoraf ca. halvdelen kan forventes at være aktiveringsparate og kunne tilbydes aktivering på UCI. Med denne udvikling forventes et fald i indtægterne fra Integrationslovens programtilskud til aktivering på 12,3 mill. kr. UCI's indsats til introduktionsydelsesmodtagere er fuldt ud finansieret af programtilskuddet. Reduktionen af opgavens omfang skal derfor fuldt ud dækkes af en reduktion af kapaciteten på UCI.
Den samlede nødvendige reduktion af personalenormeringen på UCI udgør 18 årsværk.
SAGSBESKRIVELSE
Københavns Kommunes Beskæftigelsesindsats står over for afgørende udfordringer.
- Lovgivningen i forbindelse med "Flere i arbejde" ændrer kravene til og forudsætningerne for beskæftigelsesindsatsen.
- Beskæftigelsesindsatsen får snævrere økonomiske rammer, som følge af besparelserne i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens budget for 2004.
Tilsammen betyder det, at beskæftigelsesindsatsen i København skal løse både nye og ændrede opgaver og gøre det for færre økonomiske midler. Derfor må beskæftigelsesindsatsen gentænkes og rettes ind, så indsatsen kan leve op til de nye rammer for både økonomi og lovgivning.
Det betyder, at der på den ene side skal ske begrænsninger og på den anden side skal målrettes og prioriteres anderledes i den samlede beskæftigelsesindsatsen. Det gælder både med hensyn til målgrupper for indsatsen og hvilke redskaber og metoder, der bruges. I praksis betyder det, at de nye prioriteringer plus lovgivningsmæssige og økonomiske forudsætninger for Københavns Kommunes Beskæftigelsesindsats (KKB) skal indarbejdes i de nye kontrakter med beskæftigelsescentrene.
- Overordnede krav – de lovmæssige rammer
"Flere i arbejde" lægger op til en justeret indsats og en overordnet strategi med:
- Mere jobsøgning frem for aktivering
- Flere tilbud med direkte sigte på rigtige job på arbejdsmarkedet
- Øget vægtning af arbejdsmarkedets behov
- Tilknytning til arbejdsmarkedet skal opretholdes
- Ret og pligt til tilbud mv. som betingelse for ydelser
Lovens krav i forbindelse med kontanthjælp og tilbud:
De væsentlige lovkrav til kommunen for kontanthjælpsmodtagere, der kun har ledighed som problem, er før tilbud, løbende under tilbud og ved passiv hjælp i hovedtræk, jf. bilag 1:
- Job- og CV-bank, vejledning og samtale.
Kommunen skal vejlede om, hvordan den ledige opretter sit CV i AF's Job- og CV-bank, samt afholde en CV-samtale og påse, at fyldestgørende CV er indlagt senest 1 måned efter AF-tilmelding.
- Individuelt kontaktforløb, personlige samtaler, opfølgning.
Kommunen skal tilrettelægge et individuelt kontaktforløb med jobafklaring og jobsøgning mv. Mindst hver 3. måned skal der ved personlig samtale følges op på jobsøgning, CV, jobmål og arbejdsmarkedsparathed, AF-tilmelding og vurdering af relevante aktiviteter. Der skal også kontrolleres økonomiske forhold mv. og vurdering af hjælpsb erettigelsen.
- Jobplan.
Der skal udarbejdes jobplan, som beskriver beskæftigelsesmål mv. i forhold til arbejdsmarkedets behov, samt fastsætter aktiviteter og tilbud og disses konkrete formål.
- Rådighedsvurdering.
Modtagere af kontanthjælp skal udnytte deres arbejdsmuligheder. Personer uden andre problemer end ledighed skal tilmeldes AF og være aktivt arbejdssøgende mv. Kommunens administration af rådigheds- og sanktionsregler underlægges statsligt tilsyn.
Lovens målgrupper for tilbud:
I hovedtræk er rammerne for kontanthjælpsmodtagerne, der ikke har andre problemer end ledighed, jf. bilag 1:
- Under 30 år:
Første tilbud gives senest efter 13 uger. For personer, der har en kompetencegivende uddannelse skal tilbuddet være på 6 mdr. For personer uden uddannelse skal tilbuddet være på 18 mdr. og indeholde uddannelse.
- Fyldt 30 år:
Første tilbud gives senest efter 12 mdr. Tilbud om vejledning og opkvalificering kan alene gives i op til i alt 6 uger inden for den første sammenhængende periode på 12 måneder med kontanthjælp, i særlige tilfælde, hvor danskundervisning indgår 26 uger og op til 1 år indenfor flaskehalsområder (SOSU mv.)
