15-03-2000 Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen: Dagsorden

15-03-2000 Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen: Dagsorden for ordinært møde onsdag den 15. marts 2000 kl. 8.00 - 12.00, Rådhuset, stuen, vær. 8 Sager til beslutning 1. Godkendelse af dagsorden[#1] 2. Budgetdrøftelser 2001 - fortsat (J.nr. FA 4/00).[#2] 3. Budgetseminar den 3. og 4. april 2000 (J.nr. FA 37/00)[#3] 4. Regnskab 1999 (Bilag)(Sagen eftersendes) (J.nr. FA 30/00).[#4] 5. Sektorplan for arbejdsmarkedsområdet (2. behandling) (Bilag) (J.nr. FA 18/00).[#5] 6. Orientering om retningslinier for træk i ydelser ved udeblivelse fra aktivering (udsat fra mødet d. 23. februar 2000) (J.nr. FA 38/00)[#6]. 7. Nøgletal på arbejdsmarkedsområdet, 4. kvartal 1999. (Bilag). (J.nr. FA 58/00).[#7] 8. Handleplan For Modtageenheden mv. (J.nr. FA 48/00).[#8] 9. Flytning af Integrationsenhedens modtageenhed og tolkeformidling fra Stormgade 20, 1555 V, til Bryggervangen 8, 2100 Ø (J.nr. FA 41/00).[#9] 10. Økonomisk støtte til Dansk Flygtningehjælps Frivilliggruppe og 'Naboerne' (Bilag) (J.nr. FA 56/00).[#10] 11. Tilskud til Indvandrer Kvindecentret. (Bilag). (J.nr. FA 57/00).[#11] 12. Fordeling af integrationslovens frie grundtilskudsmidler (J.nr. FA 50/00).[#12] 13. Den politiske følgegruppe på beskæftigelsesområdet (Bilag) (J.nr. FA 59/00).[#13] 14. Skæve boliger til skæve eksistenser (J.nr. FA 64/00).[#14] 15. Høring vedrørende forslag til ændring af vedtægter og tilgængelighedsregler for Stadsarkivet samt arkivbestemmelser for Københavns Kommune (Bilag). (J.nr. FA 62/00).[#15] 16. Anmodning til EU´s Regionale Sociale Fondsudvalg (RSU) om at ændre sin forretningsorden (Bilag) (J.nr. FA 63/00).[#16] 17. Retningslinjer for puljeordninger (J.nr. FA 61/00).[#17] Sager til orientering 18. Orientering om fordeling af Børnefondens Naturpuljemidler. (Bilag). (J.nr. FA 65/00).[#18] 19. Orientering om udpegning af medlem til ny politisk narkofølgegruppe (Bilag) (J.nr. FA 60/00).[#19] 20. Orientering om status vedr. midlertidig boligplacering af flygtninge (Bilag). (J.nr. FA 17/00).[#20] Faste punkter 21. Kommende sager[#21] 22. Meddelelser[#22] 23. Eventuelt[#23] 1. Godkendelse af dagsorden 2. Budgetdrøftelser 2001 - fortsat J.nr. FA 4/00 Følgende budgetområder vil blive drøftet: · Børnefamilier med særlige behov, herunder · Forebyggelse · Døgninstitutioner · Døgnpleje · Rådgivningsinstitutioner · Administration mv. BILAG · Overheads vil blive udleveret på mødet. 3. Budgetseminar den 3. og 4. april 2000 J.nr. FA 37/00 INDSTILLING Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget drøfter form og indhold for budgetseminaret den 3. og 4. april 2000. RESUME OG SAGSBESKRIVELSE Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget besluttede i forbindelse med vedtagelsen af mødeplan for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget for år 2000 at afholde budgetseminar den 3. og 4. april 2000. I forbindelse med forberedelsen af budgetseminaret ønskes der en drøftelse af form og indhold af budgetseminaret, herunder særligt hvilke ønsker udvalget har hvad angår baggrundsnotater, supplerende materiale og oplæg til seminaret. ØKONOMI Ingen. HØRING Ingen. ANDRE KONSEKVENSER Ingen. BILAG Der vil på mødet blive omdelt et eksempel på en mulig skabelon til oplæggene til budgetdrøftelserne. Grethe Munk / Sven Bjerre 4. Regnskab 1999 (Bilag)(Sagen eftersendes) J.nr. FA 30/00 Sagen eftersendes. 5. Sektorplan for arbejdsmarkedsområdet (2. behandling) (Bilag) J.nr. FA 18/00 INDSTILLING Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at forslag til Sektorplan for arbejdsmarkedsområdet godkendes. RESUME OG SAGSBESKRIVELSE På udvalgsmødet den 19. januar 2000 havde Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget forslag til sektorplan for arbejdsmarkedsområdet til 1. behandling. Siden 1. behandlingen har forvaltningen kun modtaget enkelte henvendelser fra udvalgsmedlemmerne om forslaget. På Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 1. marts 2000, blev det besluttet, at Sektorplanen for arbejdsmarkedsområdet behandles over 3 møder. Derfor forelægges nu et forslag til Sektorplan for Arbejdsmarkedsområdet, hvor der er indarbejdet de ændringer som fremgår af oversigtsnotatet (se bilag). Ændringerne er fremhævet med kursiv i sektorplanen. Den tredje - og endelige behandling af Sektorplanen for Arbejdsmarkedsområdet - vil ske på Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 29. marts 2000. Sektorplanen erstatter Socialplan 1997-2000. ØKONOMI Sektorplanen vil blive konkretiseret i de årlige budgetforslag. HØRING Ingen. ANDRE KONSEKVENSER Ingen. BILAG · Forslag til Sektorplan for Arbejdsmarkedsområdet · Notat:"Oversigt over ændringer i Sektorplan for Arbejdsmarkedsområdet i forhold til 1. behandlingen", dateret den 9. marts 2000. Grethe Munk / Torben Brøgger 6. Orientering om retningslinier for træk i ydelser ved udeblivelse fra aktivering (udsat fra mødet d. 23. februar 2000) J.nr. FA 38/00 INDSTILLING Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen om retningslinier for træk i ydelser ved udeblivelse fra aktivering til efterretning. RESUME OG SAGSBESKRIVELSE Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget besluttede på mødet den 19. januar 2000 under punkt 14: "Orientering om retningslinier for godtgørelse ved aktivering og retningslinier for fradrag i hjælpen ved udeblivelse fra tilbud", at der skulle ske en særlig orientering om retningslinier for fradrag i ydelser ved udeblivelse fra aktivering. Spørgsmålet om træk i ydelser ved uberettiget udeblivelse fra aktivering er reguleret af lov om aktiv socialpolitik §§ 39 og 40. Træk i kontanthjælpen. I henhold til § 39 kan der ske nedsættelse af kontanthjælpen i de efterfølgende tre måneder efter, at der har været tale om en udeblivelse fra et aktiveringstilbud uden rimelig grund. Nedsættelsen skal ske forholdsmæssigt i forhold til det antal timer den pågældende er udeblevet, og nedsættelsen kan kun ske med op til 20% af den månedlige kontanthjælp. Udgangspunktet vil ifølge de på mødet den 19. januar 2000 fremlagte retningslinier her være, at der som hovedregel bør foretages fradrag i kontanthjælpen ved uberettiget udeblivelse, men at der er mulighed for at udøve et konkret skøn over, om sociale hensyn f.eks. i forhold til en børnefamilie og/eller m.h.t. boligsituationen måtte tale imod nedsættelsen. Med i sammenhængen hører også, at kravene til den enkeltes deltagelse i aktiviteten i praksis fastlægges under hensyntagen til den enkeltes evne til og mulighed for at deltage i aktiviteten. Dette har særligt betydning for kontanthjælpsmodtagere i en mere kompleks social situation. Træk i tillæg i forbindelse med aktivering I henhold til § 40 nedsættes det særlige beskæftigelsestillæg ved individuel jobtræning med det antal timer, som den pågældende uden rimelig grund er udeblevet fra. Der kan ligeledes foretages et forholdsmæssigt fradrag i den godtgørelse, der ydes i en række aktiveringstilbud, hvor der ikke udbetales beskæftigelsestillæg. Således som reglerne om træk i tillæg er formuleret må træk ved uberettiget udeblivelse anses for nærmest obligatorisk. Administration af reglerne Udmøntningen af lovens regler bliver ofte et spørgsmål om den praktiske administration af området. Der er flere ting der spiller ind: · Vurdering af om en udeblivelse er rimelig. · Et eventuelt socialt skøn over om sociale hensyn taler mod et træk i kontanthjælp. · Samarbejdet om den faktiske administration af området. Det vil som udgangspunkt være den enkelte arbejdsplads/uddannelsesinstitution/ projekt, og de rutiner, der er gældende her, der er afgørende for, om et fravær skal registreres som uberettiget, hvorimod beslutningen om ydelsesnedsættelse træffes af den kontanthjælpsansvarlige/ydelsesmyndigheden. En undersøgelse forvaltningen gennemførte i 1999 i forbindelse med en evaluering af den eksisterende henvisnings- og samarbejdsprocedure mellem de lokale centre og CAB viste, at administrationen af reglerne om fradrag i ydelser var relativt usystematisk. De lange kommunikationsveje fra aktiveringssted via CAB til den lokale sagsbehandler spiller utvivlsomt ind her. Man må her vurdere, at den omlægning af beskæftigelsesindsatsen, der planlægges i øjeblikket, med en integration af ydelses- og aktiveringsansvaret i CAB, vil medføre en højere grad af sammenhæng i indsatsen. Det forventes, at der herigennem kan sikres, på den ene side en større ensartethed og konsekvens, og på den anden side en konkret vurdering, hvor den enkelte kontanthjælpsmodtagers situation kan vægtes. ØKONOMI Ingen. HØRING Ingen. ANDRE KONSEKVENSER Ingen. BILAG Ingen. Grethe Munk / Torben Brøgger 7. Nøgletal på arbejdsmarkedsområdet, 4. kvartal 1999. (Bilag). J.nr. FA 58/00 INDSTILLING Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager notat om nøgletal for arbejdsmarkedet, 4. kvartal 1999, til efterretning. RESUME OG SAGSBESKRIVELSE Nøgletalsnotatet for 4. kvartal 1999 beskriver den kvartalsvise udvikling i nogle objektivt målbare nøgletal på arbejdsmarkedsområdet, herunder: · Udviklingen i antallet af kontanthjælpsmodtagere · Løbende effekt af aktivering/revalidering · Udviklingen i antallet af pensionstilkendelser · Antallet af sygedagpengesager og varigheden af disse sager · Kontanthjælpsgraden for flygtninge og indvandrere ØKONOMI Ingen. HØRING Ingen. ANDRE KONSEKVENSER Ingen. BILAG · Nøgletal for Arbejdsmarkedet, 4. kvartal 1999 Grethe Munk / Torben Brøgger 8. Handleplan For Modtageenheden mv. J.nr. FA 48/00 INDSTILLING Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager planen for afvikling af ventetid på handlingsplansamtaler i Modtageenheden til efterretning. RESUME De i det følgende omhandlede integrationslovsudlændinge skal henvises af integrationsmyndigheden for at kunne få danskundervisning på et sprogcenter. