Status vedrørende søskendehensyn (bilag)

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 29. maj 2002

5. Status vedrørende søskendehensyn (bilag)

FAU 254/2002 J.nr. 254/2002

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager nedenstående status for søskendehensyn til efterretning

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget drøfter muligheden for at prioritere søskendebørn yderligere

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget drøftede d. 6. marts 2002 mulighederne for at tage søskendehensyn ved anvisning af pladser i dagtilbud på baggrund af medlemsforslag fra Majbritt Mamsen (C).

I forlængelse af denne drøftelse har Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget ønsket en uddybning af reglerne for søskendehensyn. Desuden har medlemmer af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget stillet fire konkrete spørgsmål til forvaltningen:

Fra Michael Rosenmark (V):

1. Der står i Projektplanen, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder på at ændre reglerne – hvad er status?

Fra Thor Grønlykke (A):

2. Søskendehensyn er muligt i fx Århus uden problemer – hvorfor kan dette ikke lade sig gøre i København?
3. Hvorfor ikke en ordning hvor børnene kommer ind på specifik ønskede institution, når de står for tur iflg. den generelle venteliste?

Majbritt Mamsen (C):

4. Hvorfor kan man ikke lave en kvoteordning for søskendebørn på f.eks. 30 procent?

Dette notat gennemgår følgende forhold med relevans for søskendehensyn i dagtilbud:

• Lovgrundlaget for søskendehensyn
• Antallet af søskende
• Søskendehensyn i andre kommuner
• Mulighed for søskendehensyn i København

Desuden besvarer notatet de fire konkrete spørgsmål, der blev stillet på Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde d. 6. marts 2002.

Lovgivningen forudsætter overordnet, at anciennitetsprincippet skal holdes på byplan. Det begrænser mulighederne i Københavns Kommune for at tage søskendehensyn på ventelisterne til konkrete institutioner.

I dag har Københavns Kommune et søskendehensyn, hvor forældrene kan få op til en måneds fortrin på ventelisten efter en konkret, individuel vurdering.

På trods af denne fordel kan forældre risikere at vente længe på en plads, hvis der er tale om en institution med lang venteliste.

En yderligere prioritering af søskendebørn kan gennemføres på flere måder:

Den første mulighed er, at et søskendebarn får den første ledige plads i institutionen, når barnet er jævnaldrende med ældste barn på den generelle venteliste i byen. Det vil imidlertid få den utilsigtede konsekvens, at enebørn kan få vanskeligt ved at få plads, hvis de søger en institution med flere søskendebørn. Det vil i praksis sige, at søskendebørn kan komme ind ved ca. 8 måneders alderen og enebørn ved ca. 12-13 måneders alderen. Forklaringen til enebørn vil være, at de også kunne få plads, hvis de søgte i en bydel med korte ventelister (typisk dele af Amager eller Tingbjerg).

Den anden mulighed er, at et søskendebarn får et fortrin på et fast antal måneder på ventelisten til den konkrete institution. Det vil være gennemskueligt for forældrene og bevirke, at alle søskendebørn får samme vilkår på ventelisten. Denne form for søskendehensyn forudsætter, at Socialministeriet giver dispensation fra Lov om Social Service. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har indarbejdet dette søskendehensyn i forslaget om nye anvisningsregler.

En tredje mulighed er at reservere en del af pladserne til søskendebørn. Denne mulighed er beskrevet ved besvarelsen af det konkrete spørgsmål.

Socialministeriet har beskrevet kommunernes muligheder for at tage søskendehensyn eller i øvrigt tilgodese børnesammensætningen i den enkelte institution i Vejledning om dagtilbud m.v. til børn efter lov om social service:

Det fremgår af citatet, at pladser skal anvises efter børnenes anciennitet på den samlede venteliste. Kommunen kan vælge mellem to former for anciennitet; enten efter barnets alder eller efter tidspunktet for opskrivning på ventelisten.

Begrebet "den samlede venteliste" angiver, at anciennitetsprincippet skal holdes på byplan, således at en ledig plads skal anvises til det barn i byen, der har størst anciennitet på ventelisten.

Socialministeriet har i brev af d. 8. februar 2002 vist sig imødekommende, hvis Københavns Kommune vil ansøge om dispensation fra lovgivningen ved at anvende anciennitetsprincippet i forhold til specifikke ventelister, således at anciennitetsprincippet ikke gælder for alle dagtilbud (bilag 1). Det vil indebære, at forældre, der ændrer deres institutionsønske ved at vælge en ny institution, vil få anciennitet til den nye institution ud fra det nye opskrivningstidspunkt. Dermed kan forældrene være sikre på, at deres barn kun rykker fremad på ventelisten.

Socialministeriets dispensationsmulighed svarer til, at anciennitetsprincippet kan fraviges på byplan. Dispensationen vil i sig selv ikke gøre det muligt at fravige anciennitetsprincippet ved anvisningen til den enkelte daginstitution, f.eks. for at tage et generelt søskendehensyn. Der kan dog eventuelt søges om en konkret dispensation fra Socialministeriet vedrørende søskendehensyn.