- Nyt tilbud efter 6 mdr: .
Efter 1. tilbud har den ledige ret og pligt til et gentagent tilbud efter 6 måneders passiv hjælp.
2. Kontanthjælpsmodtagere i Københavns Kommune
Kontanthjælpsmodtagerne i Københavns Kommune er en kompleks og mangeartet gruppe.
I princippet skal alle kontanthjælpsmodtagere stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Der kan dog være tale om rådighedsbegrænsning pga. f.eks. barsel, sygdom (herunder også ved f.eks. misbrugsbehandling) mv.
Beskæftigelsesloven inddeler kontanthjælpsmodtagerne i to hovedmålgrupper, de med kun ledighed som problem og de med væsentlige problemer ud over ledighed.
I forbindelse med den første visitation i de lokale centre tages der stilling til, om en person falder i den ene gruppe eller den anden. Alle kontanthjælpsmodtagere, der skønnes ikke at have andre væsentlige problemer end ledighed, visiteres fra lokalcentrene til Beskæftigelsesindsatsen, der også overtager ydelsesansvaret, og tilmeldes AF som jobsøgende og til rådighed. I KKB er der pr. sept. 2003 ca. 5.500 helårspersoner eller ca. 21% af det samlede antal kontanthjælpsmodtagere. Langt hovedparten (nemlig ca. 5.100) er tilmeldt AF. Det er nogenlunde den samme andel som i andre større byer.
Kontanthjælpsmodtagere der er visiteret til KKB forbliver her, indtil det viser sig nødvendigt at visitere tilbage til de lokale centre på grund af sygdom, barsel, eller væsentlige problemer ud over ledighed gør en arbejdsmarkedsrettet indsats udsigtsløs.
Selv denne kontanthjælpsgruppe, som er visiteret til KKB, er forskelligartet – også med hensyn til arbejdsmarkedsparathed. Derfor er der behov for en bred vifte af tilbud spændende fra jobsøgning og jobformidling over "blødere kurser" og opkvalificerende tilbud til virksomhedsplaceringer. (En nærmere uddybning af Beskæftigelsesindsatsens tilbudsvifte ses i bilag 2).
3. Prioritering, målretning og begrænsninger i beskæftigelsesindsatsen
For at KKB fremover kan opfylde sine lovforpligtelser, nå de opstillede mål for beskæftigelsesindsatsen og overholde de snævrere økonomiske rammer i 2004, er det nødvendigt på den ene side at gennemføre begrænsninger og på den anden side gennemføre yderligere målretning og prioritering af indsatsen i forhold til bestemte grupper og tiltag.
Begrænsninger, målretning og prioritering er opstillet på baggrund af:
- Budgetramme i 2004
- Sektorplanens overordnede mål for indsatsen:
- Lavere kontanthjælpsgrad for etniske minoriteter
- Færre langvarige kontanthjælpsmodtagere
- Færre unge på kontanthjælp
- Smidig servicering af det lokale arbejdsmarked
- Målgruppebeskrivelser
- De lovmæssige forpligtelser i 2004
- Prioriterede grupper
Begrænsninger:
- Begrænsninger i straksaktivering
Det bærende princip i beskæftigelsesindsatsen har hidtil været en umiddelbar igangsætning af tilbud efter henvisning til Københavns Jobcenter. Fremover skal dette straksaktiveringsprincip alene håndhæves over for særligt prioriterede målgrupper.
De over 30-årige har ret og pligt til tilbud efter 12 måneder. Alle uden andre problemer end ledighed skal som hidtil umiddelbart visiteres til Københavns Jobcenter ved ansøgning om kontanthjælp.
For den enkelte ledige modsvares begrænsningerne i straksaktivering delvist af lovens krav om individuelle kontaktforløb og samtale mindst hver 3. måned, samt mindre omkostningstunge aktiviteter som jobsøgning m.v.
Dog skal der fortsat prioriteres en tidlig indsats for følgende grupper, der umiddelbart gives et egentligt tilbud:
- Personer der umiddelbart kan gives et virksomhedsrettet tilbud.
- Personer i målgruppen for et kombineret sprog- og aktiveringsforløb.