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er henvisende integrationsmyndighed, og der er på grund af en underdimensioneret kapacitet i Modtageenheden opstået ventetid ud over lovens maksimum på én måned på henvisning til sprogcentrene – et problem som også er beskrevet i Revisionsdirektoratets rapport til Indenrigsministeriet om Integrationslovens implementering i Københavns Kommune (januar 2000, tidligere forelagt for udvalget). Forvaltningen tager – eller har taget – følgende skridt på baggrund af de opståede problemer: · Der er gennemført en strakshenvisningsmulighed, hvorefter alle udlændinge, der enten selv eller ved sprogcentret eller det lokale center anmoder om en henvisning til danskundervisning, straks modtager en henvisning. Således hindrer sagspuklen ikke nogen i at blive henvist til danskundervisning. · Alle selvforsørgende udlændinge, der efter indrejse venter på henvisning i fire uger eller mere, og som ikke er strakshenvist, tilsendes pr. brev en henvisning til et af byens fire "almene" sprogcentre. Modtageenheden følger senere på året op på udlændingenes integrationsprogram. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen er indforstået hermed. · Andre udlændinge indkaldes fortsat og som de første til handlingsplansamtaler, mens de, som er strakshenvist eller har fået tilsendt en henvisning, får tilbudt en samtale senere. · Modtageenheden flytter til nye og større lokaler (Bryggervangen) pr. 1. juni 2000. · Samtidig gennemføres en opnormering af Modtageenhedens personale dels med henblik på, at Modtageenheden fremover har mulighed for at leve op til Integrationslovens formål og tidsfrister for handlingsplansamtaler og henvisninger til danskundervisning og aktivering, dels med henblik på overtagelsen af opfølgningsopgaven vedrørende selvforsørgende udlændinge. · Forvaltningen retter henvendelse til Indenrigsministeriet med henblik på enten at få samlet ansvaret for cpr-registreringen for udlændinge omfattet af Integrationsloven i Udlændingestyrelsen eller få centralt fastsatte retningslinier for videregivelse af cpr-registreringsoplysninger fra Folkeregistrene til de kommunale integrationsmyndigheder. · Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har i forbindelse med indførelse af lovinformationssystemet Schultz/FAKIR revideret beskrivelserne om sagsregistreringer, så de nu fremstår klarere. Forvaltningen overvejer i øvrigt, om visitationskompetencen vedr. udlændinge, der modtager introduktionsydelse, og som derfor skal have en arbejdsmarkedsrettet indsats typisk i form af aktivering, på længere sigt skal ligge hos de lokale centre eller i Center for aktivering og beskæftigelse. SAGSBESKRIVELSE Modtageenhedens opgaver Modtageenheden er indgangen til kommunens integrationsindsats og er blevet oprettet med henblik på at skabe centralt overblik over indsatsen, for at sikre opmærksomhed omkring flygtninges og familiesammenførte til flygtninges særlige behov og for i almindelighed at danne grundlag for en ensartet integrationsindsats af høj faglig standard. En central funktion for Modtageenheden er udarbejdelse af handlingsplaner for udlændingenes introduktionsforløb. Der udarbejdes i samarbejde mellem forskellige faggrupper handlingsplaner i nøje overensstemmelse med den enkelte udlændings individuelle forudsætninger. Udlændingen informeres grundigt om rettigheder og pligter, der besvares spørgsmål, og der arbejdes målrettet mod at udlændingen får en positiv, informativ og respektfuld modtagelse, hvilket danner fundament for en vellykket integration. Således sker der en samlet ensartet registrering, vejledning og henvisning til kursus i samfundsforståelse, sprogundervisning og aktivering af medarbejdere med erfaring på området. En handlingsplan i København er dog mere og andet end blot disse henvisninger. Alene det, at der i Københavns Kommune er 7 sprogcentre med forskellige målgrupper, tilbud og metoder, gør at information omkring dette punkt er forholdsvis tidskrævende. Valget af sprogcenter skal i medfør af Danskloven ske i samråd med udlændingen. Ved handlingsplansamtalen informeres udlændingen også om rettigheder og pligter i det danske samfund. Der redegøres for konsekvenser af manglende deltagelse i introduktionsprogrammet, og udlændingen får lejlighed til at spørge og få svar på den lange række af spørgsmål, man har som nyankommet i et fremmed land. Handlingsplansamtalerne foregår ved tolk, hvilket gør, at samtalen tager over den dobbelte tid af, hvad en samtale uden tolk ville have taget. Grundet handlingsplansamtalernes krævende karakter, kan integrationskonsulenterne højst gennemføre 2-3 samtaler dagligt. Modtageenheden bistår endvidere de lokale centre som konsulent på integrationsområdet, ligesom der er henlagt nogle udviklingsopgaver til enheden. De opståede problemer Modtageenheden fik en sen start. På tidspunktet for Integrationslovens ikrafttræden var Modtageenheden ikke bemandet som planlagt. Endvidere var lokalerne ikke klargjorte, hvorfor det personale, der var ansat pr. 1 januar 1999, ikke i praksis havde mulighed for at påbegynde arbejdet. Forsinkelser betød, at der var opstået ventetid. Det viste sig også, at planlagte procedurer omkring opdeling af grundregistrerings- og handlingsplansamtaler ikke var hensigtsmæssige og følgelig måtte ændres med konsekvenser for arbejdsfordelingen personalet imellem. De praktiske startsvanskeligheder og de fysiske rammers utilstrækkelighed i forhold til gennemførsel af samtaler m.m., har på trods af en betydelig indsats og fleksibilitet fra medarbejderside betydet en kontinuerlig forøgelse af antallet af udlændinge, der venter på indkaldelse til handlingsplansamtaler. Det skal dog påpeges, at væksten i antallet af ventende i nogen grad er bremset, bl.a. fordi der er indført mulighed for strakshenvisning, jf. ovenfor. Forvaltningen besluttede på denne baggrund at søge nye lokaliteter til modtageenheden, lokaliteter som nu er udpeget. Endvidere giver den nuværende integrationsøkonomi mulighed for at styrke personalenormeringen i Modtageenheden. Revisionsdirektoratet for Københavns Kommune færdiggjorde i januar 2000 en rapport til Indenrigsministeriet om Integrationslovens implementering i Københavns Kommune. Rapporten påpegede bl.a., at: Der er etableret et system, der kan sikre korrekt beregning af tilskud og statsrefusion Sagsgennemgangen har vist, 1) at der generelt er et problem med at overholde lovens 1-månedsfrist for udarbejdelse af handlingsplan, 2) at en uhensigtsmæssig kommunikation mellem CPR-registret og Modtageenheden omkring indrejsetidspunkt medfører merarbejde for kommunen, 3) at der er praktiske problemer med afholdelse af handlingsplansamtaler bl.a. grundet udlændingenes udeblivelse, 4) at der forefindes forkerte tildelinger af sagstyper og sagsarter, forkerte bogføringer, manglende dokumentation og udbetalinger med forkerte satser. Forvaltningens handlen Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har været opmærksom på disse problemer og har allerede taget skridt til en afhjælpning heraf. Forvaltningen har på baggrund af rapporten foretaget endnu nogle mindre justeringer. Nedenfor opregnes forvaltningens konkrete initiativer. - Strakshenvisning For at ingen skal vente unødigt, har forvaltningen indført mulighed for at blive henvist "på stedet", ved henvendelse til Modtageenheden og på grundlag af en meget foreløbig handlingsplan. Både udlændingen selv, det lokale center og det sprogcenter, som udlændingen måtte have henvendt sig til, kan anmode om en strakshenvisning. Der sker efterfølgende en opfølgning på handlingsplanen. Strakshenvisninger har dog i nogle tilfælde medført unødige administrative problemer og udgør en risiko for fejlplaceringer. Ved nærmere eftersyn af henvisningen i Modtageenheden kan det vise sig, at personen slet ikke er omfattet af Integrationsloven. En fejlplacering vil ofte medføre, at udlændingen overflyttes til et andet sprogcenter midt i et kursusforløb med dobbeltbetaling til følge. - Henvisning pr. brev Alle selvforsørgende udlændinge, som ikke er strakshenvist, og som ikke kan tilbydes en samtale inden fire uger fra CPR-registreringen i Københavns Kommune, modtager med posten en henvisning til et af byens fire "almene" sprogcentre, dvs. sprogcentre med alle bekendtgørelsesfastlagte tilbud (trin og linier mv.). Proceduren gennemføres efter nærmere aftale med Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, som er indforstået hermed. Modtageenheden