Udvidet tilbud til ikke-dansktalende kvinder med små børn

DAGSORDEN

for fællesmøde onsdag den 28. november 2001

3. Udvidet tilbud til ikke-dansktalende kvinder med små børn

FAU 457/2001 J.nr. 457/2001

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at udvalgene tiltræder,

at der fra januar 2002 gives et integreret tilbud - med sprogstimulering, danskundervisning og legestue - til ikke-dansktalende kvinder med børn i førskolealderen

at der i drøftelserne om budgetforslaget for 2003 indgår forslag om, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget afsætter midler til finansiering af "mødreoplysningen".

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen foreslår, at det eksisterende mor-barn-forsøgsprojekt fra årsskiftet afløses af et udvidet og permanent tilbud til ikke-dansktalende kvinder med børn i førskolealderen.

Evalueringen af det eksisterende forsøg viste, at kvinderne er glade for projektet og især børnene har gavn af ordningen, der giver dem et første møde med en dansk daginstitution. Det anbefales derfor, at der i det permanente tilbud fokuseres på børnenes integration. Mødrene skal inddrages i de aktiviteter, der er for børnene. Mødrenes undervisning får det primære formål indirekte at støtte børnenes integration.

Det foreslåede tilbud er 'udvidet' i to betydninger: For det første får kvinderne et mere omfattende og integreret tilbud med både danskundervisning og "mødreoplysning", og de bliver inddraget i hverdagen i sprogstimuleringstilbuddet for de 4-6-årige børn. For det andet udvides målgruppen. Der åbnes for den mulighed, at kvinder med børn under fire år kan deltage, selvom der ikke er ældre søskende i sprogstimulering, og der åbnes for den mulighed, at kvinder med dansk statsborgerskab kan deltage.

Der foreslås fire nye tiltag, der skal styrke integrationen af børnene: 1) Kvinderne inddrages i selve sprogstimuleringen ved, at de på skift følger børnene i sprogstimuleringsgruppen. 2) Undervisningstilbuddet til kvinderne udvides med "mødreoplysning", der varetages af pædagogerne fra sprogstimuleringen. 3) Pædagogerne får tid til at samarbejde med dansklærerne med henblik på, at danskundervisningen løbende kan inddrage emner, der udspringer af sprogstimuleringen eller "mødreoplysningen" 4) Der sættes mål for legestuen, der skal bidrage til, at børnene så vidt muligt kommer i daginstitution.

Det foreslås, at Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen deler udgiften til koordinering, information og evaluering. Opgaven til koordinering mv. forankres i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen.

Det udvidede tilbud vil kunne finansieres inden for det eksisterende budget, bortset fra "mødreoplysningen". Forslag om etablering af mødeoplysning vil blive fremlagt i forbindelse med drøftelserne om budgetforslaget for 2003.

Efter Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning den 9. maj 2001 og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning den 8. august 2001 er der blevet nedsat en arbejdsgruppe med det kommissorium at foreslå, hvordan sprogcentrenes danskundervisning og de eksisterende tilbud om børnepasning kan udvikles og anvendes af kvinder med små børn.

På de nævnte udvalgsmøder blev fremlagt Sprogcentret Kigkurrens evaluering af det nuværende forsøg med danskundervisning for kvinder med små børn. Forsøget omfatter to hold kvinder, et hold på Nørrebro og et på Amager. Undervisningen er fortrinsvis for kvinder, der har børn i sprogstimulering efter folkeskolelovens § 4a, stk. 3. Undervisningen foregår på fritidshjem, og der er tilknyttet legestue for de af kvindernes børn, der er for små til at deltage i sprogstimulering.

Det er Sprogcentret Kigkurrens vurdering, at kvinderne har haft udbytte af undervisningen i forsøget og foretrækker dette tilbud fremfor de eksisterende tilbud på sprogcentrene. Kvinderne lægger blandt andet vægt på, at danskundervisningen finder sted i nærheden af, hvor børnene bliver passet, og at undervisningen foregår på rene kvindehold. Men forsøget har ifølge sprogcentret ingen umiddelbar effekt haft i forhold til forsøgets primære mål: at få de deltagende kvinder sluset ind i almindelig undervisning på et sprogcenter.

Forsøget har derimod været en succes, når det drejer sig om det sekundære mål :at forbedre mødrenes muligheder for at bidrage til børnenes integration. Kvinderne har fået kendskab til børns hverdag i danske institutioner. Fritidshjemmene, der har lagt lokaler til legestuerne, har endvidere peget på det gavnlige i, at de mindre børn har fået et første møde med en dansk daginstitution.

Efter Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens opfattelse bør man tage udgangspunkt i de kvaliteter, som det eksisterende forsøg har vist sig at have: Kvinderne får indsigt i børns hverdag i danske daginstitutioner, og de mindre børn får et første møde med en dansk daginstitution.

Forvaltningerne fremlægger derfor et forslag, der har fokus på børnenes integration og "mødreoplysningen" får det primære formål indirekte at støtte børnenes integration.

