Status for samarbejdet mellem Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen i forhold til samtænkning mellem skole og fritidshjem

DAGSORDEN

for fællesmøde onsdag den 28. november 2001

4. Status for samarbejdet mellem Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen i forhold til samtænkning mellem skole og fritidshjem

FAU 452/2001 J.nr. 452/2001

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

at udvalgene tager de i indstillingen beskrevne rammer for samtænkning af skole og fritidshjem til efterretning

at udvalgene godkender at der arbejdes videre med at samordne samtænkningsarbejdet i de to forvaltninger.

Der er etableret et samarbejde om rammerne for samtænkningen mellem Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

Det vurderes, at der er en høj procentdel af fritidshjemmene i begge forvaltninger, som er gået aktivt ind i samtænkningsprocessen.

De to forvaltninger vil løbende evaluere, hvilke barrierer der er for samtænkningen som følge af fritidshjemmenes forskellige forvaltningstilknytning. I samme forbindelse vil de to forvaltninger desuden vurdere, på hvilke områder samarbejdet mellem de to forvaltninger kan forbedres.

Samtænkning mellem skole og fritidshjem er efter en forberedelsesfase med afklaring af strukturelle, økonomiske og arbejdstidsmæssige forhold blevet en realitet fra skoleåret 2001/2002.

Samtænkning er en forpligtelse for alle skoler og fritidshjem i Københavns Kommune og omfatter derfor både fritidshjemmene under Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og under Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

Rammerne for samtænkningen er defineret via de politiske beslutninger forankret i visioner og mål. Dette beskrives bl.a. i : "Mål for sammenhængen i barnets hverdag" (Målsætning 2000), og "Målsætning i forhold til det enkelte barn og målsætning i forhold til relationerne mellem individ og fællesskab" (Inspirationsmappe om samtænkning, Uddannelses- og Ungdomsforvaltning, februar 2001).

Den lokale forankring i samtænkningen opnås ved, at der er nedsat lokale udviklingsfora omkring den enkelte skole og de til skolen knyttede fritidshjem/KKFO, hvori institutionslederne og skolelederen har ansvaret for den lokale samtænkningsproces. I den forbindelse skal det enkelte udviklingsforum udarbejde en fælles udviklingsplan for den lokale samtænkning.

Fra begyndelsen af skoleåret 2001/02 var timetallet blevet udvidet, således at undervisningen for børnehaveklasse til 3. kl. nu omfatter 25 timer pr. uge.

Udvidelsen udgør på årsbasis den fællestid, der anvendes til samtænkningen. Ved "fællestid" forstås den tid, hvor der er både børnehaveklasseledere/lærere og pædagoger/pædagogmedhjælpere tilknyttet samme børnegruppe. Fællestidens placering sker efter lokal aftale.

Desuden fordrer samtænkningen, at der tildeles ressourcer til samarbejdstid (den tid, der anvendes til etablering af samarbejdet, til planlægning af struktur og indhold og til evalueringen) og til forberedelsestid (den tid, som den enkelte pædagog/pædagogmedhjælper og børnehaveklasseleder/lærer personligt anvender til forberedelse af de aktiviteter og undervisningsforløb, der er planlagt).

I to år er der endvidere afsat en pulje på 6 mio. kr. pr. år til udviklingen af samarbejdet mellem skole og fritidshjem. Via denne pulje finansieres også samarbejdstiden for børnehaveklasseledere og lærere.

Selv om der er forskelle mellem styreformen for fritidshjemmene i henholdvis Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, har institutionerne fået frigivet de samme ressourcer til samtænkningen i forbindelse med den udvidede skoletid. Institutionerne har derfor udover de samme forpligtelser også de samme muligheder for at indgå i samtænkningen.

De organisatoriske og økonomiske rammer er aftalt med de forskellige faglige organisationer i "Lokal arbejdstidsaftale for pædagogisk personale ved kommunale og selvejende daginstitutioner, jf. Servicelovens §§ 7 og 9 og Folkeskolelovens §3, stk. 4 i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen".

Ressourcen til samtænkning består af: fællestid, samarbejdstid og forberedelsestid og beregnes samlet som en årsnorm. Normperioden er 1 år og løber fra d. 1. 8. til d. 31. 7.

På baggrund af specialinstitutionernes særskilte belastningsgrad er aftalt en særlig beregningsmodel for specialfritidshjem og institutioner med basisgrupper tilknyttet Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har ikke indgået en arbejdstidsaftale tilsvarende den for Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, idet Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens institutioner opererer udfra en økonomistyringsmodel - den såkaldte selvforvaltningsmodel. Men begge forvaltninger er enige om, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens fritidshjem skal indgå i samtænkningen på lige fod med institutionerne i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen.