vil senere på året som led i det almindelige arbejde følge op på udlændingenes introduktionsprogrammer. - Uændret koncept for øvrige For modtagere af introduktionsydelse, hvilket bl.a. omfatter flygtninge samt familiesammenførte til flygtninge, opretholdes konceptet med tværfaglige handlingsplansamtaler. Forvaltningen oplever ofte, at brugerne kommer anspændte, frustrerede, nervøse og/eller forventningsfulde til Modtageenheden. En positiv og respektfuld modtagelse er derfor både påkrævet og formålstjenlig i forhold til at skabe det bedst mulige fundament for en grundig og fremadrettet handlingsplansamtale og dermed også for en vellykket integration. Efter handlingsplansamtalen går udlændingene tilfredse derfra. Motivationen for at påbegynde introduktionsforløbet blandt nyankomne udlændinge er generelt meget høj. Derfor er der også tilfredshed med, at der til det første møde er afsat tid til en grundig information omkring muligheder og pligter som borger i kommunen. Ikke mindst den konkrete aftale om efterfølgende visitation på netop det sprogcenter, der bedst matcher udlændingens behov og forudsætninger, samt drøftelsen af de arbejdsmarkedsrettede tiltag, opleves som særdeles positiv. Ofte deltager ægtefæller eller andre familiemedlemmer (både danske og udenlandske) som tillige har udbytte af samtalen. Der vil med den midlertidige ordning om strakshenvisning og henvisning pr. brev være ressourcer til også forinden flytningen af Modtageenheden at håndtere denne samtaleopgave. Forvaltningen vil dog på lidt længere sigt overveje muligheden for at lade handlingsplansamtalen for udlændinge, der skal aktiveres, foregå i et aktiverings- eller beskæftigelsesmiljø – f.eks. i UCI – hvor samtalen kan knyttes sammen med udlændingens ansøgning om introduktionsydelse. Herved vil også problemet med udeblivelser kunne kommes til livs. - Modtageenheden flyttes til Bryggervangen og personalet opnormeres I løbet af efteråret 1999 måtte Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen erkende, at Modtageenhedens nuværende lokaler i Stormgade (ca. 300 m2) forhindrede, at det ønskede antal handlingsplaner kunne blive afholdt indenfor Integrationslovens tidsfrist på 1 måned. Dette forhold, blandt andre, har medført, at der er opstået ventetid på afholdelse af handlingsplansamtaler. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har derfor afsøgt mulighederne for en flytning til andre lokaler. I starten af 2000 stod det klart, at Modtagenheden pr. 1. juni 2000 kan flytte til større og bedre egnede lokaler på Bryggervangen (ca. 650 m2). En flytning til Bryggervangen skal ses i sammenhæng med, at en nødvendig opnormering af Modtageenhedens personale på syv personer (4 integrationskonsulenter og 3 administrative medarbejdere) ikke kan finde sted under de nuværende forhold. Modtageenheden er p.t. normeret med 1 psykolog, 3 integrationskonsulenter, 2 administrative medarbejdere, 1 økonom samt en leder, der samtidig er leder for hele integrationsenheden. Herudover er der sprogsceenere (svarende til ca. 2 årsværk) og beskæftigelsesvejledere (svarende til 1 årsværk) tilknyttet Modtageenheden, ligesom Tolkeformidlingen har til huse samme steds. Opnormeringen af personalet er nødvendig dels af hensyn til, at enheden på forsvarlig vis kan leve op til integrationslovens formål og krav, bl.a. frister i forbindelse med afholdelse af handlingsplaner og henvisninger til dansk og aktivering, dels for at kunne realisere allerede vedtagne initiativer i forbindelse med ændret organisering af integrationsindsatsen. Her tænkes især på overflytningen af opfølgningsopgaven vedrørende selvforsørgende udlændinge fra de lokale centre til Modtageenheden. Overflytningen af opgaven kan ikke ske før der er ansat nyt personale i Modtageenheden. - CPR-registreringer Revisionsdirektoratet har i deres rapport fundet, at koordineringen mellem udlændingens registrering i CPR-registeret og indkaldelsen til samtale i Modtageenheden er yderst uhensigtsmæssig. I henhold til udlændingelovgivningen er en opholdstilladelse gyldig for indrejse til Danmark i et år. Modtageenheden får fra Udlændingestyrelsen besked om meddelt opholdstilladelse, men får ikke automatisk besked fra CPR-registeret (folkeregistret), når udlændingen er indrejst og CPR-registreret. Modtageenheden skal således selv manuelt søge i CPR-registeret om udlændingen er registreret, før der kan indkaldes til handlingsplansamtale. Denne manglende kommunikation mellem CPR-registeret og Modtageenheden medfører et merarbejde for Modtageenheden. I henhold til Integrationslovens § 10 skal Udlændingestyrelsen sørge for CPR-registreringen af flygtninge i forbindelse med visitation til kommunen. Registreringen sker fra den dag, hvor ansvaret for flygtningen overgår til kommunen. Den manglende kommunikation mellem CPR-registeret og Modtageenheden gør sig således alene gældende for familiesammenførte udlændinge. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vil nu rette henvendelse til Indenrigsministeriet med henblik på om muligt at enten få samlet ansvaret for CPR-registreringen for alle udlændinge omfattet af Integrationsloven i Udlændingestyrelsen eller få centralt fastsatte retningslinier for videregivelse af CPR-registreringsoplysninger for udlændinge fra Folkeregistrene til de kommunale integrationsmyndigheder. - Sagsregistreringer i de lokale centre Revisionen anfører i deres rapport, at der på de lokale centre er tvivl om, hvordan integrationslovssagerne skal registreres i S&A-systemet, og at kommunens vejledning på dette område ikke er præcis og klar nok. Revisionen henstiller således til, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen ændrer kommunens vejledning for integrationsområdet, så den bliver mere operationel og klar, således at sagsbehandlerne ikke kan være i tvivl om de korrekte sagsregistreringer. Forvaltningen har i nogen tid været opmærksom på disse forhold og har taget en række initiativer, herunder i forbindelse med opretning af registreringerne og forbedret vejledning. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har i forbindelse med indførelse af Schultz' lovinformationssystemet i forvaltningen og indlæggelse af kommunale retningslinier i Schultz/FAKIR strammet op på beskrivelserne om sagsregistreringer, således at der blandt kommunens sagsbehandlere ikke burde være grundlag for tvivl. De øvrige brugeres oplevelse af Modtageenheden De lokale centre Modtageenheden oplever, at den konsulentfunktion, den udfylder, er nødvendig og berettiget, ikke tilstrækkelig i forhold til efterspørgslen fra de lokale centre. I starten oplevede Modtageenheden et meget markant behov for afklaring af spørgsmål i relation til Integrationsloven og dens fortolkning samt ikke mindst registreringsmæssige forhold. Disse forhold oplever Modtageenheden fortsat, at der er stort behov for opklaring omkring. Dertil kommer, at antallet af forespørgsler til Modtageenheden omkring lokalcentrenes opfølgningsforpligtelse er støt stigende. Derfor er beslutningen om, at Modtageenheden overtager opfølgningsforpligtelsen for selvforsørgende udlændinge også ressourcemæssigt naturlig og fornuftig. I den udstrækning, der har været utilfredshed med Modtageenheden fra de lokale centres side, er ventetiden til førstegangssamtalen i Modtageenheden den væsentligste faktor. Dette fordi udlændingen henvender sig til det lokale center for at søge ydelser, før de har været til samtale i Modtageenheden. Dette opleves i en række tilfælde som om, at der udføres unødvendigt dobbeltarbejde. Derfor er det vigtigt, at den eksisterende ventetid til handlingsplansamtaler i Modtageenheden afvikles, men det er også i denne forbindelse, at forvaltningen overvejer muligheden for at lade handlingsplansamtalen for udlændinge, der skal aktiveres, foregå i beskæftigelsesmiljøet i sammenhæng med udlændingens ansøgning om introduktionsydelse. Sprogcentrene Tilbagemeldingen fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen er, at sprogskolerne oplever en mere homogen og korrekt henvisning efter oprettelsen af Modtageenheden, end det før var tilfældet fra de lokale centres side, hvilket medfører et betydeligt fald i skoleflytninger og omstarter. Aktiveringstilbud (UCI) UCI, der tilbyder kombinerede danskundervisnings- og aktiveringsforløb, er den aktiveringsinstans, der benyttes for langt størstedelen af de udlændinge, der skal aktiveres. UCIs medarbejdere oplever, at forberedelsen til afklarings- og vejledningsforløb på UCI er optimeret i kraft af, at den grundige information, der er tilvejebragt i Modtageenheden med tolk om udlændingens uddannelses- og erhvervsbaggrund, allerede foreligger forud for udlændingens første fremmøde på UCI. UCI oplever endvidere, at udlændingen på grund af den afholdte handlingsplansamtale er klar over, hvad aktiveringen indebærer og hvorfor. Dette højner motivationen, som er den væsentligste faktor for et succesfuldt aktiveringsforløb. Sammenfattende om Modtageenheden Efter godt et års virke viser erfaringen, at det oprindelige koncept omkring Modtageenheden med grundige handlingssamtaler, koordineret af forskellige faggrupper, er hensigtsmæssigt. Derfor