Den 2. april 2002 var der 25.495 børn indmeldt i henholdsvis dagpleje, vuggestue eller børnehave. Ca. 17 procent af disse børn havde ældre søskende i dagpleje, vuggestue eller børnehave. 60 procent af søskendebørnene er indmeldt i det samme dagtilbud.

En af forklaringerne, på at søskende ikke er indmeldt i samme dagtilbud, er, at aldersforskellen mellem de to børn kan betyde, at de ikke kan passes samme sted, hvis det ene barn f.eks. er indmeldt i dagpleje og det andet i en udflytterbørnehave. Med mindre børnene aldersmæssigt er tæt på hinanden, kan børnene kun komme i samme institution, hvis forældrene ønsker begge børn i en integreret institution. I alt udgør denne gruppe børn ca. 22 procent af børn med ældre søskende.

Den 2. april 2002 stod 7.063 børn på venteliste til dagpleje, vuggestue og børnehave. 26 % af disse børn havde ældre søskende, som var indmeldt i et dagtilbud.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har bedt Århus, Odense og Frederiksberg om at redegøre for deres anvisning af pladser (rammerne for anvisningen er beskrevet i detaljer i bilag 2).

De tre kommuner har alle en form for generel venteliste eller "garantiliste", der omfatter alle pladser i kommunen eller distriktet. Samtidig er der pladsgaranti for de børn, der står på generel venteliste. Dermed kan de tre kommuner tilgodese forældrenes ønsker om at få søskendebørn i samme institution i forbindelse med den samlede fordeling af pladser.

Alle tre kommuner har pladsgaranti fra 6 måneders alderen. Pladsgarantien indebærer, at alle kan få en plads i rimelig afstand fra hjemmet på det tidspunkt, hvor der er behov for en plads. Københavns Kommune har kun enkelte områder i byen, hvor der kan tilbydes en lignende pladsgaranti.

Magistraten i Århus har i efteråret 2001 gjort Århus Byråd opmærksom på, at kommunen ikke opfylder pladsgarantien, og at det indebærer, at søskendehensynet må frafaldes, hvis der ikke sker forbedringer.

Et konsekvent søskendehensyn kan gennemføres på to måder:

Den første mulighed er, at et søskendebarn får den første ledige plads i institutionen, når barnet er jævnaldrende med ældste barn på den generelle venteliste i byen. Det vil imidlertid få den utilsigtede konsekvens, at enebørn kan få vanskeligt ved at få plads, hvis de søger en institution med flere søskendebørn.

Københavns Kommune har ikke pladsgaranti fra 6 måneder som Århus, Frederiksberg og Odense. Derfor vil en generel fortrinsret for søskendebørn i København få vidtrækkende konsekvenser for ventetiden for de børn, der ikke har søskende i daginstitution.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har undersøgt, hvordan pladserne vil blive anvist i konkrete institutioner, hvis der tages et konsekvent søskendehensyn (bilag 3). Undersøgelsen viser, at et søskendehensyn vil få stor betydning for ventelisterne, især i de integrerede institutioner. Hvis der tages et generelt søskendehensyn, vil det medføre, at enebørn må vente betydeligt længere på plads, hvis de ønsker en specifik institution.

Desuden viser undersøgelsen, at der i flere tilfælde er en aldersforskel på 8-10 måneder mellem søskendebarnet og det ældste barn på den specifikke venteliste.

Det må forventes, at et generelt søskendehensyn vil medføre, at forældre med enebørn kan blive presset over på den generelle venteliste, hvor de kan have håb om at få anvist plads tidligt. Med andre ord vil forældrene til enebørn få begrænset indflydelse på valg af dagtilbud til deres barn.

Den anden mulighed for et søskendehensyn er, at et søskendebarn får et fortrin på et fast antal måneder på ventelisten til den konkrete institution. Det vil være gennemskueligt for forældrene og bevirke, at alle søskendebørn får samme vilkår på ventelisten. Denne form for søskendehensyn forudsætter at Socialministeriet giver dispensation fra Lov om Social Service. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har indarbejdet dette søskendehensyn i forslaget om nye anvisningsregler.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget besluttede den 13. juni 2001, at der skal indføres nye regler for anvisning til dagtilbud. Formålet med de ændrede regler er at modernisere og forenkle pladsanvisningen og gøre anvisningen af pladser mere gennemskuelig for forældrene. Dermed ønskes det at forbedre den service, der tilbydes børnefamilierne.

Desuden er det målet med forslaget, at forældrene vælger en plads i stedet for at få anvist en plads, samt at forældrene kender tidspunktet for, hvornår de kan forvente at få tilbudt en plads.

Ancienniteten ændres fra alder til opskrivningstidspunkt, og barnet kan maksimalt skrives op til 2 institutioner. Vælger forældrene efterfølgende at ændre opskrivningen til en eller flere institutioner, ændres barnets anciennitet. Denne ændring af ancienniteten ligger uden for rammerne af serviceloven. Socialministeriet har i brev af 8. februar 2002 tilkendegivet overfor Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, at de vil imødekomme en dispensationsansøgning om at kunne fravige anciennitetsprincippet således, at det alene gælder for hver enkelt institution.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har udarbejdet forslag til nye anvisningsregler (se punkt på dagsordenen).

