Mødedato: 28.11.2001, kl. 13:00

Anvendelse af akkumulerede midler fra udbygningsplanen for psykisk syge 2000-2002

Anvendelse af akkumulerede midler fra udbygningsplanen for psykisk syge 2000-2002

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 28. november 2001

 

Sager til beslutning

7. Anvendelse af akkumulerede midler fra udbygningsplanen for psykisk syge 2000-2002

FAU 446/2001 J.nr. 446/2001

 

INDSTILLING

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at akkumulerede midler fra udbygningsplanen for psykisk syge 2000-2002 på 25,4 mill.kr, overføres til anvendelse i regnskabsårene 2002 og 2003.

at der heraf anvendes en driftsudgift på 18,3 mill.kr. til nyt tag, udbedring af svampe- og rådskader samt betonrenovering på det socialpsykiatriske bocenter Ringbo.

at der heraf anvendes en driftsudgift på 1,0 mill.kr. til udbedring af akutte tagskader samt ventilation i bygningerne på det socialpsykiatriske bocenter Lindegården.

at der heraf anvendes en driftsudgift på 1,0 mill.kr. til renovering og forebyggelse af fugtskader i gulvbelægningen på det socialpsykiatriske bocenter Sundbygård.

at der heraf reserveres 5,1 mill.kr. til øvrig udbygning og vedligeholdelse på området.

RESUME

I forbindelse med vedtagelsen af budgetforlig 2000 blev det besluttet, at gennemføre en plan for udbygning med særlige botilbud til psykisk syge i perioden 2000-2003 med et beløb på i alt 90 mill.kr.

Der er i dag etableret 161 nye botilbud, men der er stadig en betydelig venteliste og særligt til solistboliger til psykisk syge.

Der er opnået støtte til projekterne fra socialministeriet og dette har betydet, at den kommunale nettoudgift er blevet mindre i projektperioden. Hertil kommer, at udgifterne for enkelte af projekterne er blevet mindre, fordi de endnu ikke er oppe i fuld driftsskala. Begge disse forhold betyder, at den kommunale nettoudgift er blevet mindre end oprindelig forudsat for perioden 2000-2002. De akkumulerede midler fra udbygningsplanen 2000-2002 udgør som følge heraf 25,4 mill.kr.

Det foreslås, at de akkumulerede midler fra udbygningsplanen i perioden 2000-2002 anvendes til udbygning- vedligeholdelsesarbejder.

SAGSBESKRIVELSE

Bocentrene blev bygget i løbet af 60´erne og begyndelsen af 70´erne, og der er nu opstået et akut behov for en mere omfattende renovering af bygningerne. Dette behov, kan ikke dækkes via det årligt afsatte vedligeholdelsesbudget.

I forbindelse med opsparing af midler fra udbygningplanen til psykisk syge på i alt 25,4 mill.kr., er der mulighed for at tage hånd om nogle af de større, presserende vedligeholdelsesarbejder på de socialpsykiatriske bocentre.

Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har vurderet behovet for anlægs-/vedligeholdel-sesarbejder og foreslår følgende prioritering af midlerne:

  1. Udskiftning af taget, udbedring af råd og svampeskader samt betonrenovering på det socialpsykiatriske bocenter Ringbo.

Tagdækningen er udført af asbestholdige eternitbølgeplader, der er ca. 40 år gamle.

Tagdækningen vurderes af RIA at være så nedslidt, at der ikke kan forventes yderligere levetid på disse materialer. Der er gennemført en råd- og svampeundersøgelse i 1996, der viste fugtindtrængning flere steder fra taget.

Der er desuden opstået afledte betonskader; herunder er udgangen til en terrasse lukket på grund af nedbrydning af betonfundamentet. Denne type skade afskærer beboerne i bygningen fra det nære udendørsliv og giver dermed en følelse af isolation.

Det foreslås, at der lægges et nyt tag af ikke-asbestholdige eternitbøgeplader. Arbejdet med at lægge nyt tag, udbedring af råd og svampeskader samt betonrenovering udføres med overdækning, således at nedrivning og byggearbejde kan foregå samtidigt i løbet af en periode på 12-15 mdr.