er det vigtigt, at konceptet omkring en hurtig indkaldelse, med nødvendig tid afsat til en grundig information omkring muligheder og pligter som borger i Danmark, bibeholdes. Det er af de nævnte grunde forvaltningens opfattelse, at en radikal omlægning af det nuværende koncept hen imod en 'amputeret' handlingsplansamtale, der kun har henvisning til danskundervisning/aktivering til formål, vil være en forhastet og uhensigtsmæssig foranstaltning. Det er dog vigtigt, at en række problemer løses nu, dels med midlertidige tiltag, dels med varig kapacitetsudvidelse, ligesom organisationen omkring ansøgere af introduktionsydelse og visitationen af disse på lidt længere sigt skal overvejes. ØKONOMI Driftsudgifter afholdes af grundtilskuddet. Udgifter til undervisning og aktivering afholdes af respektive tilskud. HØRING Ingen. ANDRE KONSEKVENSER Ingen. BILAG Ingen. Grethe Munk / Torben Brøgger 9. Flytning af Integrationsenhedens modtageenhed og tolkeformidling fra Stormgade 20, 1555 V, til Bryggervangen 8, 2100 Ø J.nr. FA 41/00 INDSTILLING Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender, at Modtageenheden og tolkeformidlingen Stormgade 20 flyttes til Bryggervangen 8. RESUME Integrationsenheden har brug for en udvidelse og derfor forslås, at lokalerne i Stormgade 20 opgives, og eventuelt anvendes til andet kommunalt formål. Aktiviteten flyttes til Bryggervangen 8, hvor der bliver større lejemål ledigt i forbindelse med flytning af lokalcentret Nørrebros afdelingskontor. SAGSBESKRIVELSE Integrationsenheden har til huse to steder, dels i Stormgade 20, hvor man har modtageenhed og tolkeformidling og dels i Sankt Hans Gade 27 på Nørrebro, hvor der er indvandrerrådgivning og undervisning. Begge steder er der behov for mere plads. Modtageenheden og tolkeformidlingen i Stormgade 20 har brug for ekstra plads bl.a. for at huse de ekstra medarbejdere, det er nødvendigt at ansætte for at efterleve de krav, der efter 1. januar 1999 er stillet til kommunerne med henblik på integrering af flygtninge og indvandrere. I Stormgade 20 har man rådighed over 340 m2. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har undersøgt forskellige muligheder for at finde andre lokaler til aktiviteten i Stormgade 20. I Bryggervangen 8 har lokalcenter Nørrebro et afdelingskontor i stueetagen og en del af 1. sal. Resten af 1. sal og 2. sal benyttes af Sundhedsforvaltningen. Primo april 2000 flytter lokalcenter Nørrebros afdelingskontor fra Bryggervangen 8 til lokaler på 1. salen i Baldersgade 3 B lige overfor lokalcentrets hovedsæde i Baldersgade 24. I Bryggervangen 8 bliver der således medio marts ca. 600 m2 ledigt i stueetagen og ca. 100 m2 ledigt på 1. sal. Ved en flytning fra Stormgade 20 fordobles modtageenhedens lokalekapacitet. Lokalerne og deres beliggenhed vurderes som egnede til formålet. Behovet for undervisningslokaler er stigende og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen undersøger derfor muligheden for senere at flytte indvandrerrådgivningen og undervisningen fra Sankt Hans Gade 27. Projektbeskrivelse Lokalerne er i pæn vedligeholdelsesstand. Der opmales og udskiftes noget linoleum. Desuden udskiftes nogle døre og adgangen gøres handicaptilgængelig. Edb og telefonfacilitet er installeret. Lokalerne skønnes at kunne ibrugtages ca. 1. maj 2000. ØKONOMI Udgiften til ændringerne skønnes ikke at overstige 1 million kroner. Beløbet kan afholdes indenfor grundtilskuddet vedr. udlændinge omfattet af Integrationsloven. Lokalerne i Bryggervangen 8, der er et lejemål i et socialt boligselskab, har i mange år været anvendt til socialcenter. Den årlige huslejeudgift i Bryggervangen 8 er 408.000 kr., (ca. 500 kr. pr m2.) HØRING Ingen. ANDRE KONSEKVENSER Ingen. BILAG Ingen. Grethe Munk / Torben Brøgger 10. Økonomisk støtte til Dansk Flygtningehjælps Frivilliggruppe og 'Naboerne' (Bilag) J.nr. FA 56/00 INDSTILLING Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, at Dansk Flygtningehjælps Frivillighus bevilges 150.000 kr. med henblik på opretholdelse af eksisterende frivillignetværk i 2000, at 'Naboerne' bevilges 100.000 kr. til støtte af opsøgende arbejde i forhold til foreningslivet med henblik på, at det eksisterende netværk opretholdes i 2000. RESUME Da Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vurderer, at Dansk Flygtningehjælps Frivilliggruppe og 'Naboerne' gør et støtteværdigt arbejde med vægt på det frivillige engagement, indstilles det, at der i 2000 ydes støtte med henblik på at opretholde det eksisterende netværk. Med bevillingen stilles krav om, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen deltager i en følgegruppe. SAGSBESKRIVELSE Dansk Flygtningehjælps Frivilliggruppe henvendte sig 25. januar 2000 til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen angående driftstilskud til Frivillighuset, Nørrebrogade 32. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har i 1999 støttet frivillighuset, dels via et driftstilskud på 150.000 kr., og dels via §115-midler til frivillige sociale aktiviteter. I forbindelse med driftstilskuddet for 1999 blev der nedsat en følgegruppe med deltagelse fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. I det forløbne år har der i Frivillighuset været svingende aktivitetsniveau, men med udskiftning i ledelsen i november 1999 har huset på det seneste fået en kraftig saltvandsindsprøjtning, og aktiviteterne er på ny blomstret op. Aktiviteterne består primært af åben rådgivning, hjælp til træning i dansk samt diverse ad hoc arrangementer, der alle har til formål at fremme flygtninge og indvandreres integration i Danmark. Det vurderes, at Dansk Flygtningehjælps Frivilligegruppe gør et støtteværdigt arbejde, og at det nuværende aktivitetsniveau bør opretholdes i 2000. Derfor indstilles det, at Frivillighuset bevilges 150.000 kr. i driftstilskud. Frivilliggruppen har allerede via §115-puljen modtaget 30.000 kr. til aktiviteter i 2000. 'Naboerne' henvendte sig den 22. december 1999 til Borgmester Winnie Larsen-Jensen med en ansøgning om driftstilskud på 322.000 kr. til den selvejende institution Naboerne. Borgmesteren anbefalede Naboerne at søge §115-puljen og samtidig tage kontakt til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen m.h.p. andre støttemuligheder. Naboerne har til formål at fremme og formidle kontakten mellem udlændinge og frivillige foreninger og organisationer i lokalmiljøet. Af eksempler på aktiviteter kan nævnes, at der er opstået et uformelt samarbejde med Københavns Kommunes Integrationsenhed, som har henvist et antal nyankomne, der udtrykte interesse for fritidsaktiviteter, til Naboerne. Naboerne her herefter hjulpet med at finde en passende forening, hvor den nyankomne kan dyrke sin interesse eller starte noget nyt op. Der er ikke – som ellers anført af Naboerne – indgået en samarbejdsaftale herom. Det vurderes, at Naboernes arbejde er støtteværdigt og at det nuværende aktivitetsniveau bør opretholdes i 2000. Derfor indstilles det, at Naboerne bevilges 100.000 kr. i driftstilskud. Både hos Naboerne og Dansk Flygtningehjælps Frivilliggruppe vil der med bevillingen stilles krav om, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen sidder med i en følgegruppe. Dette vil give forvaltningen større indsigt i det frivillige engagement og vil bane vejen for et samarbejde mellem forvaltningen og de frivillige organisationer, som f.eks. kan munde ud i en mere struktureret videreførelse af eksisterende frivilligaktiviteter. ØKONOMI Midlerne bevilges fra det statslige grundtilskud som kommunen modtager i henhold til Integrationslovens § 45, stk. 5, pr. måned for hver udlænding omfattet af Integrationsloven. HØRING Ingen. ANDRE KONSEKVENSER Ingen. BILAG · Ansøgning fra Dansk Flygtningehjælps Frivilliggruppe, dateret den 25. januar 2000. · Ansøgning fra Naboerne, dateret den 22. december 1999. · Borgmesterbrev til Naboerne, dateret den 19. januar 2000. Grethe Munk / Torben Brøgger 11. Tilskud til Indvandrer Kvindecentret. (Bilag). J.nr. FA 57/00 INDSTILLING Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller overfor Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, at der ydes et driftstilskud til Indvandrer Kvindecentret på 167.000 kr. til centrets integrationsarbejde i 2000. RESUME Indvandrer Kvindecentret er en selvejende institution, hvis kerneydelser er være-, vejlednings- og aktivitetssted. Centret betjener en stor brugergruppe af flygtninge- og indvandrerkvinder og fungerer bl.a. som bindeled mellem den enkelte kvinde og de lokale centre. Der foreslås ydet tilskud i 2000 på 167.000 kr., hvorimod beslutning om et mere langsigtet samarbejde afventer den igangværende politik- og strategiformulering på integrationsområdet. SAGSBESKRIVELSE Indvandrer Kvindecentret har gentagne gange henvendt sig - senest den 7. januar 2000 - til Københavns Kommune med henblik på en aftale om driftstilskud/driftsoverenskomst mellem Centret og Københavns Kommune. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har efter en række samtaler og møder med centret et positivt indtryk af dets arbejde. Da den endelige fordeling af poster på integrationsbudgettet endnu ikke er på plads, har det dog ikke været muligt at give centret et endeligt svar på deres henvendelse. Det er forvaltningens vurdering, at centret bør støttes med et driftstilskud i 2000 på 167.000 kr., som vil betyde, at centrets budget vil balancere i 2000. Derimod vurderes det af følgende to årsager ikke hensigtsmæssigt, at kommunen indgår aftale om en egentlig driftsoverenskomst med centret med rækkevidde udover 2000. 1) Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har i forhold til centret tidligere meddelt, at man kun var interesseret i en driftsoverenskomst, såfremt Frederiksberg Kommune, forsøgsbydelene og kommunerne i Københavns amt, hvorfra centrets brugere også kommer, ønskede at medfinansiere en sådan. Med undtagelse af Indre Nørrebro bydel har der imidlertid ikke været vilje til at indgå i nærmere drøftelser herom. Indre Nørrebro støtter centrets arbejde i 2000 med 75.000 kr. 2) Dertil kommer, at hele kommunen, herunder Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, p.t. arbejder på at formulere en overordnet integrationspolitik med mere konkrete handleplaner indenfor de enkelte forvaltninger. Indtil dette arbejde er afsluttet, og en prioritering af indsatsområder har fundet sted, bør forvaltningen ikke forpligte sig på et fast driftstilskud i den størrelsesorden, som Indvandrer Kvindecentret efterspørger. Kort om centret: Indvandrer Kvindecentret er etableret i 1982 på initiativ af en tværkirkelig økumenisk indvandrergruppe. Indvandrer Kvindecentret er en selvejende institution, der hidtil udelukkende har været finansieret på grundlag af fonde og legater, samt via offentlige forenings- og projektmidler, foredrag samt salg af publikationer. Centret betjener i dag en stor brugergruppe af ressourcesvage flygtninge- og indvandrerkvinder fra Københavns Kommune og omegn, der har svært ved at komme i gang med integrationsprocessen. Mange af kvinderne lever af overførselsindkomster og er enlige mødre. I 1999 havde ca. 82 % af brugerne bopæl i Københavns Kommune, heraf ca. halvdelen i bydelene, især på Indre Nørrebro, og ca. 2/3 af brugerne var fra Somalia. Centrets kerneydelser er være-, vejlednings og aktivitetssted. Dets force er, at det retter sig mod den første del af integrationen, hvor kvinderne skal overvinde det første kulturchok, inden de kaster sig ud i mere konkrete gøremål som deltagelse i undervisning eller at søge arbejde. Centret skriver, at de: "opfatter sig selv som første del i en pyramide, hvor de grundlæggende behov må være opfyldt, før man kan gå op på næste trin på pyramiden." Endvidere har Centret allerede i dag en bred kontakt til en række offentlige instanser, der benytter centret som bindeled mellem den enkelte kvinde og eksempelvis det lokale center. Centret nævner selv, at de ofte er behjælpelige med at udrede tråde for sagsbehandlere eller klienter ved at være med til møder mellem kvinderne og det sociale system. Der er to fastansatte medarbejdere på Centret. Derudover er der tilknyttet ca. 15 frivillige samt frivillige tolke. Hertil kommer et antal personer i aktivering og forskellige former for praktikanter. ØKONOMI Driftstilskuddet på 167.000 kr. afholdes fra de fri grundtilskudsmidler. HØRING Ingen ANDRE KONSEKVENSER Ingen. BILAG · Budget for år 2000, Indvandrer Kvindecentret, dateret den 1. december 1999. Grethe Munk / Torben Brøgger 12. Fordeling af integrationslovens frie grundtilskudsmidler J.nr. FA 50/00 INDSTILLING Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller overfor Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, at følgende fordeling af de frie grundtilskudsmidler som følge af Integrationslovens §§ 45 og 59 tiltrædes. RESUME Som konsekvens af Integrationslovens § 45 tildeles kommunerne, hvad der benævnes de frie grundtilskudsmidler. Disse er til dækning af sociale merudgifter og generelle udgifter i forbindelse med modtagelsen af udlændinge og iværksættelse af introduktionsprogrammet. BR-kommunens frie grundtilskudsmidler foreslås fordelt som i tabel 1. Endvidere modtager kommunen i 2000 et mindre beløb vedrørende 18-måneders flygtninge (lovens § 59). Tabel 1. De frie grundtilskudsmidler BR-kommunen R1999 B2000 Grundtilskud som følge af § 45 6,6 32,5 Grundtilskud som følge af § 59 4,4 1,2 Indtægter fra bydelene 0,8 2,0 Grundtilskud i alt 11,8 35,7 Integrationsenheden 5,2 11,1 Rådgivning i CAB 3,5 De lokale centre 2,3 8,0 Danskundervisning/kursus i samfundsforståelse 4,7 Kultur- og fritidsaktiviteter 3,0 Udviklingspulje, særlige målgrupper 0,2 5,4 Særlig rådgivning vedr. 18-måneders flygtninge 4,2 - Total 12,0 35,7 Rest (0,2) 0 SAGSBESKRIVELSE Som konsekvens af Integrationslovens §§ 45 og 59 tildeles kommunerne, hvad der benævnes de frie grundtilskudsmidler. De frie grundtilskudsmidler som følge af § 45 er til dækning af sociale merudgifter og generelle udgifter i forbindelse med modtagelsen af udlændinge og iværksættelse af introduktionsprogrammet. Midlerne er frie i modsætning til de "bundne" grundtilskudsmidler, der dækker andele af udgifterne til introduktionsydelse. De frie grundtilskudsmidler som følge af § 59 er til dækning af udgifter til boligplacering, social rådgivning, vejledning, tolkning m.v. i forbindelse med 18-måneders flygtningene. I 1999 blev § 45 midlerne fortrinsvist anvendt til opstart og drift af Modtageenheden. I 2000 er der 3 gange så mange midler til rådighed, da de tildeles i en tre-årig periode pr. måned pr. integrationslovsudlænding, der er bosat i kommunen. § 59 midlerne blev anvendt på færdiggørelsen af introduktionsprogrammet for de 18 måneders flygtninge, som Københavns Kommune havde overtaget fra Dansk Flygtningehjælp. I 2000 er disse midler mindskede, da 18 måneders flygtningene enten har afsluttet eller afslutter deres 18 måneders forløb i 2000. De frie grundtilskudsmidler foreslås fordelt indenfor tre områder. For det første tildeles de berørte institutioner ekstra ressourcer. Det drejer sig om Integrationsenheden, Center for Aktivering og Beskæftigelse og de lokale centre. For det andet forbedres mulighederne for at tilbyde integrationslovsudlændinge det ønskede introduktionsprogram ved en tildeling af midler til forstærket danskundervisning og til kursus i samfundsforståelse. For det tredje tildeles der flere midler til nye initiativer. Prognose Prognosen for budget 2000 er baseret på de erfaringer, der er opnået i 1999. Det har vist sig i 1999, at udlændingene benytter sig af, at de har 12 måneder til at rejse ind i landet. Det har betydet, at ca. 200 af de udlændinge, der har fået opholdstilladelse i løbet af 1999, ikke er rejst ind i Danmark endnu. Disse udlændinge forventes at ankomme i løbet af 2000. Da den samme tendens forventes i 2000, vil de to modsatrettede effekter udligne hinanden i den enkelte måned, og forvaltningen forventer en indrejse på 92 personer månedligt, svarende til i alt 1098 personer i BR-kommunen i 2000. Integrationsenheden Modtageenheden opnormeres med 7 nye medarbejdere og flyttes til nye lokaler for at kunne afvikle ventelisten, overtage nye arbejdsopgaver samt medvirke til at udvikle integrationsopgaven i BR-kommunen. Der fastansættes sprogscreenere i Modtageenheden, i stedet for den nuværende konstruktion, hvor Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen betales pr. handlingplanssamtale. Der foretages en evaluering af Integrationsenheden med fokus på brugertilfredshed. Rådgivning i Center for Aktivering og Beskæftigelse Opfølgningsforpligtelsen for integrationslovsudlændinge på introduktionsydelse overflyttes til Center for Aktivering og Beskæftigelse i forbindelse med beskæftigelsesomlægningen. Center for Aktivering og Beskæftigelse tildeles ressourcer til opgaven. De lokale centre Midlerne skal blandt andet bruges til at forstærke en social og beskæftigelsesmæssig indsats, der kan bidrage til at nedbringe overledigheden blandt flygtninge og indvandrere på kontanthjælpsområdet. Danskundervisning/kursus i samfundsforståelse Bestiller-udfører aftalen mellem Uddannelses- og Ungdomsudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget revideres. Det betyder i praksis at Uddannelses- og Ungdomsudvalget får ansvaret for at iværksætte både danskundervisning og kursus i samfundsforståelse for at sikre en effektiv planlægning af undervisningen. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget betaler til gengæld for en koordinator til kursus i samfundsforståelse, samt for ekstra timers danskundervisning til integrationslovsudlændinge, hvor der kun er 5 timers refusion fra staten. Kultur- og fritidsaktiviteter Udarbejdelsen af en samarbejdsaftale efter en bestiller-udfører-model mellem Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget drøftes. Aftalen tager udgangspunkt i at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget bestiller nye særligt målrettede kultur- og fritidsaktiviteter for flygtninge og indvandrere hos Kultur- og Fritidsudvalget. Udviklingspulje Udviklingspuljen skal benyttes til nye initiativer på udlændingeområdet samt støtte til de frivillige organisationer i Københavns Kommune, der hjælper til med integrationen i nærmiljøet. Der bliver i 2000 fokuseret på forsøgsprojekter inden for de områder under Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, hvor udlændinge er overrepræsenteret i statistikken. 