Mødedato: 28.11.2001, kl. 13:00

Evaluering af Støtte- og Kontaktpersonordningen efter § 80 SL

Evaluering af Støtte- og Kontaktpersonordningen efter § 80 SL

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 28. november 2001

 

Sager til beslutning

8. Evaluering af Støtte- og Kontaktpersonordningen efter § 80 SL

FAU 438/2001 J.nr. 438/2001

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,

at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager anbefalingerne i evalueringsrapporten om skp-ordningen til efterretning under hensyntagen til forvaltningens bemærkninger vedrørende anbefalingerne om uddannelse og supervision.

RESUME

I april 2000 blev det besluttet at gennemføre en dybdegående kvalitativ evaluering af det udegående opsøgende arbejde med henblik på at få et grundlag for udvikling af de socialpsykiatriske metoder, samt at kunne fastlægges kvalitetsniveauet i arbejdet.

Til at udføre evalueringen blev der ansat en ekstern evaluator Benny Karpatchof, lektor ved institut for psykologi, dr. phil. Københavns Universitet, samt nedsat en følgegruppe bestående af repræsentanter for fagkontoret, voksenteamcheferne, værestedslederne samt Støtte- og kontaktpersonerne.

På den baggrund er der fremsat 13 anbefalinger, der vedrører det opsøgende arbejde, dataindsamling, konditioner, ansættelse, uddannelse, supervision, kvalitetssikring og målgruppe for støtte- og kontaktpersonordningen.

SAGSBESKRIVELSE

Formålet med evalueringen er at tilvejebringe viden om, hvilke behov brugerne har i forhold til deres støtte- og kontaktperson, og hermed give et grundlag for udvikling af metoderne i det socialpsykiatriske arbejde. Herunder at belyse, hvordan ordningen opfattes af dens brugere, at afdække hvilke livsområder ordningen dækker og hvilken arbejdsform, der anvendes.

Resultaterne giver et grundlag for at fastlægge overordnede kvalitetsstandarder for det udegående og opsøgende arbejde, samt den videre planlægning af uddannelsesforløb for teammedarbejdere, der skal udføre udegående og opsøgende arbejde.

Evalueringen omfattede 50 interviews med brugerne af støtte- og kontaktpersonordningen, samt ét fokusgruppeinterview med 5 støtte- og kontaktpersoner á 2 omgange. Selve forberedelsen af projektet inkluderede møder med teamchefgruppen, gruppen af støtte- og kontaktpersoner, samt med en halv snes brugere af støtte og kontaktpersonordningen. På baggrund af de indledende møder med brugerne og skp'erne blev udformet en interviewguide til en semistruktureret interviewundersøgelse.

Interviewene blev gennemført med 50 tilfældigt udvalgte blandt de brugerkontakter, der opfyldte følgende kriterier:

  1. kontakten skulle have en varighed af mindst 3 måneder
  2. skp'eren skulle have en anciennitet på mindst 6 måneder
  3. brugeren måtte ikke være voldelig.

Til gennemførelsen af interviewene blev ansat 5 studerende fra psykologiuddannelsen på hhv. Københavns universitet og RUC, som efter en undervisning i interviewteknik med sindslidende gennemførte interviewene.

Evalueringsrapporten indeholder såvel en kvantitativ som en kvalitativ analyse.

I den kvantitative analyse konkluderes det:

  • At der efter en igangsættelse af en indsats fra støtte- og kontaktpersonerne er tale om en pæn forbedring i de sindslidendes livskvalitet. Ca. 2/3 oplever mellem en beskeden til en klar forbedring af livskvaliteten. Ca. 1/5 oplever ingen forbedring , og 1/5 oplever en stor forbedring i livskvaliteten.
  • Efter igangsættelse af indsatsen har ca. halvdelen af brugerne opnået en nogenlunde evne til at klare sig selv.
  • Hvor der gennemgående er tale om en klar forbedring hos de yngste falder effekten med hensyn til forbedring af livskvalitet og habilitering til at være tæt på nul hos de ældste.

