Mødedato: 29.05.2002, kl. 19:00

Manglende budget ved tilbageførsel af daginstitutionsområdet fra forsøgsbydelene

Manglende budget ved tilbageførsel af daginstitutionsområdet fra forsøgsbydelene

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 29. maj 2002

 

Sager til beslutning

3. Manglende budget ved tilbageførsel af daginstitutionsområdet fra forsøgsbydelene

FAU 255/2002 J.nr. 255/2002

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender,

at der foretages en omflytning på 13,7 mill. kr. (i 2002 P/L) fra bevillingsområdet Administration til bevillingsområdet Servicetilbud til børnefamilier (pulje til servicenivellering) til udvidelse af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens dagsinstitutionsramme for de fire nye lokalcentre som følge af et aktivitetsniveau, der er højere end det tilsvarende budget Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har modtaget fra Økonomiudvalget i forbindelse med bodelingen efter ophøret af forsøgsbydelene.

RESUME

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har i forbindelse med budgetudmeldingen til

Bydelsinstitutionerne konstateret, at der er en forskel på den fra Økonomiudvalget overførte ramme til daginstitutionsområdet i bydelene og det faktiske aktivitetsniveau i institutionsbudgetterne i 2001 på 14,5 mill. kr. Denne forskel er opgjort efter, at institutionsbudgetterne i Indre Nørrebro, Kgs. Enghave og Valby er reduceret med 2%, som følge af det i budget 2002 pålagte omstillingsbidrag.

Det betyder, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget reelt har overtaget opgaver fra forsøgsbydelene, som ikke er finansieret i det budget Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har modtaget sammen med opgaverne.

I budget 2002 har Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget modtaget i alt 15,2 mill. kr. til servicenivellering mellem forsøgsbydelene og BR-Kommunen. Beregningen af midlerne til servicenivelleringen bestod i, at de områder, som i kraft af bydelsrådenes prioriteringer havde mindre finansiering end de tilsvarende områder i BR-Kommunen, blev tilført ekstra midler fra de sentrale og ufordelte puljer i bydelene. Det er muligt at anvende 13,7 mill. kr. af disse midler fra budget 2003 og frem - til at dække det ufinansierede aktivitetsniveau på dagsinstitutionsområdet.

De resterende 0,8 mill. kr. bliver finansieret via demografitilskrivningen, da en del af merudgiften vedrører pladsudvidelser.

MILJØVURDERING

Der er ingen miljømæssige konsekvenser.

ØKONOMI

Der ansøges om en teknisk omplacering på 13.717.000 kr. (i 2002 P/L) fra Administrationsområdet til Servicetilbud til børnefamilier.

 

ANDRE KONSEKVENSER

-

HØRING

Ingen

BILAG

Ingen

 

Grethe Munk

/

Sven Bjerre

 

 

 

Til top