18 - måneders flygtninge Der er indtil videre ikke afsat midler specifikt til denne gruppe. Dansk Flygtningehjælp har afsluttet deres introduktionsforløb for gruppen og midlerne Københavns Kommune modtager indtil den 1. august 2000 anvendes derfor til administrativt personale i de lokale centre. ØKONOMI På basis af de faktisk ankomne i 1999 og prognosen for 2000 forventes grundtilskuddene samt indtægter vedrørende 18-måneders flygtninge for 2000 at beløbe sig til ca. 33,7 mio. kr. Forsøgsbydelene betaler for at anvende Modtageenheden, hvilket giver en indtægt til BR-kommunen på ca. 2 mio. kr. i 2000. Disse indtægter anvendes til at finansiere Modtageenheden. Alle udgifter afholdes af de forventede indtægter, jf. §§ 45 og 59, samt indtægter fra forsøgsbydelene. ANDRE KONSEKVENSER Ingen. HØRING Ingen. BILAG Ingen. Grethe Munk / Torben Brøgger 13. Den politiske følgegruppe på beskæftigelsesområdet (Bilag) J.nr. FA 59/00 INDSTILLING Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget drøfter, hvorvidt der er behov for en særlig politisk følgegruppe i forhold til Center for Aktivering og Beskræftigelse (CAB). RESUME OG SAGSBESKRIVELSE I forbindelse med fremlæggelse af strategiplan for beskæftigelsesområdet nedsatte Borgerrepræsentationen i 1993 en politisk følgegruppe, der sammen med overborgmesteren skulle tage initiativer til en bred folkelig debat om afskaffelse af arbejdsløsheden i København og i øvrigt være rådgivende for overborgmesteren på beskæftigelsesområdet. Den Politiske Følgegruppe bestod af 3 medlemmer af Borgerrepræsentationen samt 2 repræsentanter for henholdvis DA og LO. Følgegruppen havde indtil strukturændringerne 1. januar 1998, hvor den må betragtes som ophørt, ansvaret for strategiplanerne for beskæftigelsesindsatsen og fremlagde senest planen af april 1997. I sammenhæng med etableringen af kommunens nye struktur blev det politiske ansvar for beskæftigelsesområdet placeret under Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. I forbindelse med nedsættelse af det lovpligtige koordinationsudvalg for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats blev spørgsmålet om en videreførelse af Den Politiske Følgegruppe rejst fra DA- og LO-København, men man valgte at lade spørgsmålet afvente Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets behandling af spørgsmålet om nedsættelse af koordinationsudvalget og af beslutningerne om forretningsordenen og de indkomne høringssvar i den anledning. Udvalget tiltrådte i mødet den 9. december 1998 en indstilling om nedsættelse af et koordinationsudvalg med tilhørende forretningsorden, og at lade Borgerrepræsentationen udpege et medlem og en stedfortræder til udvalget blandt medlemmerne af Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. Det blev samtidig besluttet, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget skulle drøfte koordinationsudvalgets virke inden sommerferien 1999 med henblik på at vurdere, om systemet fungerer tilfredsstillende - også uden følgegruppen. Den 23. august 1999 blev der afholdt en fælles konference for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, Koordinationsudvalget og repræsentanter for bydelene, hvor man bl.a. drøftede strategier og rammer for Koordinationsudvalgets arbejde i det kommende år. Den 8. september 1999 afholdt Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget et temamøde om beskæftigelsesindsatsen særligt set i relation til CAB. Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har mulighed for at følge den beskæftigelsesmæssige indsats som CAB varetager gennem den årlige opfølgning på kontrakten og ved afgivelse af CABs beretning. Dette sikrer i sammenhæng med udarbejdelsen af de kvartalsvise nøgletal på arbejdsmarkedsområdet, der indgår i udvalgets arbejde, at der opnås en regelmæssig og bred drøftelse af aktiveringsindsatsen. ØKONOMI Ingen. HØRING Ingen. ANDRE KONSEKVENSER Ingen. BILAG · Brev af 29. sept. 1998 fra DA- og LO-København til borgmesteren og borgmesterens svar af 23. okt. 1998. · Udskrift af beslutningsprotokol FA 82/98, 9. december 1998, · Brev af 18. december 1998 fra Joan Jensen, LO-København til borgmesteren, · Brev af 4. januar 1999 fra borgmesteren til LO-København · Udskrift fra Københavns Borgerrepræsentations forhandlinger vedr. mødet den 28. januar 1999. Grethe Munk / Torben Brøgger 14. Skæve boliger til skæve eksistenser J.nr. FA 64/00 INDSTILLING Det indstilles at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at kommunen vederlagsfrit stiller grunden Gammel Køge Landevej 137, København, matr.nr. 3099 Vigerslev, til rådighed for boligselskabet KSB til opførelse af boliger til skæve eksistenser. RESUME By- og Boligministeriet giver i finansårene 1999-2001 tilskud til etablering af "skæve boliger til skæve eksistenser". I samarbejde med boligselskabet KSB og Gl. Køge Landevej Kollegium ønskes etableret 10 kolonihavehuse til brug for denne gruppe. SAGSBESKRIVELSE Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har på møde d. 15.09.1999 bl.a. tiltrådt, at anbefale et antal projekter overfor By- og Boligministeriet med henblik på at opnå tilsagn om finansiel støtte til dækning af etableringsudgifter i forbindelse med etablering af i alt 72 boliger til særligt udsatte grupper. Udvalget tiltrådte endvidere, at kommunen vederlagsfrit stiller velegnede, eksisterende kommunale grunde til rådighed for de omhandlede projekter. Støtte fra By- og Boligministeriet til projektet på Gl. Køge Landevej er opnået. I henhold til § 4 i Bekendtgørelse om tilskud til forsøg med boliger til særligt udsatte befolkningsgrupper og vejledning hertil kan bygherren – i dette tilfælde KSB – gennemføre projektet uden kommunalbestyrelsens/amtsrådets økonomiske bidrag til etableringen, såfremt bygherren finder, at projektet kan gennemføres på en god og hensigtsmæssig måde uden. KSB vurderer, at etablering kan ske uden det sædvanlige kommunale bidrag på 14 % af anskaffelsessummen. Af ovennævnte bekendtgørelses § 24 fremgår, at finansiering af anskaffelsessummen til forsøgsboliger bl.a. kan ske ved tilskud fra kommuner, amtskommuner m.fl. Dette tilskud foreslås givet ved at Københavns Kommune vederlagsfrit stiller grunden beliggende Gl. Køge Landevej 137 til rådighed for KSB, så længe den anvendes til det beskrevne formål. Den omhandlede grund er udlagt til O1-område, det vil sige parker, legepladser, m.v., hvilket betyder, at den ønskede anvendelse af grunden ikke er i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser for området. Plandirektoratet har imidlertid i brev af 2. februar 2000 udtalt, at man efter omstændighederne ikke vil modsætte sig etablering af den ansøgte bebyggelse for "skæve eksistenser". Gl. Køge Landevej 137, matr.nr. 3099 Vigerslev, er i 1999 vurderet til kr. 704.900,-; grunden er på 4699 m2 . ØKONOMI Ingen. HØRING Ingen. ANDRE KONSEKVENSER Ingen. BILAG Ingen. Grethe Munk / Carsten Stæhr Nielsen 15. Høring vedrørende forslag til ændring af vedtægter og tilgængelighedsregler for Stadsarkivet samt arkivbestemmelser for Københavns Kommune (Bilag). J.nr. FA 62/00 INDSTILLING Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget ikke har bemærkninger til forslaget om ændring af vedtægter og tilgængelighedsregler for Stadsarkivet samt arkivbestemmelser for Københavns Kommune, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget til Stadsarkivet overfører kr. 20.000 i år 2000 og et beløb de kommende år baseret på baggrund af en konkret vurdering af udgifterne til æsker til arkivalier m.v., men bemærker, at Stadsarkivet burde have taget initiativ til at få ændret bekendtgørelse nr. 152 af 18. april 1985 om kassation af Københavns kommunes arkivalier således at der bliver overensstemmelse mellem denne bekendtgørelse og bekendtgørelse nr. 13 af 17. januar 1996 om bevaring og kassation af kommunernes og amtskommunernes arkivalier. RESUME Overgang til ny struktur i Københavns Kommune har nødvendiggjort revidering af Stadsarkivets vedtægter og tilgængelighedsregler samt arkivbestemmelser for kommunen. Det foreslås, at kompetencen delegeres fra Borgerrepræsentationen til de stående udvalg. Endvidere indeholder forslaget en præcisering og ændring af gældende regler, herunder Stadsarkivets rolle i forhold til forvaltningerne og en tilpasning til udviklingen i IT-arkivalier. Der foreslås bl.a. oprettet et arkivkontaktudvalg bestående af repræsentanter fra hvert forvaltningsområde og stadsarkivaren. Med udvidelsen af arkivarealer på Artillerivej er Stadsarkivet i stand til at modtage arkivalier i fuldt omfang fra forvaltningerne, hvilket vil betyde en merudgift for Stadsarkivet på ca. 140.000 kr. til indkøb af kasser til arkivalier. Udgiften foreslås delt mellem de 7 udvalg. SAGSBESKRIVELSE Stadsarkivets nuværende vedtægt, arkivbestemmelser om Københavns Kommune samt tilgængelighedsregler stammer tilbage til 1985. Stadsarkivet er i den nuværende struktur henlagt under Kultur- og Fritidsudvalget, men Økonomiudvalget har tilsynspligten i forhold til kommunens arkivalier i henhold til styrelsesvedtægtens § 14. I