• Kvinderne opnår kontakt med det omgivende samfund under trygge forhold.
• Kvinderne får kendskab til børns hverdag i en dansk daginstitution, fordi undervisningen af kvinderne og pasningen af børnene ligger i umiddelbar nærhed af hinanden. Desuden inddrages kvinderne aktivt i aktiviteterne i pasningen.
• Kvinderne får forståelse for betydningen af deres væsentlige rolle i forbindelse med børnenes integration og sproglige udvikling.
• Børnene stifter bekendtskab med en dansk institution og møder danske pædagoger.
• Børnene får kendskab til det danske sprog.

• Ordningen er det første skridt til integration af børnene.

Det foreslås, at kvinder, der har børn i sprogstimuleringstilbud efter folkeskolelovens § 4a, stk. 3, som hidtil får fortrinsret til at deltage i tilbuddet. Der skal også som hidtil være en pasningsmulighed, legestuer, for de af kvindernes børn, der er for små til at deltage i sprogstimulering.

Det er imidlertid oplagt at åbne tilbuddet for kvinder, som kun har børn under 4 år, der ikke går i daginstitution. Det er oplagt, fordi man herved får mulighed for at få en dialog med kvinderne om det hensigtsmæssige i, at børnene kommer i vuggestue/børnehave eller som minimum deltager i sprogstimulering.

Udvidelsen af målgruppen betyder, at der formuleres det mål for legestuerne, at de skal medvirke til at flere tosprogede børn kommer i daginstitution. I Københavns Kommune er knapt 80 % af de tosprogede børn i alderen 1-6 år i daginstitution.

Legestuerne indgår i forslaget ikke blot som et nødvendigt pasningstilbud, men som redskab i integrationsprocessen. Børnene skal stifte bekendtskab med vuggestuer, børnehaver og sprogstimuleringstilbud, og mødrene skal også i denne sammenhæng have vejledning om mulighederne for at få daginstitutionspladser eller, hvis de ikke ønsker dette, mulighederne for, at børnene får tilbud om sprogstimulering.

Forvaltningerne mener, at det er hensigtsmæssigt, at der fortsat er en grad af egenbetaling, fordi et væsentligt mål med tilbuddet er at få forældre til tosprogede børn til i højere grad at benytte de eksisterende daginstitutioner. Det foreslås derfor, at der betales legestuetakst for børn i de tilknyttede legestuer, i form af et fast månedligt beløb.

Med mindre særlige grunde taler herfor, er mor-barn-tilbuddet ikke for kvinder, der allerede har deres børn i daginstitution.

Forvaltningerne foreslår fire nye tiltag, der skal styrke integrationen af børnene: 1) Kvinderne inddrages i selve sprogstimuleringen ved, at de på skift følger børnene i sprogstimuleringsgruppen. 2) Undervisningstilbuddet til kvinderne udvides med "mødreoplysning", der varetages af pædagogerne fra sprogstimuleringen. 3) Pædagogerne får tid til at samarbejde med dansklærerne med henblik på, at danskundervisningen løbende kan inddrage emner, der udspringer af sprogstimuleringen eller "mødreoplysningen" 4) Der sættes mål for legestuen, der skal bidrage til, at børnene så vidt muligt kommer i daginstitution - eller i hvert fald får et sprogstimuleringstilbud.

I forbindelse med "mødreoplysningen" og danskundervisningen vejledes om mulighederne for at benytte de ordinære tilbud om børnepasning og mulighederne for at følge den almindelige undervisning på et sprogcenter. Der kan endvidere indlægges 'praktik' på et sprogcenter. At få familierne til i større omfang at bruge de ordinære tilbud er et sekundært mål, som det er vigtigt at have for øje, men Sprogcentret Kigkurrens evaluering viser, at det sekundære mål må være et mere langsigtet mål.

Fra 1. januar 2002 vil der være 16-17 sprogstimuleringstilbud i Københavns Kommune. Tilbuddene er oprettet i henhold til folkeskolelovens § 4a, stk. 3, og er målrettet 4-6-årige, der ikke går i daginstitution. Sprogstimuleringen følger folkeskoleåret og har et omfang af 15 timer om ugen.

Det foreslås, at mødrene får mulighed for på skift at følge børnene i sprogstimuleringstilbuddet.

Det foreslås desuden, at der i forbindelse med hvert enkelt sprogstimuleringstilbud gives et tilbud om mødreoplysning i et omfang svarende til tre timer om ugen (120 timer årligt). "Mødreoplysningen" skal styrke den enkelte kvindes bevidsthed om sin betydningsfulde rolle i forbindelse med barnets sproglige udvikling og integrationsproces. Der skal informeres om mulighederne for at få daginstitutions- og fritidshjemsplads. I "mødreoplysningen" indgår emner som: børneopdragelse i Danmark, sundhedssystemet, tilbud til børn, hvilke forventninger samfundet stiller til forældre, og hvilke krav forældre kan stille til samfundet.