Det forventes, at de nye regler for anvisning kan træde i kraft fra den 1. januar 2003.

Århus Kommune har pladsgaranti og bruger deres generelle venteliste til at fordele pladserne, så søskendebørn har fortrin til konkrete institutioner.

I princippet er det muligt at have et tilsvarende søskendehensyn i Københavns Kommune, selv om København ikke har pladsgaranti. Søskendehensynet vil i givet fald være baseret på, at søskendebarnet får fortrin til en ledig plads i den specifikke institution, når barnet er jævnaldrende med ældste barn på den generelle venteliste i kommunen.

Som eksempel kan der tages udgangspunkt i en situation, hvor ældste barn på den generelle venteliste i kommunen er 13 måneder. En institution har en specifik venteliste, hvor der står et barn, der har søskende i institutionen. Der vil kun tages søskendehensyn, hvis barnet er 13 måneder eller ældre.

Det bør dog overvejes, om der skal tages søskendehensyn, hvis det ældste barn på ventelisten til den specifikke institution er flere måneder ældre end søskendebarnet. Der kan f.eks. opstå en situation, hvor det ældste (ene-)barn på ventelisten til institutionen er 17 måneder, mens det ældste søskendebarn er 13 måneder.

Et sådan fortrinsret er mulig inden for Servicelovens rammer, fordi børn på den generelle venteliste ikke får plads senere på grund af fortrinsretten.

Det skal bemærkes, at det i forbindelse med et udstrakt søskendehensyn bør fastsættes rammer for, hvor lang tid de to søskende vil gå i samme institution, før der kan tages søskendehensyn. Der vil f.eks. opstå situationer, hvor det ældste søskendebarn står til at skifte institution inden den mindre søskende optages eller at søskendebørnene kun vil få 1-2 måneder sammen, og hvor det derfor ikke virker rimeligt, at det mindste søskendebarn får et større fortrin på grund af søskendehensynet.

Det er principielt muligt at indføre et søskendehensyn, som beskrevet i spørgsmålet, men da Københavns Kommune ikke har pladsgaranti, vil et søskendehensyn få store konsekvenser for ventelisterne til specifikke institutioner.

Søskendehensynet vil medføre, at børn uden søskende i daginstitution må vente betydeligt længere på en plads eller at børnenes forældre vil få begrænset indflydelse på valg af dagtilbud til deres barn.

Der opstår ofte situationer, hvor der er stor aldersforskel mellem søskendebarnet og ældste barn på ventelisten til den specifikke institution. Hvis søskendehensynet skal have effekt, vil det derfor være nødvendigt med en betydelig favorisering af søskendebørn, der giver mulighed for at overspringe børn, der er op til 6 til 8 måneder ældre end søskendebarnet. Dette vil blive oplevet som urimeligt af forældre til enebørn, der er opskrevet til deres ønskeinstitution.

Forældre med børn på venteliste bør informeres, hvis der indføres en fortrinsret for søskendebørn. Desuden bør forældrene til børn på specifik venteliste bliver orienteret, hvis deres barn bliver sprunget over af søskendebørn, så de kan vælge at skrive sig op på andre ventelister.

Hvis der tages søskendehensyn, når søskendebarnet er jævnaldrende med ældste barn på den generelle venteliste, er det ikke muligt at ændre anvisningsreglerne, så der udelukkende anvises efter specifikke ventelister i overensstemmelse med Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning d. 13. juni 2001.

Det er i princippet muligt at indføre en kvoteordning, hvor et antal pladser er forbeholdt søskendebørn, der i en vis udstrækning får fortrinsret til disse pladser. Men en sådan ordning vil umiddelbart komme i konflikt med anciennitetsprincippet, hvis det betyder, at der er børn, der kommer til at vente længere på at få en plads. Dvs. at fortrinsretten ikke må medføre, at der f.eks. anvises søskendebørn på 8 måneder til en institution, mens ældste barn på den generelle venteliste er 11 måneder gammelt.

En kvoteordning, hvor f.eks. 30 procent af pladserne i den enkelte institution anvises med fortrinsret til søskendebørn, kan bidrage til en fordeling mellem søskendebørn og enebørn i den enkelte institution, der også tager hensyn til enebørn. Imidlertid vil der fortsat være institutioner, der har mange søskendebørn, og derfor har "opbrugt" deres kvote af søskendebørn. I disse institutioner vil det være vanskeligt at forklare forældrene til søskendebørn på ventelisten, at der ikke tages søskendehensyn til deres barn.

Der er ingen miljømæssige konsekvenser.

Ingen

Ingen

Ingen

• Bilag 1. Brev fra Socialministeriet til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen af d. 8. februar 2002 vedrørende regler for optagelse af børn i dagtilbud.
• Bilag 2. Notat vedrørende pladsanvisning i andre kommuner
• Bilag 3. Notat vedrørende eksempler på konsekvenser af søskendehensyn

Grethe Munk

/