forslagene til nye vedtægter, arkivbestemmelser og tilgængelighedsregler er der taget højde for nye retningslinier som følge af udviklingens indenfor IT-arkivalier samt arkiv- og registerlovgivning. Af de foreslåede ændringer har følgende betydning for Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen: · Stadsarkivet får en påtaleret overfor forvaltningernes tilsidesættelse af arkivmæssige hensyn. · Væsentlig tilsidesættelse af arkivloven og kommunens regler indberettes til Økonomiudvalget. · Nye journal- og arkivsystemer skal forelægges Stadsarkivet til orientering. · Den enkelte forvaltning skal udpege en arkivansvarlig, som sikrer, at arkivmæssige hensyn varetagetages. · Der nedsættes et arkivkontaktudvalg bestående af en repræsentant for hvert forvaltningsområde til at koordinere varetagelsen af arkivmæssige hensyn. Med hensyn til tilgængelighedsreglerne er dispensationsbeføjelsen tillagt kommunalbestyrelsen, men har hidtil i de gældende tilgængelighedsregler været udøvet af de respektive borgmestre. Dispensationsbeføjelsen tillægges efter forslaget de stående udvalg for så vidt angår generelle ændringer af tilgængelighedsfristerne og fastsættelse af betingelser og vilkår for dispensation for bestemte arkivenheder eller grupper af arkivenheder. I konkrete dispensationssager foreslås dispensationsbeføjelsen tillagt Kultur- og Fritidsudvalget. Under forudsætning af Borgerrepræsentationens vedtagelse indstilles det, at Kultur- og Fritidsudvalget delegerer denne kompetence til stadsarkivaren. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har intet at indvende mod de ovenfor nævnte ændringer, da det intet ændrer – bortset fra påtaleretten - med hensyn til kompetence og dagligt arbejde i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens arkiv. Forslaget om nedsættelse af et arkivkontaktudvalg hilses meget velkommen, da et sådant forum har været efterlyst i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Begrundelsen for at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen gerne havde set tiltag om at få ændret bekendtgørelse om kassation af Københavns kommunes arkivalier til at være i overensstemmelse med bekendtgørelse om bevaring og kassation af kommunernes og amtskommunernes arkivalier, er, at det vil lette arbejdet med at træffe afgørelse om bevarelse/kassation af arkivalier. Dette er af betydning for så stort et arkiv, som Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har fordelt på adresserne Njalsgade 13, Bernstorffsgade 17 og Rudolph Berghs Hospital. Arkivet er på ca. 26 km (hyldemeter). Efter bestemmelserne i bekendtgørelsen om bevaring og kassation af kommunernes og amtskommunernes arkivalier, skønnes det, at arkivets omfang kan reduceres med ca. 20%. ØKONOMI Der overføres fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget til Stadsarkivet 20.000 kr. i år 2000 og de kommende år et beløb baseret på en konkret vurdering af merudgifter til indkøb af æsker til arkivalier m.v. HØRING Forslaget er sendt til høring i udvalg og forsøgsbydele. ANDRE KONSEKVENSER Ingen BILAG · Brev til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget af 7. februar 2000 · Udkast til Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling om ændring af Stadsarkivets vedtægter m.v. · Forslag til ændring af Stadsarkivets vedtægter · Forslag til ændring af bestemmelser om Københavns Kommunes arkiver og regler for aflevering til Københavns Stadsarkiv. · Forslag til ændring af tilgængelighedsregler for de i Stadsarkivet opbevarede arkivalier. · Notat om dispensationskompetencen i tilgængelighedssager · Udskrift af beslutningsprotokollen fra Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 3. februar 2000. · Kopi af bekendtgørelse om kassation af Københavns kommunes arkivalier af 18. april 1985 · Kopi af bekendtgørelse om bevaring og kassation af kommunernes og amtskommunernes arkivalier af 17. januar 1996 · Kopi af cirkulære om bevaring af primærkommunernes arkivalier af 25. januar 1996 Grethe Munk / Sven Bjerre 16. Anmodning til EU´s Regionale Sociale Fondsudvalg (RSU) om at ændre sin forretningsorden (Bilag) J.nr. FA 63/00 INDSTILLING Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget godkender, at EU´s Regionale Sociale Fondsudvalg (RSU) anmodes om at ændre sin forretningsorden således, at Københavns Kommunes repræsentation i udvalget for fremtiden består af 4 politisk valgte repræsentanter. RESUME OG SAGSBESKRIVELSE Ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 909 af 15. oktober 1996, § 12, skal De Regionale Socialfondsudvalg, der nedsættes i hvert amt, består af 2 repræsentanter fra amtskommunen og 3 repræsentanter fra kommunen. Endvidere vælges 2 repræsentanter fra lønmodtagersiden og 2 repræsentanter fra arbejdsgiversiden. I Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune erstattes de nævnte amtskommunale repræsentanter af 2 kommunale. Der skal således sidde 5 kommunale repræsentanter i RSU i Københavns og Frederiksberg kommuner. I RSU´s egen forretningsorden har man udmøntet bekendtgørelsens bestemmelse om den kommunale repræsentation således, at der skal sidde 3 politisk valgte fra Københavns Kommune og 1 politisk valgt fra Frederiksberg Kommune, samt beskæftigelseschefen for Københavns Kommune (§ 3, stk. 1, i RSU´s forretningsorden). Det er vurderingen, at det er rigtigst, at muligheden for politisk valgte repræsentanter i udvalget udnyttes fuldt ud. Det bemærkes, at Københavns Kommunes beskæftigelseschef fortsat kan deltage i møderne på baggrund af, at CAB er ansvarlig for sekretariatsbetjeningen af udvalget. HØRING Ingen. ØKONOMI Ingen. ANDRE KONSEKVENSER Ingen. BILAG · Kopi af brev af 10. januar 2000 fra Center fra Aktivering og Beskæftigelse, hvoraf det fremgår, at Københavns Kommune alene har 3 repræsentanter i RSU. · § 12, i Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 909 af 15. oktober 1996. · § 3, stk. 1, i RSU´s forretningsorden. Grethe Munk / Torben Brøgger 17. Retningslinjer for puljeordninger J.nr. FA 61/00 INDSTILLING Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, at det maksimale tilskud for nye puljeordninger som dagtilbud hæves fra 74 procent til 90 procent af de gennemsnitlige driftsudgifter for det tilsvarende daginstitutionstilbud, dog højest et tilskud svarende til den enkelte ordnings budgetterede driftsudgifter ekskl. forældrebetaling. RESUME OG SAGSBESKRIVELSE Socialministeriets retningslinjer for puljeordninger Puljeordninger er typisk oprettet på initiativ af en gruppe forældre eller andre private, der ønsker at drive en pasningsordning til børn. Puljeordninger er baseret på en aftale mellem puljeordningen og kommunen, og kommunen yder et tilskud pr. barn, der er optaget i ordningen. Socialministeriet har ikke udmeldt særlige retningslinjer for størrelsen af tilskuddet til puljeordninger. Rammerne for puljeordningerne fremgår således alene af Lov om social service og Vejledningen om dagtilbud m.v. til børn efter Lov om social service. Det fremgår af vejledningen om dagtilbud m.v. efter Lov om social service, at der ikke er fastsat nogen øvre eller nedre grænse for størrelsen af det tilskud, kommunen kan yde pr. barn. Desuden fremgår det, at det er kommunens afgørelse, om den vil indgå aftale om tilskud til en puljeordning og i givet fald med hvilket tilskud pr. barn. Kommunen er ikke uden videre forpligtet til at indgå aftale med en puljeordning, blot fordi den tidligere har indgået en tilsvarende aftale med en anden puljeordning. Tilskud til puljeordninger i København I dag modtager alle puljeordninger i København det samme tilskud pr. barn (59.010 kr. pr. vuggestuebarn, 32.900 kr. pr. børnehavebarn og 24.570 kr. pr. barn i deltidsbørnehave). Desuden modtager puljeordningerne forældrebetaling for børn i ordningen. Tilskuddet svarer til ca. 74 procent af de gennemsnitlige driftsudgifter for tilsvarende daginstitutionstilbud ekskl. forældrebetaling. Når tilskuddet kun udgør en procentdel af kommunens nettoudgifter til tilsvarende institutionstilbud skyldes det flere forhold. Blandt andet fremgår af Socialministeriets vejledning om dagtilbud m.v. efter Lov om social service, at der er en række forhold, der adskiller puljeordningen fra øvrige dagtilbud: · Puljeordninger hviler som udgangspunkt på et forældreinitiativ. Dermed må det forventes, at forældrene deltager aktivt i institutionens drift. · Der stilles ikke samme bevillings- og regnskabsmæssige krav til puljeordninger som til kommunale og selvejende institutioner. Administrationen af ordningen er derfor mindre ressourcekrævende end for øvrige dagtilbud. Desuden er der i Københavns Kommune forskel mellem puljeordninger og øvrige dagtilbud på konkrete områder: · Puljeordninger har større frihedsgrader (i form af decentral visitation og færre begrænsninger mht. personalenormering og indretning). · Puljeordningerne har generelt ikke været berørt af kommunens budgetvedtagelse (4 % besparelsen og åbningstidsreduktionen i 1999). · Puljeordningerne har generelt en kortere åbningstid end almindelige institutioner. · Københavns Kommunes har desuden hidtil taget udgangspunkt i, at ansøgerne til en puljeordning vederlagsfrit stiller