- Personer med uddannelse/erfaring inden for områder med god beskæftigelse
- Unge under 30 år
En del af kontanthjælpsgruppen har i flere år været i lange og mange skiftende aktiveringsforløb i beskæftigelsescentrene. De gentagne tilbud og løbende forlængelser af tilbud fører dog ikke altid til job og selvforsørgelse. Det kan skyldes manglende motivation, højt fravær, tilbagefald til misbrug etc.
Erfaringerne er, at for disse kontanthjælpsmodtagere er beskæftigelsesindsatsens tilbud ofte udsigtsløs. Der bør derfor lægges begrænsninger i længde, omfang og indhold af tilbud til denne gruppe af kontanthjælpsmodtagere over 30 år.
Ifølge loven har personer over 30 år, der ikke har andre problemer end ledighed ret og pligt til et nyt tilbud igen seks måneder efter afslutning af det seneste aktiveringsforløb. Lovgivningen sætter ikke nogen nærmere grænse på længden mv. af disse tilbud.
Det er nødvendigt fremover at nedprioritere tilbud til denne gruppe af over 30-årige kontanthjælpsmodtagere. Københavns Kommune har hidtil "overopfyldt" lovens krav. Der skal derfor udvikles tilbudstyper, der både tager sigte på jobsøgning, individuel vejledning og opfølgning samt sikrer rådighedspligten i forbindelse med evt. passive perioder.
- Begrænsninger i de kommunale aktiveringsprojekter
Både den overordnede politik, de økonomiske rammer og jobef fekten af tilbudene taler for, at der kun satses på og visiteres kontanthjælpsmodtagere til kommunale aktiverings- og serviceprojekter, der opfylder følgende krav:
- De længerevarende opkvalificerende tilbud tager direkte sigte på rigtige job.
- Projekterne skal i størst mulig omfang gennemføres i samarbejde med eksterne aktører, herunder relevante aktører i kommunens egne forvaltninger.
Dette vil medføre en beskæring i antallet af pladser på de mere traditionelle kommunale aktiverings- og serviceprojekter.
Målretning og prioritering
Den virksomhedsrettede indsats skal generelt styrkes på alle beskæftigelsescentre i 2004. Kontanthjælpsmodtagere, der umiddelbart er i stand til at modtage et virksomhedsrettet tilbud skal generelt prioriteres. Alle centre skal øge antallet af virksomhedsplaceringer i 2004.
Med samarbejdsaftalen mellem Københavns Kommune, LO København, DA Region Hovedstadsområdet og FTF Hovedstaden fra juni 2002, (udvidet med AF i juni 2003) er der åbnet for et styrket virksomhedssamarbejde. Målet er at udvikle et bredere samarbejde med virksomhederne for at få flere ledige borgere i ordinære job og indgå virksomhedsaftaler, sociale partnerskabsaftaler og brancheaftaler mellem virksomheder og KKB.
Kompetenceudvikling af ledige borgere skal i størst mulig udstrækning ske ude i virksomhederne, hvor fokus for opkvalificering er krav og behov på arbejdsmarkedet. Nogle af de centrale redskaber, der vil blive benyttet er virksomhedspraktik, løntilskudsplaceringer, mentorordninger, kombinationsforløb af sprog og arbejde etc.
I alle tilbud skal udslusning til virksomhedsplacering fremstå som og indtænkes som en positiv, løbende mulighed i projekterne og ikke kun som en mulighed ved projektets afslutning.
- Fokusering af indsatsen i forhold til arbejdsmarkedets behov
Arbejdsmarkedsrådets flaskehalsliste skal i vid udstrækning afspejle sig i beskæftigelsesindsatsens tilbud. Det vil på den ene side sikre en smidig servicering af det lokale arbejdsmarked med arbejdskraft samt udslusning til ordinær uddannelse og samtidig sikre den ledige en mere reel jobchance.
Ledige med uddannelse eller erfaring inden for flaskehalsområder skal generelt prioriteres i beskæftigelsesindsatsen. Blandt de prioriterede områder vil være SOSU.
- Synlighed af tilbuddenes jobmål
Der skal både i den afklarende indsats og i de opkvalificerende tilbud være en større synlighed for den ledige af det endelige mål. Det gælder uanset om målet er ordinær uddannelse, et virksomhedsrettet tilbud eller en efterfølgende jobplan for et sådant tilbud.
Tilbuddene til de ledige skal tilrettelægges og anvendes meget målrettet i forhold til det aktuelle behov på arbejdsmarkedet.