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har modtaget 26 ansøgninger i maj 2001 og 106 ansøgninger i oktober 2001. Herudover har der indtil marts 2001 været en "lille pulje", hvor Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens fritidshjem kunne søge midler til samtænkningsprojekter.

Ansøgningerne til samtænkningspuljen dækker projekter mv., der involverer en skole og et eller flere tilknyttede fritidshjem og/eller integrerede institutioner. Den enkelte ansøgning omfatter således ikke nødvendigvis alle fritidshjem i et udviklingsforum (et udviklingsforum består af en skole og tilknyttede fritidshjem uanset fritidshjemmets forvaltningstilhørsforhold).

En kvantitativ undersøgelse af, hvor mange fritidshjem fra de to forvaltninger, der indgår i en eller flere ansøgninger, kan give et fingerpeg om hvor mange fritidshjem, der indgår i samtænkningen. Det skal dog bemærkes, at det ikke nødvendigvis er udtryk for manglende samtænkning, hvis et fritidshjem ikke er omfattet af en ansøgning. Det skyldes, at flere fritidshjem allerede samtænker - dog uden at der er søgt om ressourcer på nuværende tidspunkt.

Nedenstående skema er baseret på en gennemgang af samtlige ansøgninger fra henholdsvis maj- og oktoberansøgningsrunden til den centrale samtænkningspulje.

Ansøgerinstitutionerne fra de 11 bydele har følgende fordeling:

Som det fremgår af skemaet, indgår 74 procent af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens integrerede institutioner i en samtænkningsansøgning. For Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens vedkommende er der tale om 84 procent af fritidshjemmene.

På den baggrund vurderes det, at fritidshjemmene i begge forvaltninger generelt er gået aktivt ind i samtænkningsprocessen.

De to forvaltninger har etableret et fast mødeforum (med repræsentanter for fritidshjemslederne i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen), der behandler problemstillinger vedrørende samtænkningen. Desuden indgår repræsentanter fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i styregruppen og følgegruppen i forhold til samtænkningen. Endvidere er det aftalt, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen deltager i planlægningen af evalueringen af samtænkningen. Endelig har der primo november 2001 været afholdt en temadag for alle pædagogiske konsulenter i Københavns Kommune om samtænkning. Formålet var at styrke samarbejdet mellem de to forvaltningers konsulenter i forhold til samtænkning.

For at sikre, at fritidshjemmene fra de to forvaltninger får mulighed for at deltage i samtænkningen på lige vilkår, sørger Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen for, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens fritidshjem får samme information om samtænkningen som deres egne fritidshjem.

De lokale udviklingsfora er inviteret til nye distriktsvise dialogmøder som opfølgning på de dialogmøder, der blev afholdt i maj/juni 2001; møderne finder sted i uge 45 - 47 2001. Formålet er at følge op på, hvor langt de lokale udviklingsfora er nået i forhold til udmøntningen af den fælles tid. Opfølgningen omfatter derfor fritidshjemmene fra begge forvaltninger. Som forberedelse til møderne er de lokale udviklingsfora blevet opfordret til at beskrive status i forhold til følgende fokuspunkter:

• Hvilke pædagogiske overvejelser ligger til grund for valget af modellerne

• Hvilke modeller for udmøntningen af den fælles tid er valgt

• Er der skabt andre modeller end de seks modeller vi kender
• Hvilke aktiviteter anvendes den fælles tid omkring børnegruppen til
• Hvordan tilgodeses det politiske ønske om en udvidet idræts- og bevægelsestid
• Hvor ofte mødes det lokale udviklingsforum
• Hvordan inddrages medarbejderne i udviklingsforaenes beslutninger
• Hvordan er forældrene inddraget i de pædagogiske principper og valg af modellerne.

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen vil herefter foretage en sammenskrivning af status som optakt til en midtvejsevaluering af samtænkningsprojektet.

For at understøtte arbejdet med de lokale udviklingsplaner, overvejer Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen i samarbejde med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen at gennemføre en midtvejsevaluering, som afholdes i januar/februar 2002, hvor der gøres status og opsamles erfaringer med modelvalg, således at erfaringerne kan danne baggrund for valg af modeller for skoleåret 2002/2003.

På baggrund af ovenstående vil de to forvaltninger løbende evaluere, hvilke barrierer der er for samtænkningen som følge af fritidshjemmenes forskellige forvaltningstilknytning. I samme forbindelse vil de to forvaltninger desuden vurdere, på hvilke områder samarbejdet mellem de to forvaltninger kan forbedres.

Ingen bemærkninger

Ingen bemærkninger

Ingen bemærkninger

Ingen

Grethe Munk Peter Rasmussen