Der er ingen af brugerne som er egentlig utilfredse med støtte- og kontaktpersonordningen. 2/3 af brugerne udtrykker deres glæde over relationen til støtte- og kontaktpersonen uforbeholdent og med meget stærke følelsesudtryk. Ca. 1/5 har ud over en generel tilfredshed nogle afgørende forbehold.

Årsagen til forbeholdene er oftest, at brugerne savner udfordring. Gennem udfordring og modspil oplever brugerne at blive behandlet som voksent og ansvarligt menneske. Ligeledes fremhæves også betydningen af ærlighed, at skp'eren ikke snakker brugeren efter munden, men fungerer som sparringspartner.

I den kvalitative analyse konkluderes følgende:

De behov, der er tale om, er meget forskelligartede. Stillet op i hovedgrupper omhandler det:

  1. Praktiske behov fx hjælp vedr. bolig, økonomi, kontakt til myndigheder og behandlere

    2. SKP-erne er ofte afgørende for at opretholde en vis orden i boligen, mere ved at støtte og motivere brugeren end ved direkte oprydning.

    En del af brugerne har økonomiske problemer, undertiden betinget af, at de pga. af deres sygdom har en svigtende vurderingsevne. Her hjælper SKP'eren i mange tilfælde enten med at holde styr på økonomien eller på at rette op på økonomisk uføre.

    Brugerne har ofte store problemer med kontakten til myndigheder og behandlere, idet f.eks. officielle skrivelser kan volde vanskeligheder, som SKP-eren kan overvinde. Dette gælder ikke mindst for gruppen af sindslidende indvandrere.

  2. Eksistentielle behov, fortrolige samtaler om personlige problemer

    3. Brugerens kontakt med SKP'eren har et af sine tyngdepunkter i nogle eksistentielle forhold, som ikke varetages af brugernes generelt skrøbelige sociale netværk og som heller ikke tilgodeses af andre professionelle kontakter. Varetagelse af disse eksistentielle behov er således en af SKP-kontaktens hovedopgaver. En stor del af de undersøgte brugere har kun SKP'eren at betro sig til, at drøfte tilværelsens sværeste og vigtigste problemer og valgsituationer med. SKP'eren er en samtalepartner, der letter byrden af en tilværelse, som må forekomme de fleste mere velintegrerede borgere ubærlig. Herved er SKP'eren også det ofte væsentligste og undertiden det eneste alternativ til ensomheden, og samtidig en grundlæggende tryghedsfaktor, såvel praktisk som eksistentielt.

  3. Sociale behov, behov for social kontakt og for deltagelse i sociale aktiviteter

    4. Et problem, der sammen med de psykiske problemer dominerer de fleste brugeres liv, er den sociale isolation. Her er kontakten med SKP'eren i mange tilfælde den vigtigste og undertiden den eneste livline til verden, og samtidig gøres der et stort og ofte succesfuldt arbejde for hjælpe brugeren ud af isolationen.

  4. Behandlingsmæssige behov, formidling af kontakt til behandlingssystem og rådgivning vedrørende brugernes måde at takle psykiske lidelser på

For de sindslidende, som ikke har et godt forhold til hospitalspsykiatrien har det betydning for tillidsforholdet mellem skp'er og bruger, at skp-eren ikke yder behandling i medicinsk forstand. Ved at opbygge et tillidsforhold, har skp'eren mulighed for at supplere og være formidler til hospitals-psykiatrien. At SKP'eren afstår fra at behandle brugerens psykiske lidelse betyder imidlertid på ingen måde, at han eller hun undlader, at forholde sig brugerens psykiske problemer. Det fremgår således, at 2/3 af interviewene, at SKP'eren forholder sig meget samvittighedsfuld og øjensynligt ofte med stor succes til brugerens psykiske tilstand. Denne indsats er en behandlingsstøtte i forhold til den behandling brugeren modtager, og det er en rådgivning og en omsorg rettet mod brugerens psykiske problemer, der kan have en særdeles stabiliserende effekt.