- Fokus på udslusning og jobsøgning
Flere undersøgelser, bl.a. SFI's undersøgelser af henholdsvis unge indvandrere i Københavns Kommune og kontanthjælpsmodtagere i vestegnskommunerne, konkluderer, at det er et væsentligt problem, at kontanthjælpsmodtagere generelt er for lidt jobsøgende. Derimod er søgeadfærden hos dem, der søger generelt fornuftig og realistisk.
Jobsøgnings- og udslusningsaktiviteterne skal især styrkes på fire områder:
- Generel tydeliggørelse af jobsøgning og udslusningsaktiviteter i alle projekter.
- Øget fokus på jobsøgning for bestemte grupper over 30 år, (jf. ovenstående om begrænsninger i straksaktivering).
- Jobsøgningen skal intensiveres i de perioder, hvor kontanthjælpsmodtageren ikke er i tilbud, inden der iværksættes et gentaget tilbud.
- For over 30-årige med lange udsigtsløse aktiveringsforløb bag sig (færdigaktiverede) øges fokuseringen på jobsøgningsaktiviteter fremfor aktivering. Denne prioritering skal ses i sammenhæng med begrænsninger i længde, omfang og indhold af tilbud til denne gruppe
- Fokus på andre aktører
Uanset presset fra ændrede økonomiske rammer er der flere grunde til at opretholde eller måske på sigt udvide rammerne for køb af tilbud fra eksterne aktører. Eksterne aktører kan være med til at øge fleksibiliteten i KKB samlede tilbud. Ligesom eksterne aktører kan tilføre nye kompetencer og derved kan medvirke til at give en bredere tilbudsvifte til de ledige.
Efter loven har de under 30-årige ret og pligt til tilbud efter 13 uger. For de under 30-årige skal princippet om en tidlig indsats fastholdes og der iværksættes et egentligt tilbud umiddelbart.
37 pct. af alle kontanthjælpsmodtagere i Københavns Kommune har anden etnisk baggrund end dansk. Tilsvarende tilhører 37 pct. af de aktiverede en etnisk minoritet. Der skal derfor generelt skabes rum for og adækvate tilbud til etniske minoriteter, bl.a. ved at fastholde og styrke indsatsen i Etnisk Enhed og UCI, samt udvikle nye tilbud og indsatser rettet mod etniske minoriteter på de øvrige centre.
MILJØVURDERING
Sagen har ikke miljømæssige konsekvenser.
ØKONOMI
Budgetforliget om kommunens økonomi for 2004 indebærer en nettobesparelse på 20 mill. kr. på beskæftigelsesordninger og 5 mill. kr. på erhvervsejendomme. En del af besparelsen på beskæftigelsesordninger medfører en væsentligt større realbesparelse, da det er besparelser på et område med 50% refusion.
Overordnet udmøntes besparelsen på beskæftigelsesordninger således i mill. kr. netto:
Omstilling til nye aktiviteter i forbindelse med implementering af flere i arbejde | 5,7 |
Reduktion af uudnyttede ressourcer i 2003 | 9,1 |
Implementering af ny beskæftigelsesstrategi | 2,4 |
Generel effektivisering, bl.a. via flere virksomhedsplaceringer. | 2,8 |
Besparelse på beskæftigelsesordninger i alt | 20,0 |
Efter korrektion for uudnyttede ressourcer i 2003, pris- og lønregulering, tekniske omflytninger m ed betydning for statsrefusionen, samt reduktion af enterpriseudgifterne med 5 mill. kr., er det samlede nettoudgiftsbehov til driften i beskæftigelsesindsatsen før besparelsen 193,1 mill. kr.
Nettobudgetrammen for 2004 udgør efter besparelsen 177,4 mill. kr. Der er dog en opdrift på budgettet i 2004, som følge af DUT-kompensation fra staten til nye opgaver ifb. med "Flere i arbejde" (netto 5,7 mill. kr., samt 2,3 mill. kr. til mentorordning), samt tilførsel af midler til beskæftigelsesindsatsen i relation til kvarterløftsprojekterne i Tingbjerg-Utterslevhuse og Remisevænget-Hørgården (netto 2,5 mill. kr.). Budgetrammen for 2004 bliver med denne ressourcetilførsel på i alt 187,9 mill. kr.
Nettosparekravet bliver således på 5,2 mill. kr. Denne besparelse hentes primært på beskæftigelsesordninger med 50 pct. statsrefusion. Det samlede sparekrav på beskæftigelsescentrenes drift bliver derfor 9,7 mill. kr.