Der er ikke økonomiske muligheder for at etablere mødreoplysning indenfor de afsatte rammer for 2002. Forslaget vil derfor indgå i drøftelserne om budgetforslaget for 2003.

Danskundervisningen skal, som i det - eksisterende projekt, tilbydes på fritidshjem, der så vidt muligt ligger centralt, så mødre til børn i flere sprogstimuleringstilbud kan deltage. Det anbefales, at der iværksættes undervisning 3-5 steder i kommunen. Danskundervisningen gives i et omfang af 12 ugentlige lektioner, medmindre lokale forhold gør, at lektionstallet må nedsættes.

Ligesom i det eksisterende forsøg skal der tilknyttes legestue for de af deltagernes børn der er under 4 år, men legestuen skifter rolle fra at være et rent pasningstilbud til at være et sted, hvor både børn og mødre kan få indblik i de muligheder, der er for børnene, når de fylder 4 år.

Af hensyn til kommunens økonomi foreslås det, at danskundervisningen fra årsskiftet udføres i henhold til danskundervisningsloven, så kommunen kan hjemtage refusion fra staten for undervisning af de kvinder, der er udenlandske statsborgere. Danske statsborgere vil normalt skulle betale for undervisningen selv, medmindre udgiften betales af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen 'over sagen'.

At undervisningen udføres i henhold til danskloven indebærer den begrænsning, at der skal søges dispensation fra Undervisningsministeriet, hvis den enkelte kvinde deltager i danskundervisningen mere end 12 måneder, fordi undervisningen ikke er delt i spor (for henholdsvis analfabeter, ikke-skolevante og skolevante).

Det indebærer desuden, at kvinderne skal henvises til danskundervisningen. Drejer det sig om en kontanthjælpsmodtager eller en person omfattet af integrationsloven, er det sagsbehandleren, der skal tage stilling til, om danskundervisning i denne sammenhæng er et mere hensigtsmæssigt tilbud end et tilbud om undervisning på et sprogcenter.

Hvis det drejer sig om en selvforsørgende kvinde, der ikke er omfattet af integrationsloven, men har børn i sprogstimulering eller legestue, kan hun henvises af Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen til danskundervisning.

Uanset hvilken henvisende myndighed, der henviser den enkelte kvinde, har sprogcenterforstanderen i henhold til loven den pædagogiske kompetence og kan derfor sige nej til, at en kvinde deltager i undervisningen, hvis det skønnes, at hun ikke har tilstrækkeligt udbytte af den. For eksempel vil en højtuddannet sjældent få udbytte af ikke-spordelt undervisning. Imidlertid viser forsøget, at såkaldt 'skolevante' kvinder kun undtagelsesvist vil søge denne type undervisning.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen deler udgifterne til praktisk og administrativ koordinering af mor-barn-tilbuddet, fordi det er et tilbud for begge forvaltningers målgrupper. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen betaler en tredjedel af udgifterne, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen betaler resten.

I koordineringsopgaven vil indgå: etablering af tilbuddet, information om tilbuddet, visitation til danskundervisningen, udarbejdelse af årlig statusbeskrivelse af tilbuddet mm.

Når tilbuddet er etableret forventes koordineringsopgaven at svare til cirka en halv stilling.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen afholder udgiften til pædagoger i legestuerne for børn under fire år og til materialer og en andel af koordineringsopgaven. Der afsættes 30 personaletimer, svarende til to voksne pr. ordning i 5 ordninger og 6 personaletimer, svarende til 2 voksne i 12 ordninger. Udgiften forventes at andrage cirka 1,7 mio. kr. årligt og finansieres af den allerede afsatte ramme til drift på daginstitutionsområdet. Heri indgår 75.000 kr. til finansiering af en tredjedel af koordineringsopgaven.

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen afholder udgiften til danskundervisning inden for bevillingen til undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge i de tilfælde, hvor kvinden tilhører målgruppen for lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge og sprogcentre. Målgruppen er udenlandske statsborgere, kun i få tilfælde danske statsborgere. Af denne bevilling betaler forvaltningen - også udgiften til lokaler og inventar, der skal bruges i forbindelse med undervisningen, samt resten af udgiften til koordineringsopgaven.

Tilhører en kvinde ikke målgruppen i danskloven, fordi hun er dansk statsborger, kan hun deltage i danskundervisning, hvis udgifterne betales 'over sagen', eller hvis hun selv betaler.

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen afholder udgiften til sprogstimulering efter §4a, stk. 3, inden for budgettet.

Der er ikke økonomiske muligheder for at etablere mødreoplysning indenfor de afsatte rammer for 2002. Forslaget vil derfor indgå i drøftelserne om budgetforslaget for 2003.

Den anslåede udgift udgør 1,1 mio. kr. på årsbasis.

Der er ikke foretaget høring.

Ingen

Ingen

Peter Rasmussen Grethe Munk