Pålægningen af nyt tag vil ikke påvirke muligheden for en evt. senere ombygning af bygningerne til moderne to-rumsboliger, som beskrevet i sektorplan for psykisk syge..

2. Udbedring af akutte tagskader samt ventilation i bygningerne på det socialpsykiatriske bocenter Lindegården.

Taget på bocenteret Lindegården er, ligesom på bocentret Ringbo, i en dårlig forfatning.

Der er dog ikke p.t. midler til en mere omfattende tagrenovering på Lindegården. Det foreslås derfor i stedet, at der sørges for udbedring af akutte tagskader samt ventilation i bygningerne, således at de akutte problemer løses. Der bør senere tages stilling til en mere langsigtet løsning for Lindegården

Hvis der skulle lægges nyt tag på Lindegården ville udgiften være mellem 22 og 25 mill.kr. Pålægning af nyt tag ville desuden reducere muligheden for en evt. senere ombygning af bygningerne til moderne to-rumsboliger, fordi bygningerne er forbundet med betydelige gangarealer.

RIA har udarbejdet en skitse til ombygning af Lindegården til moderne to-rumsboliger. Et pilotprojekt for denne plan forventes at indgå i budgetoplæg 2003, som et led en fremtidig moderniseringsplan.

3. Renovering og forebyggelse af fugtskader i gulvbelægningen på det socialpsykiatriske bocenter Sundbygård.

På bocenteret Sundbygård sker der nedsivning af fugt via betonfacadens samlinger og videre ned i gulv-underlaget. Gulvet er derfor farligt at gå på, fordi der opstår buler i belægningen. Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har modtaget en klage fra beboerrådet på Sundbygård p.g.a. af de uhensigtsmæssige gangforhold. Det anbefales, at skaderne udbedres og at der foretages forebyggende renoveringsarbejder.

MILJØVURDERING

Der forventes ikke miljømæssige konsekvenser.

ØKONOMI

Der er foretaget en nøje vurdering af de akkumulerede midler fra udbygningplanen. Ved vurderingen er der lagt til grund, at beløbet ikke bliver mindre, end forudsat i denne indstilling.

Ved vurderingen, er det derfor forudsat, at budgettet til projekterne anvendes fuldt ud og at tilbagetrækningen af Frederiksbergs borgere fra Københavns socialpsykiatriske bocentre sker i det, for Frederiksberg kommune, størst mulige omfang i løbet af 2002.

Hvis disse forudsætninger ikke holder, vil det i givet fald betyde, at de akkumulerede midler fra udbygningsplanen bliver større end vist nedenfor.

Akkumulerede midler fra udbygningsplanen:

Mill.kr.

2000

2001

2002

I alt 2000-2002

Budget

15,0

25,0

25,0

65,0

Regnskab 2000, Forventet regnskab 2001 og 2002

-11,6

-12,1

-15,9

-11,6

-28,0

Akkumulerede midler

3,4

12,9

9,1

25,4

 

Anvendelse af akkumulerede midler fra udbygningplanen:

Mill.kr.

Udgift

Pålægning af nyt tag m.v. på bocenteret Ringbo

18,3

Udbedring af akutte tagskader m.v. på bocenteret Lindegården

1,0

Renovering og forebyggelse af fugtskader på bocenteret Sundbygård

1,0

Øvrig udbygning og vedligeholdelse på området

5,1

Udgifter i alt

25,4

 

De samlede, indstillede driftsudgifter til vedligeholdelsesarbejder på bocentrene udgør i alt 20,3 mill.kr. Der indstilles desuden en reservation af 5,1 mill.kr. til øvrig udbygning og vedligeholdelse på området.

Driftsudgifterne finansieres inden for rammen på IM-funktion 5.55.1.

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

HØRING

Ingen

BILAG

Ingen

Grethe Munk / Sven Bjerre

 

Til top