Undersøgelsen har vist en stor tilfredshed fra brugernes side, og fokusinterviewene har vist at SKP'erne er generelt tilfredse med såvel arbejdsbetingelser som uddannelsen i dens oprindelige form.

Der er imidlertid nogle afgørende betingelser ved SKP'ordningen, som efter arbejdsgruppens klare opfattelse må fastholdes og styrkes.

På baggrund af rapporten fremsættes følgende anbefalinger:

Opsøgende arbejde

    1. Det opsøgende arbejde bør intensiveres, idet de allermest skrøbelige personer i målgruppen samtidig ofte er dem, det er sværest at nå.

      2. Det kan være nødvendigt at den opsøgende medarbejder møder den psykisk syge, hvor denne opholder sig, på gaden, parkanlæg, banegården o.l. Det opsøgende arbejde handler også om opfølgning i forvaltningen. Det handler om kontakt til den psykisk syge, hvis denne ikke reagerer på skriftlige henvendelser fra forvaltningen. Det handler også om et tæt samarbejde med viceværter, afdelingsformænd, gårdmænd, kirker, politiet hjemmehjælpere og beboere i lokalområdet, da disse grupper er vigtige informanter og har kendskab til mennesker med psykisk sygdom, der kunne have behov for hjælp.

      Database registrering

    2. For løbende at kunne vurdere SKP-ordningen er det vigtigt, at de oplysninger om skp-funktionerne, der i dag registreres, fortsat registreres fremover, og at oplysningerne indgår i en central og for brugerne anonym database, som består at ikke personhenførbare oplysninger.

      3. Konditioner

    3. Det er vigtigt, at der er tid nok til de ofte skrøbelige og vanskelige brugere for at kunne opbygge og opretholde et tillidsforhold til den enkelte bruger. Det sætter en grænse for, hvor mange kontakter den enkelte skp'er kan have. Antallet af brugerkontakter afhænger af brugernes behov for besøg. Det anbefales, at Voksenteamene er opmærksomme på, at antallet af kontakter ligger mellem 10- 15 pr. skp'er. Og at der ikke opstår udbrændthed hos skp'erne ved for mange og for tunge brugere, som følge af manglende adækvat supervision.
    4. Fordelingen af den givne tid pr. bruger skal være fleksibel, således at besøgene tilrettelægges efter brugerens behov, og ikke efter et på forhånd fastlagt skema, der ikke kan afviges fra. Herunder at brugerne fortsat sikres adgang til at få besøg af en skp'er i aftentimerne og i weekenderne efter behov.

      5.  

      Ansættelse

    5. Ved ansættelsen af SKP'ere vægtes de personlige egenskaber meget højt, og det anbefales at den nuværende ansættelsesprocedure fastholdes, således at ansættelsesudvalget bl.a. består af personer, der såvel gennem deres uddannelsesbaggrund som gennem deres praktiske arbejde er kvalificerede til at vurdere ansøgernes evne til at knytte og opretholde en kontakt til brugere af SKP-ordninger.

      6.  

      Uddannelse

    6. Den oprindelige uddannelse med en blanding af fastlagte kurser og mesterlære, hvor såvel kolleger som brugere indgår i træningen, har vist sig særdeles effektiv, men bør efter arbejdsgruppens opfattelse sikres en offentlig beskrivelse og godkendelse gennem udarbejdelse af en studieordning for SKP-funktionen. Denne studieordning udarbejdes af et særligt af Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen nedsat udvalg, og skal derefter godkendes af Socialministeriet og Sundhedsministeriet.
    7. Det anbefales at skp-kurset afspejler, at der er sket en decentralisering af skp-ordningen, således at de uddannede skp'ere ser sig selv som en del af et team. Der skal være et modul om, hvordan skp'erne samarbejder med andre faggrupper i teamet.
    8. For at sikre samarbejde og koordinering med hospitals- og distriktspsykiatrien anbefales det, at skp-kurset har et modul om, hvordan der samarbejdes med hospitals- og distriktspsykiatrien samt øvrige samarbejdspartnere.
    9. Gennemførelse af den i de ovenstående punkter definerede ansættelse/udvælgelse og uddannelse gøres obligatorisk for enhver medarbejder, der pålægges en SKP-funktion.