lokaler til rådighed for ordningen. Det foreslås, at tilskuddet for nye driftsaftaler om puljeordninger øges med henblik på at støtte udbredelsen af puljeordninger. Det maksimale tilskud hæves fra 74 procent til 90 procent af de gennemsnitlige driftsudgifter for det tilsvarende daginstitutionstilbud, dog højest et tilskud svarende til den enkelte puljeordnings budgetterede driftsudgifter ekskl. forældrebetaling. Ændret organisering af administration af puljeordninger I dag er det de lokale centre, der forhandler og udformer aftaler om puljeordninger. Da der i dag kun er 6 puljeordninger i Københavns Kommune er det uhensigtsmæssigt, at det er de lokale centre, der skal opbygge den nødvendige ekspertise til at udforme puljeaftaler. Derfor vil Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen udarbejde et forslag til en ændret organisering af administrationen af puljeordninger, så centralforvaltningen får ansvaret for at forhandle og udforme puljeaftaler. ØKONOMI Det forhøjede tilskud til puljeordninger vil ikke umiddelbart påvirke de nuværende aftaler om tilskud til eksisterende puljeordninger. Det må imidlertid forventes, at også eksisterende puljeordninger på sigt vil anmode om forhøjelse af deres tilskud. Det kan medføre merudgifter på op til ca. 2 mill. kr., hvis driftstilskuddet til de eksisterende puljeordninger hæves til 90 procent af de gennemsnitlige driftsudgifter. Et øget tilskud til puljeordninger vil generelt øge interessen blandt forældre for at oprette puljeordninger. I det omfang der etableres flere puljeordninger i Københavns Kommune vil det begrænse efterspørgslen på almindelige daginstitutionstilbud. HØRING Ingen. ANDRE KONSEKVENSER Ingen. BILAG Ingen. Grethe Munk / Sven Bjerre 18. Orientering om fordeling af Børnefondens Naturpuljemidler. (Bilag). J.nr. FA 65/00 INDSTILLING Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager orientering om fordelingen af Børnefondens Naturpulje på 2 millioner kr. til efterretning. RESUME OG SAGSBESKRIVELSE Der er indkommet i alt 125 ansøgninger til naturpuljen. Enkelte af disse ansøgninger kommer fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens institutioner, døgn- eller specialinstitutioner, institutioner fra forsøgsbydelene, samt en enkelt ansøgning, som har været så mangelfuld, at den ikke kan betragtes som en reel ansøgning. Nogle institutioner har indsendt flere ansøgninger. Det er valgt kun at tage én ansøgning per institution i betragtning, nemlig ansøgningen med det højeste beløb, med mindre denne strider mod kriterierne. I alt er 110 ansøgninger taget i betragtning, som samlet søger om et beløb på omkring 8,8 millioner kr. Det er derfor ikke muligt at give alle, hvad de har ønsket sig. Beløbene spænder fra 1.600 kr. til 600.000 kr. Forvaltningen har delt ansøgningerne op i 2 kategorier: 1. Ture ud af huset, naturvejledere, forbedring af legepladser. Denne gruppe omfatter i alt 85 ansøgninger, heraf blev tre afvist som udenfor kriterierne. Ansøgningerne er meget forskellige, både i indhold og ansøgt beløb. Nogle daginstitutioner søger kun om penge til en enkelt bustur ud i skoven eller enkelte materialer til naturprojekter, mens andre søger penge til flere dages ophold på en bondegård eller større beløb til materialer til forbedring af legepladsen. De ansøgte beløb i denne kategori går fra 1.600 kr. til 300.000 kr. Ansøgninger i denne kategori søger typisk om penge til at leje busser for at komme ud til bestemte steder i skoven, til bondegårdsture med eller uden naturvejleder eller til enkelte redskaber til forbedring af legepladsen, eksempelvis klatrepæle eller en omvendt klatrerod, samt planter, oprettelse af køkkenhaver og bålpladser og endelig telte/lavu'er, som gør legepladsen mere anvendelig også i dårligt vejr. Forvaltningen har sat en maksimumbeløb på 30.000 kr. for denne kategori ud fra det synspunkt, at så mange som muligt skal have del i puljen. Selvom nogle daginstitutioner ikke får alt, hvad de har søgt om, kan de dog købe nogle af de ting, de ønsker sig og det tildelte beløb fra puljen kan således give en god start. 2. Egentlige renoveringer, etableringer eller ombygninger En anden kategori er egentlige renoveringer, etablering eller ombygning af legepladser. Denne gruppe omfatter 24 ansøgninger. Ansøgningerne i denne gruppe er meget store, varierende fra 50.000 til 600.000 og er præget af helhedsprojekter. Det er ikke muligt at tildele de ansøgte beløb fuldt ud. Det er derfor foreslået kun at tildele midler til de mest "trængende" legepladser, dvs. legepladser, der er gamle og nedslidte, dårligt udrustede og som ligger langt fra grønne områder. I udvælgelsen af ansøgninger i denne kategori er der indhentet oplysninger fra Kontoret for Byggeri- og Ejendomsadministration samt i enkelte tilfælde det lokale center. Sorteringen har resulteret i, at 14 ansøgninger er blevet tilgodeset med et tilskud på 60.600 kr. og 10 har fået afslag, enten fordi de ikke levede op til kriterierne, fordi de var nye eller relativt nyanlagte eller fordi de ligger i umiddelbar nærhed af grønne områder. Kriterier for uddeling Midlerne til de to grupper af ansøgninger er blevet uddelt efter følgende kriterier: Gruppe 1: Ture, naturvejleder, redskaber m.v. · Forbedring af udendørs faciliteter for daginstitutionerne i Københavns Kommune · Etablering af "naturlegefaciliteter" på eksisterende legepladser for at styrke børnenes fysiske og motoriske udvikling · Indkøb af materialer til fysiske aktiviteter og naturoplevelser · Finansiering af ture ud i naturen På grund af den store søgning til puljen har forvaltningen yderligere indskærpet med følgende kriterier: · Naturpuljen dækker ikke overnatning eller egentlige koloniophold · Naturpuljen dækker ikke personaletimer eller personalekurser · Naturpuljen dækker ikke materialer som eksempelvis håndbøger o.a., der findes i den uddelte naturrygsæk. · Naturpulje dækker ikke udgifter til tøj og tasker til børn og ansatte. Gruppe 2: Midler til større ændringer, renoveringer af legepladser er uddelt efter kriterier: · Legepladsens alder · Legepladsens stand · Legepladsens funktionalitet · Legepladsens udseende · Legepladsens beliggenhed i forhold til grønne områder ØKONOMI Ingen ANDRE KONSEKVENSER Ingen BILAG · Oversigt over ansøgere, ansøgte beløb samt forslag til tildelte beløb. · Svarudkast til tildelings- og afslagsbreve. Grethe Munk / Sven Bjerre 19. Orientering om udpegning af medlem til ny politisk narkofølgegruppe (Bilag) J.nr. FA 60/00 INDSTILLING Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen om, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Borgerrepræsentationen udpeger et medlem til den politiske Narkofølgegruppe, til efterretning. RESUME OG SAGSBESKRIVELSE Socialministeren opfordrer - i brev af 4. februar 2000 til borgmester Winnie Larsen-Jensen - Københavns Kommune til at udpege et medlem til en ny politisk Narkofølgegruppe. Narkofølgegruppen består af satspuljepartierne, de (amts)kommunale parter, Sundhedsministeriet og Socialministeriet. Narkofølgegruppen skal vurdere indsatsen overfor stofmisbrugere og bidrage til Socialministerens årlige redegørelse til Folketinget om udviklingen i indsatsen på området, herunder den kvantitative udvikling, den kvalitative udvikling og sammenhængen mellem den socialfaglige og medicinske behandling. ØKONOMI Ingen. HØRING Ingen. ANDRE KONSEKVENSER Ingen. BILAG · Brev fra Socialministeren til Borgmester Winnie Larsen-Jensen, dateret den 4. februar 2000. Grethe Munk / Carsten Stæhr Nielsen 20. Orientering om status vedr. midlertidig boligplacering af flygtninge (Bilag). J.nr. FA 17/00 INDSTILLING Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning. RESUME På Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 13. januar 1999 besluttede udvalget at sætte status over midlertidig boligplacering af flygtninge på dagsordenen fremover. På udvalgets møde den 15. september 1999 besluttede udvalget, at specificerede oversigter over familiesammensætning og -fordeling én gang hver måned skulle fremlægges til udvalgets orientering. På udvalgsmødet d. 27. oktober 1999 besluttede udvalget, at punktet om orientering om status vedr. midlertidig boligplacering af flygtninge inkl. de specificerede oversigter over familiesammensætning- og fordeling fremover kun sættes på dagsordenen 1 gang om måneden. SAGSBESKRIVELSE Se resume. ØKONOMI Ingen. HØRING Ingen. ANDRE KONSEKVENSER Ingen. BILAG · Status over flygtningeindkvarteringer og antallet af flygtninge, der er midlertidigt indkvarteret i Københavns Kommune. · Oversigt over familiesammensætningen på flygtninge, der er permanent boligplaceret i København. · Oversigt over familiesammensætningen på flygtninge i midlertidige indkvarteringer, som har haft 1. boligtilbud. · Oversigt over familiefordelingen i de midlertidige indkvarteringer. Grete Munk / Torben Brøgger 21. Kommende sager · Servicebutikker. · Opfølgning på Gråzoneudvalget. · Sektorplaner. · Kultur- og fritidsaktiviteter til flygtninge og indvandrer. · Budget 2001. · Praksisundersøgelse på førtidspensionsområdet 1999. · Tilslutning til det fælleskommunale system "Ydelsesoversigt". 22. Meddelelser 23. Eventuelt