Tilpasning af kapaciteten på serviceprojekter
Et væsentligt princip i den ny beskæftigelsesstrategi er en begrænsning i længde, omfang og indhold af tilbud til visse målgrupper. De målgrupper der skal ske en begrænsning i forhold til er de over 30-årige med langvarige kontanthjælps- og aktiveringsforløb bag sig, hvor yderligere aktivering ofte synes udsigtsløs. Denne målgruppe har hidtil ofte været henvist til kommunale aktiverings- og serviceprojekter. Det foreslås derfor, at der sker nedlæggelse af pladser på dette område.
Serviceprojekterne er i dag placeret på 3 centre (CET, CUE og CKU). For at opnå den nødvendige tilpasning af kapaciteten på serviceprojekter, samt en mere effektiv udnyttelse af pladserne samles hovedparten af serviceprojekterne på et center (CET). Dette medfører besparelser på CUE og CKU på henholdsvis 3,0 og 4,7 mill. kr. En del af aktiviteterne forventes dog videreført på CET og som løntilskud og praktikpladser i forvaltningerne i kommunen. På CUE bevares dog 36 pladser i serviceprojekter, som er særligt rettet mod ungegruppen.
På CET reduceres budgettet til serviceprojekter med 2,1 mill. kr., som findes ved effektivisering og bedre udnyttelse af pladser som følge af sammenlægning af aktiviteter på CET. Samtidig er der opdrift på 5 mill. kr. til kvarterløftsaktiviteter, som forankres i CET. Samlet øges budgettet på CET således med 2,9 mill. kr.
Udover de 3 nævnte centre er der enkelte serviceprojekter på DGJ. DGJ har også gråzoneaktiviteter for lokalcentret Kongens Enghave, som indgår i et samspil med serviceprojekterne på centret. For at sikre en effektiv udnyttelse af pladserne indgår serviceprojekterne i DGJ ikke i en samlet omlægning af serviceprojekterne.
Samlet reduceres budgettet til serviceprojekter med 9,8 mill. kr. En del af reduktionen kompenseres i en treårig periode af opdrift fra aktiviteter til aktiviteter i relation til de to kvarterløftsprojekter på 5 mill. kr.
Det betyder alt i alt, at serviceprojekterne på kort sigt reduceres med 9,8 mill. kr., mens aktiviteter for 5 mill. kr. omlægges senest med udgangen af 2006.
Generel effektivisering
Den resterende del af besparelsen findes ved en generel 2 procents effektivisering på centrenes drift.
Antallet af pladser reduceres dog ikke tilsvarende, da en del af effektiviseringsbesparelsen opnås ved billigere tilbud, herunder flere virksomhedsplaceringer. Fokuseringen på virksomhedsindsatsen styrkes med den nye beskæftigelsesstrategi yderligere. Virksomhedspladser er generelt væsentligt billigere end øvrige opkvalificeringspladser. Konvertering af flere opkvalificeringspladser til virksomhedspladser vil frigøre ressourcer på opkvalificeringscentrene.
Som et af de prioriterede områder i beskæftigelsesstrategien friholdes de specifikke indsatser overfor etniske minoriteter i UCI og Etnisk Enhed for effektiviseringsbesparelser. Herudover friholdes midler til uddannelseskøb.
Den samlede besparelse på beskæftigelsescentrenes drift, der findes ved effektiviseringsbesparelser udgør 4,9 mill. kr. Netto udgør besparelsen 2,9 mill. kr.
Samlede konsekvenser for de enkelte beskæftigelsescentre
Denne udmøntning af besparelsen får følgende konsekvenser for driftsbudgetterne, personaletallet og pladstallet på de enkelte centre i 2004:
Samlet besparelse (tusind kr.) | Budgetramme 2004 (tusind kr.) | Personalereduktion (netto) | Kontanthjælpspladser i kontrakt 2003 | Konsekvenser for pladstal i 2004 | |
UCI* | 0 | 52.951 | 0 | 565 | 0 |
KJC | 992 | 51.992 | 2 | 600 | 0 |
CUE | 4.002 | 52.189 | 7 | 650 | -34 |
CKU | 5.121 | 22.315 | 4 | 344 | -60 |
CET | - 2.063 | 47.074 | 2 | 341 | +40 |
DGJ | 353 | 20.254 | 1 | 224 | 0 |
JHV | 287 | 14.200 | 1 | 150 | 0 |
JSV | 253 | 12.396 | 1 | 1.100 | 0 |
CJF | 337 | 16.493 | 1 | 700 | 0 |
COJ | 310 | 15.182 | 1 | 700 | 0 |
Karrierehus m.v. | 66 | 3.209 | 0 | - | - |
Etnisk Enhed | 0 | 19.204 | 0 | 800 | 0 |
Køb af kurser | 0 | 10.000 | 0 | - | - |
PGU | 0 | 4.800 | 0 | - | - |
Mentorordning | 0 | 4.600 | 0 | - | - |
I alt | 9.658 | 346.859 | 20 | 6.174 | -54 |
*
Jf. dog nedenstående om tilpasning af UCI's integrationslovstilbud.De samlede konsekvenser for personalenormeringen på beskæftigelsescentrene bliver en reduktion på 20 årsværk.