      10. I forhold til ovenstående punkter er Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen af den holdning, at det er vigtigt at bevare det særegne træk ved den nuværende skp-ordning, nemlig at skp-erne har forskellig faglig baggrund. Derfor kan Forvaltningen godt tilslutte sig, at der afholdes skp-kurser og efteruddannelse af temamedarbejdere med skp-funktioner, men kan ikke gå ind for en opbygning af en uddannelse med egentlig studieordning godkendt af Socialministeriet og Sundhedsministeriet.

       

      Supervision

    10. Med decentraliseringen er den fagspecifikke supervision af SKP'ere bortfaldet i en del centre. Det anbefales, at der ved siden af den generelle supervision for alle team-medarbejdere, gives mulighed for en specifik supervision af SKP-funktionen.
    11. Det anbefales, at det aktivt overvejes at tilbyde skp'ere uddannelse som supervisorer.

      12. Flertallet i arbejdsgruppen ser et behov for sikring af fagspecifik supervision til medarbejdere med skp-funktioner, der skal modvirke udbrændthed hos medarbejderne og sikre at medarbejderen kan balancere mellem de mange og modstridende hensyn som nævnt tidligere i konklusionen.

      Der er i følgegruppen ikke enighed om denne anbefaling. Et enkelt medlem i følgegruppen, teamchefernes repræsentant, fremhævede, det problematiske ved, at lade en enkelt faggruppe få særskilt supervision i en teamopbygningsfase. De øvrige faggrupper (Hjemmevejledere og hjemmehjælpere) har også behov for fagsupervision. Men gives der supervision til grupperne adskilt kan det medføre en opsplitning i teamet, fastholdelse af faggrænser og manglende samarbejde på tværs af faggrænser. Desuden er det ikke muligt indenfor de økonomiske rammer at tilbyde supervision til de enkelte faggrupper hver for sig.

      Forvaltningen er af den holdning, at der ikke skal gives fagspecifik supervision af samme årsager som nævnt ovenfor. Forvaltningens holdning er, at der skal gives teambaseret gruppersupervision i stedet.

      Kvalitetssikring af SKP-arbejdet gennem løbende brugerinddragende evaluering

    12. Det anbefales at det overvejes på hvilken måde, der i fremtiden kan ske en løbende evaluering af den enkelte SKP-ers indsats for at udvikle et samarbejde med de brugere vedkommende er støtteperson for, med henblik på at styrke brugerens livskvalitet og evne til at styre sit eget liv. Formålet er at sikre, at der også i skp-funktionen sker en jævnlig evaluering af indsatsen overfor den enkelte bruger, bl.a. som bidrag til den sociale handleplan efter §111.

Udvidelse af SKP-funktionen til andre udsatte grupper med særlige psykosociale behov.

Rapporten har peget på nogle almene træk ved den aktuelle SKP-ordning, som synes at være af relevans for andre udsatte grupper med særlige psykosociale behov. Det kan eksempelvis dreje sig om målgrupper som flygtninge eller misbrugere. Ved en evt. etablering af sådanne nye SKP-ordninger for andre målgrupper er der to forhold, der er centrale. For det første må en række almene træk ved den aktuelle støtte-kontakt-ordning fastholdes. Det drejer sig således om udvælgelse, uddannelse, arbejdsbetingelser og supervision. For det andet må en ny SKP-ordning tilsikre, at de særlige problemer ved målgruppen kommer til at indgå i uddannelsen.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen ønsker, under hensyntagen til Forvaltningens bemærkningerne til anbefalingerne, at arbejde videre med rapportens anbefalinger med hensyn til økonomiske konsekvenser og tilpasning i forhold til principperne bag den brugerrettede forvaltning.

 

MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER

Ingen

ØKONOMI

Ingen

HØRING

Ingen

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

BILAG

Ingen

Grethe Munk

/

Torben Brøgger

 
Til top