I forhold til pladstallet får den foreslåede udmøntning af besparelsen kun betydning ift. det samlede pladstal i serviceprojekterne. Samlet reduceres pladstallet i serviceprojekterne med 54 helårspladser, svarende til en reduktion på ca. 10 pct.
Ved en mindre målrettet besparelse gennem generelle effektiviseringer vil reduktionen i pladstallet blive markant større, da det vil være nødvendigt at nedlægge billigere pladser. En større reduktion i pladstallet end den foreslåede vil øge presset på den ophobning og venteliste, der i dag er på centrene, jf. halvårsopfølgningen på resultatkontrakterne for 2003.
Pladstallet fastsættes endeligt i forbindelse med kontraktforhandlingerne for 2004.
Tilpasning af integrationslovstilbuddet på UCI
Som det fremgår af ovenstående påvirkes UCI's aktiviteter på kontanthjælpsområdet ikke af besparelserne. Imidlertid gør en helt særlig situation sig gældende på UCI vedrørende integrationslovstilbuddet.
Stramningerne i Udlændingeloven har medført et fald i antallet af udlændinge omfattet af Integrationsloven og særligt en kraftig reduktion i antallet af introduktionsydelsesmodtagere. Fra 2003 til 2004 forventes det gennemsnitlige antal introduktionsydelsesmodtagere at falde fra 700 til 400 helårspersoner, hvoraf ca. halvdelen kan forventes at være aktiveringsparate og kunne tilbydes aktivering på UCI. Med denne udvikling forventes et fald i indtægterne fra Integrationslovens programtilskud til aktivering på 12,3 mill. kr.
UCI's indsats til introduktionsydelsesmodtagere er fuldt ud finansieret af programtilskuddet. Reduktionen af opgavens omfang skal derfor fuldt ud dækkes af en reduktion af kapaciteten på UCI.
Efter korrektion for pris-/lønfremskrivning, tekniske omflytninger samt opdrift på administration som følge af UCI's overtagelse af passive introduktionsydelsessager fra lokalcentrene er det samlede sparekrav på UCI på 8,3 mill. kr.
Den samlede nødvendige reduktion i personalenormeringen på UCI udgør 18 årsværk. Der opretholdes 565 kontanthjælpspladser på UCI, mens antallet af introduktionsydelsespladser reduceres til 200 helårspladser.
Personalemæssige konsekvenser
Personalereduktionen forventes at ske gennem afskedigelser og omplacering.
Forvaltningen vil tilbyde omplacering i videst muligt omfang. Den nødvendige personalereduktion rammer faggrupper, hvor det umiddelbart er forvaltningens vurdering, at det vil være vanskeligt på forhånd at sikre omplacering af alle berørte medarbejdere. Derfor iværksættes yderligere personaletiltag med henblik på at afbøde virkningerne af en personalereduktion ved brug af "Rammeaftale om seniorordninger" og ved tilbud om støtte til individuel jobsøgning og rådgivning.
Der er i de enkelte beskæftigelsescentres budgetter justeret med en forventet helårsvirkning af den anførte personalereduktion.
ANDRE KONSEKVENSER
Ingen.
HØRING
Sagen har været til høring i HSU og beskæftigelsescentrenes ASU.
Referater og udtalelser vedlagte.
BILAG
- Bilag 1: Uddybende beskrivelse af lovgivningsmæssige rammer
- Bilag 2: KKB - Den 3-delte model. Opdeling af tilbuddene i KKB på virksomhedsrettede, opkvalificerende og afklarende tilbud
- Bilag 3: Kapacitet, udnyttelse og økonomi i serviceprojekterne
- Referater fra møder i HSU og i de 10 beskæftigelsescentres ASU
Grethe Munk
/ Torben Brøgger